marts 2016 -

Vinterdepression? Sæt farve på livet!

7. april 201926. marts 2016 Af Dorte

En vinterdepression kan være en bitch! Men denne vinter har været meget ulig tidligere år!

Hvor jeg plejer at lukke mig inde, sidde i mørket og nærmest gå i hi – selv på dage med solrigt, frostklart vejr – , har denne vinter været præget af fantastiske naturoplevelser, strandture, udendørsliv og social aktivitet.

Jeg har faktisk en oplevelse af, at det slet ikke har været vinter. Selv ikke i januar hvor der var sne, frost og hårde minusgrader. Det var ikke vinter, det var bare sådan vejret lige var.

Det er gået op for mig, at jeg har forbundet vinterperioden/”vinter” – midt oktober til først i marts (alt efter forårets komme) – som noget der bare skulle overståes. Et frygteligt nødvendigt onde, der lå og spærrede for alt liv. Mentalt har vinteren for mig strakt sig langt ud over de definerede vinter-måneder.

Jeg har helt klart haft tendenser til vinterdepression

Jeg har de sidste mange år været “vintertræt” eller i “vinterhi” hvert eneste år. Jeg har kunne se fordelen i at, det har været tilladt at dovne den i sofaen, lukke sig inde og hygge med stearinlys og strikketøj (hvilket jo er skønt!), men det gør altså også bare noget ved kroppen – bl.a. at man ikke får et nødvendige sollys og det livgivende udendørsliv.

Jeg er generelt bare mere muggen, ugidelig og indelukket om vinteren og en årrække dykkede jeg helt.

Jeg tænker rigtig meget i billeder og jeg plejer at have et billede af året som en farvet tidslinje. Tidligere har året altid set sådan ud:

Vinteren har altid været farvet sort i mit hoved, kun lige afbrudt af den røde julefarve. Foråret er lysegrønt, påsken gul og sommeren varm rød, for at blive afløst af sort igen allerede ved oktober måned. Og det på trods af at oktober jo faktisk kan være både varm, solrig og temmelig smuk, men det mentale billede har altid været præget af at den sorte vinter er lige om hjørnet. Så jeg har aldrig lagret mindet om lækre oktober. Faktisk har jeg ofte allerede i august måned fået spoleret nuet ved at være trist over, at nu er sommeren ved at være forbi og der ligger sååååå mange måneder foran mig før den kommer igen. Og så har det været som om året har gået i ring….efter nytår, så kørte det hele i ring igen med den sorte farve først….

I år har været anderledes

Men altså – dette efterår og vinter har været fuldstændig anderledes – og uden spor af noget der kunne bare minde om en vinterdepression. Når jeg tænker tilbage, ser mit mentale billede af 2015 og frem til nu sådan ud:

Perioden har været langt mere farverig end ellers. Glade farver og ikke på noget tidspunkt sort. Ikke på noget tidspunkt muggen, idelukket og kedelig. Ikke på noget tidspunkt “vinter”. Og pilen med de glade farver går ligeud. Der er ingen køren i ring….

Jeg er simpelthen så dybt taknemmelig for, at jeg dengang i oktober bare sprang ud i det og sendte den mail til formanden for Frederikshavn Vinterbadere – selvom jeg godt nok var ved at fortryde, som du kan se i indlægget her.

Denne vinter har i bund og grund handlet om at have det SJOVT. Som en af mine nye venner i vinterbaderklubben sagde: Vi er jo som en flok børn, der leger!

Det er helt umuligt for mig, at få en vinterdepression, når man besøger sådan et sted jævnligt — At tage til stranden har været noget, jeg tidligere kun har gjort, når der har været virkelig varmt. Denne vinter tror jeg, jeg har været ved stranden flere gange, end jeg ellers har været i hele mit liv! Foto fra Rønnerhavnen, vinteren 2015.

Vinteren har budt på så mange fede oplevelser – nye venner i klubben, socialt liv i saunaen, masser af strandture, udendørsliv, fantastiske naturoplevelser – bl.a. en måge, der slog ned og tog en fisk 3 meter fra, hvor jeg svømmede -, badning i regnvejr, så der slog skomagerdrenge 10 cm op i luften, hyggesnak på stranden i det klareste solskin med kun et badehåndklæde omkring mig, svømning i grødis og det allerbedste – turen til Sibirien, hvor jeg lærte endnu flere skønne mennesker at kende.

VM i Sibirien var en fantastisk oplevelse — Peter, Nina, Lars, Lene, Morten, Lars, Mette, Catharina og jeg forrest. Sol, klar frost, musik og glade dage. Det var ingen problem at rende rundt i badetøj – tro det eller ej, det var skønt!

Vi var allesamen enige om, at det var en fantastisk “badeferie”, som vi rendte rundt der i badetøj i strålende sol og klar frost. Og hvilket boost af selvtillid, at gøre noget SÅ vildt – og samtidig opleve, at det faktisk slet ikke var noget “problem”. Det var bare sjovt og skide skørt!

Kulde er pludselig ikke koldt

Jeg har samtidig fået et helt andet forhold til kulde end tidligere. Den er ikke væmmelig længere – kulde er bare en anden følelse end varm.

DET er godt nok noget nyt for mig, der ALTID har pakket mig ind i tykke trøjer, dunfrakker, vanter, huer og store støvler. For ikke at tale om uldsokker i sengen, for bare at holde fødderne nogenlunde over frysepunktet.

Denne vinter har jeg tit taget afsted uden jakke, hvis jeg bare lige skulle hen at handle!

Det har også gjort, at jeg allerede nu føler, at sommeren med alle dens aktiviteter er godt på vej. Den sidste uges tid har jeg allerede siddet ude to aftner fra 18.30 til 21 med bål, snobrød og store smørklatter. Godt nok i føromtalte jakke og støvler, men altså….det har jeg aldrig gjort i marts måned før. Det er sådan noget, der har hørt juli til…

Et andet eksempel – forleden hvor vi gik en lang tur med krapylet (aka. vores rottweiler Thor) på stranden, smed jeg sko og strømer og gik i vandkanten – igen noget, der ellers kun har hørt sommeren til, men som på ingen måde var væmmelig-koldt.

Jeg kan godt forstå at vinterbadere (sikkert også mig selv) kan lyde lidt religiøse i andres ører, når der siges at “det er naturens lykkepille” og “man kan ikke blive vinterdeprimeret/få en vinterdepression som vinterbader”.

Men jeg er helt enig i de udsagn, men de kræver lidt mere forklaring for at forstå. Derfor har jeg hermed forsøgt at give et indblik i, hvordan farverne på mit år pludselig er blevet forandret, så alle jer der synes, jeg er fuldstændig rablende gal – og helt uden geni-delen – når jeg hopper i vandet en vinterdag, for slet ikke at tale om en frossen flod i Sibirien, måske pludselig kan se fidusen.

Så alt i alt… jeg er ikke helt galt på den. Jeg har bare fået sat farver på livet!

Efterskrift:

Nu handler det jo ikke om at alle med en vinterdepression/depressive, bipolare osv bare skal ud og vinterbade og så er den skid slået. Der ligger jo SÅ meget mere arbejde bag, som følgere af bloggen også har set. Det er en langsom proces og en udvikling gennem de sidste 2 ½ år. Men i forhold til hvor jeg var i 2013, hvor året overvejende havde gråtoner i mellem det sorte – kun afløst af en skrigende hidsig lillapink en kort periode – så er det jo fantastisk at kunne se tilbage på et år, der har været så fyldt med farver. Men altså – processen er lang, og det nytter ikke noget at forcere den.

Her er mine vigtigste posts i forhold til at forklare hvordan jeg har gjort:

Erkendelse:
SygdomsCV
Stress/sårbarhedsmodellen
Derfor kan du ikke “tage dig sammen“

Målsætning:
Manifest 2014

Evalueringer undervejs:
Status februar 2014
Status marts 2014
Status juni 2014
Status juli 2014

Strategier:
Så hold dog KÆFT hjerne
7 lavpraktiske ting, der kan lukke kæften på min hjerne
Reddet af Romulus

Pårørende:
Snak sammen
Pårørendearbejde til UG med kryds og slange

Sidder du fast i en stresscirkel?

3. april 201624. marts 2016 Af Dorte

Bryd din stresscirkel!

Mindfulness, yoga og meditation er alle særdeles kraftfulde redskaber til at nedsætte stressniveauet i kroppen, men er du kommet ud over kanten og stress er blevet fulgt af angst, depression eller (hypo)manier er det svært at få stoppet din stresscirkel.

Jeg har tidligere skrevet om stress/sårbarhedsmodellen, og der er ingen tvivl om, at jo mere stresset man er jo mere sårbar er man også. Derfor giver det al mulig god mening at reducere stressen, så sårbarheden mindskes.

Det helt store problem er dog, at når du har allermest brug for det, så har du allersværest ved at koncentrere dig om det.

(Her er strikketøjet en glimrende metode – hvis du kan strikke i forvejen og køre lidt på autopilot, så du ikke skal lære en ny teknik midt i det hele. Dog er det en process, der skal have et par måneder for at virke.)

Hukommelse, koncentrationsevne og andre kognitive egenskaber er gået helt fløjten. Hovedet er i en konstant eksamens-klappen-er-gået-ned-tilstand.

Min oplevelse var, at opfordringen til at benytte mindfulness mv kun gjorde mine selvbebrejdelser endnu værre: Ikke engang DET, kan jeg finde ud af.

Nej, det kunne du ikke! – og det var der en helt logisk, biokemisk årsag til. Min krop var pumpet fuld af stresshormoner og svingede imellem depression og hypomani – med havregrød i hjernen til følge.

Alle der har prøvet at stå blank til en eksamen på trods af timers studeren eller siddet fåret på en date og tænkt “sig noget!” ved at det ikke hjælper, at forsøge at presse sig til at komme videre. Det øger bare stresshormonerne og den onde cirkel kører en endnu længere ned i dybet.

Fjern fysiologisk stress først

Det er nødvendigt at få mindsket den biokemiske/fysiske stress først, til et niveau hvor hjernen begynder at fungere bare en lille smule normalt. Stress laver SÅ meget ravage i kroppens biokemi. Affaldsstoffer ophobes og inflammationen øges (betændelsestilstand i kroppen) – med så mange vidt forskellige konsekvenser.

Når jeg kikker helt tilbage på de tidligste indlæg her på bloggen og følger min rejse til, hvor jeg er nu, kan jeg se, at det jeg ubevidst havde sat mest foksus på, var at mindste den FYSISKE stress i min krop.

Fjern stresshormonerne for at stoppe din stresscirkel — Klik på billedet for at forstørre

Der gik faktisk ikke mere end en 1½-2 måneders tid fra jeg begyndte at fokusere på kost, søvn, gåture osv til jeg mærkede en meget markant bedring, der gav mig overskud til at træne de forskellige kognitive og psykologiske strategier, der skulle til i mit tilfælde for at leve et stabilt fornuftigt liv.

Men ….det kræver virkelig noget overskud at skulle til at pille ved kost, motion osv, og det er bare umuligt, når tingene er helt ad helvede til.

Det nytter ikke noget at forcere tingene og hoppe ind midt på pilen – så er det bjerg, der skal bestiges så uendeligt meget højere og sikkerhedsudstyrret ikke i orden.

CryoHeating som stressterapi

Derfor er jeg også sikker på, at fremtidens løsning for mange kan ligge i CryoHeating. Det giver den passive, fysiske afstressning, lige i det tempo, der nu passer til en. Når jeg skriver passiv, er det fordi du ikke behøver andet end at være der. Du skal ikke tænke på specielle teknikker, du skal ikke implementere en bestemt tankegang og du skal ikke lave specielle øvelser. Du skal bare være der og benytte koldsvandskarret / saunaen. Fordi CryoHeating giver et fysiologisk respons, bliver din stresscirkel helt automatisk brudt.

Det perfekte wellnesscenter (ingen adgang for børn, rolige omgivelser, lækre faciliteter og selvfølgelig koldtvandskar og sauna) vil alene i sig selv give lysten til at komme der – og så skal modet til det kolde vand nok indfinde sig efterhånden, når nu du ved, at det vil kunne afgifte din krop 🙂

Cryoheating kan bryde din stresscirkel — Din stresscirkel kan holde dig i et jerngreb, og kan være svær at bryde. Fordelen med CryoHeating er at det sker uden du behøver at gøre noget aktivt selv udover at tage i wellnesscenter. Klik på billedet for at forstørre

Evaluering 1, Initiativ 2016

20. marts 2016 Af Dorte

Jeg havde et mål om at evaluere på Initiativ 2016 hver måned omkring d. første – men så gik der lige VM og issvømning i den.

Det er for så vidt helt ok – jeg er tilhænger af at afvige fra stien, når bare man ved at man gør det og hvorfor.

Initiativ 2016 har da heller ikke fået den opmærksomhed, som jeg havde ønsket og forventet. Men der er da alligevel sket en del på den front.

Før det første – og vigtigste – har jeg fået identificeret, hvad det er der går galt gang på gang. Det er altså alfa og omega, når der er et problem, man skal have løst. Dernæst har jeg også fundet ud af hvad, der skal gøres, for at nå målet om et ryddeligt hjem uden alt for meget arbejde i det.

Så kommer vi til selve implementeringen. Det svinger sgu lidt både i kvalitet og kvantitet. Men jeg har alligevel fået ryddet ud og sorteret i vores viltualiekammer (DET er store ting!) og i et værelse der var endt som pulterkammer, uden jeg egentlig vidste hvordan, det lige var sket.

Kender I det med at en dag åbner man døren og så er rummet på mærkværdig vis fyldt!

Samtidig har jeg i dag fået gjort baghaven forårsklar, fyld traileren og fejet fliser. Og forhåbentligt får vi lavet vores indkørsel og forhave færdig i starten af april – hvis flisemanden kan presse os ind i et travlt program.

Så alt i alt synes jeg, vi er ret godt på vej – og man skal jo huske, at man har et helt år til at nå sit nytårsforsæt.

Bare fordi man ikke lige når det de første 14 dage af januar, behøver man ikke opgive projektet 🙂

Rigtig god solskinssøndag….

Ild i ovnen!

20. marts 201619. marts 2016 Af Dorte

For præcis et år siden var jeg gæsteblogger hos skønne Tine. Tine og jeg ser ret ens på det her med sygdom og bipolaritet, så vi har tit kontakt omkring vores blogindlæg, idéer og livet generelt.

Jeg tror faktisk det var det her anonyme gæsteindlæg, der gav mig sparket til at offentliggøre min blog et par dage senere. Indtil da var det jo kun mine øjne, der havde adgang.

Jeg fandt lige tilfældigt indlægget her i dag og derfor, vil jeg lige dele det her i sin fulde længde. Men husk lige at tjekke Tines blog ud – den kan man også blive ret klog af 🙂

Mit gæsteindlæg:

I december fik vi en skøn brændeovn stort set samtidig
med at vores fyr løb tør for olie. Det var sådan set ret godt timet. Der er virkelig mange fordele ved den brændeovn, men der er også et men…Tænder vi så voldsomt op, at vi kan varme hele huset op, er der ret stor chance for, at det ender galt og huset brænder ned. Derfor er vi nødt til at tilpasse ilden til pejsens størrelse og kan max smide 3 pinde på af gangen. Men så kan den også varme de rum op, vi bruger til hverdag.

Bliver der for varmt i køkken/alrummet, hvor den står, åbner vi en dør ned til værelsesgangen. Vi har en læderhandske på, når vi åbner lågen. Skuffen kan trækkes ud og give mere luft, hvis den er ved at dø ud.

I starten hvor vi ikke sådan helt kendte ovnen, havde vi både en spand med vand og en ildslukker i nærheden, så vi kunne reagere promte, hvis ilden blev for voldsom. Samtidig bruger vi også stadig optændingsblokke og -pinde, hvis ilden er gået ud.

Ovnens ankomst til huset var også det, der endelig fik min mand til at installere røgalarmer i stuen. Vi havde snakket om det tit “men det gør vi lige i morgen”. Nu er den der, og kan sige til i god tid, hvis tingene udvikler sig, når vi ikke lige er i nærheden. Det giver os tid til at reagere inden det er for sent.

Nu har vi lært brændeovnen at kende og den brænder stort set i døgndrift. Den har været vores eneste varmekilde stort set hele vinteren. Nogen måneder har vi kun brugt 400 kr på varme og så har vi virkelig hygget os ved flammerne, der midt i stuen.

Der er ikke noget bedre end at krybe sammen i lænestolen med lydbog og strikketøj, mens ilden buldrer lystigt og sparer os for ca 1500-2000 kr. om måneden.

Som mange andre bipolare, har jeg fået installeret en brændeovn indeni udover radiator og oliefyr – og sommetider løber mit oliefyr tør for olie. Det kan enten være pokkers varmt – eller iskoldt. Ilden brænder i os – og det er den ild, der sommetider blusser op og fortærer os. Men det et også den ild, der ofte distancerer os og gør os ekstremt kreative, målrettede og engagerede. Det er den ild, der gør at sygdommen oftest ikke spottes før efter flere depressioner – hypomanier er jo sådan set af “det gode”, så længe det ikke bliver for meget af det gode. Som med så meget andet her i livet.

Derfor kan det ofte være ret overraskende for omverdenen, at lige DU blev psykisk syg…at det var DIG, der gik ned med, hvad der først ligner stress og depression: “Jamen du plejer jo at klare alt”….

Det er også derfor, at det kan være så pokkers svært, at acceptere de begrænsninger, sygdommen lægger på os, men lærer vi først at tæmme ilden, så den brænder som et lille pænt bål, så er vi på rette vej og kan udnytte alle de fantastiske egenskaber som bipolariteten OGSÅ giver os.

Jeg har fået et legat!

19. marts 2016 Af Dorte

I dag er det min fødselsdag (yay!) og dagen er allerede startet helt fantastisk.

For nogen uger siden søgte jeg Jascha Fonden om et legat på 12 indgange til Romulus, således at det er behovet og ikke økonomien, der bestemmer hvornår jeg kan tage derud.

Jeg må indrømme, at jeg har frygtet sommeren noget og spekuleret vildt over geni(g)ale løsninger, der kunne sikre mig regelmæssigt “vinterbadning”.

Men – tadaaa – da jeg åbnede min mail her til morgen, så lå der en besked om, at fonden har besluttet, at efterkomme min ansøgning.

Det kan altså godt betale sig, at søge lidt i legatjunglen og få skudt en ansøgning afsted.

Der er meget hjælp at hente out-there, både ved kommunen (jeg har fået både kædedyne og lydreducerende hovedtelefoner) og nu også et legat. Det er bare med at tage imod al den hjælp, der tilbydes rundt omkring i målet om “at få det bedste liv du kan have, med de udfordringer du nu engang har har”.

Min “private” svømmesø

17. oktober 201617. marts 2016 Af Dorte

Akkurat som mit hjemmefiksede dampbad, så er jeg endnu engang ude i en genigal løsning.

LIGE ovre på den anden side af vejen ligger en nyetableret sø i et stort grønt område. Søen er en udvidelse af et eksisterende vådområde i forbindelse med en omfattende vandplan for Hjørring Kommune.

Den oprindelige bæk, der nu er udvidet, plejer at blive kaldt Mågbækken og som barn var det alles skræk at blive smidt derned…. Den var virkelig ulækker og afledte alverdens spildevand fra den industri, der tidligere lå i Hjørring Centrum. Så jeg har aldrig tænkt på søen som en mulig svømmesø, før min veninde, der nyligt er flyttet til vejen, foreslog det. Hun har helt sikkert ikke den samme grundlæggende aversion fra barndommen mod Mågbækken.

Hun er også vinterbader, så hun så bare hvor oplagt, nemt og bekvemt, det ville være.

Det var så samtidig et glimrende eksempel på, hvordan jeg lige havde en mental bariere. der fuldstændig blokerede for en logisk løsning og afviste den inden den overhovedet er udtænkt. (Jeg minder lige mig selv om Pippimetoden og min begejstring for børn og deres manglende blokeringer….lyt og lær, for pokker)

Men ansporet af min venindes forslag tog jeg lige en runde i går for at tjekke søen ud på tæt hold med “svømmebriller” på – og det var en behagelig overraskelse.

Vandet er temmelig klart, bunden ok fast og den er fin lang, så der også kan svømmes ordentlige længder.

På naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg, at det er tilladt at svømme i alle statslige, kommunale og kirkelige søer i Danmark – men på eget ansvar selvfølgelig. (Der kan være specifikke forbud, der skal respekteres).

Jeg gav kommunen et kald i dag for lige at høre hvad de havde af oplysninger på søen. Den er et par meter dyb og ham jeg talte med fra Park og Vej sagde at vandkvaliteten lå et sted mellem regnvand og drikkevand.

Vandplanen for Hjørring har givet pote!

Der er dog ikke mulighed for, at kommunen vil sætte en badebro op, for ligefrem opfordre kommunens borgere til at bade der, vil de ikke. Men jeg skulle være velkommen til at slå mig løs på eget ansvar.

Og det ansvar tager jeg gerne. Efter have slugt et par mundfulde eller tre af brunt Sibirisk flodvand, der smager som kloak lugter, så er klart dansk regnvand ikke noget, der på nogen måde kan afskrække 🙂

Nu skal jeg så bare lige komme mig over, at bilisterne på en af Hjørrings mest befærdede veje har frit udkik til badedragt, sølvbadehætte og svømmebriller, men forhåbentlig kan det da få dem til at sænke farten en smule 🙂

Nu jeg ved at vandet er i orden, så er den jo totalt indbydende!

Jeg tog en vandprøve i går – klar og lugtfri. efter at have stået et døgn, er der ingen ændring.

Den sejeste unge!!!

16. marts 2016 Af Dorte

Jeg har simpelthen det sejeste barnebarn. Da han så min sølvfarvede badehætte, var han klar til at svømme ude i vandet ligesom mormor. 4 år gammel.

Han var helt med på, at det altså ville være temmelig koldt, men børn er sgu så fantastiske. De har ikke den der indbyggede mentale barriere. Det var bare…

“Ja, ja…men jeg vil gerne!”

Så os afsted til Tornby strand. Jeg vidste han ville gøre det, men Morfar Ole var knap så sikker.

Efter en tur ud på min arm, hvor vi måtte gå alt for langt for at få vand, der var dybere end 25 cm, var knægten blevet for kold og vi blev enige om lige at smutte tilbage og få varmen i badekåben.

Han havde ikke siddet to minutter før – Så, så er jeg varm! Vi blev enige om at denne gang løøøøb vi ud og så skulle han bare smide sig ned. Og fandeme….det gik helt som planlagt.

Ingen gråd eller andet bagefter (det kunne man jo frygte), kun et råbende “det er koooooldt” og så skyndte vi os op til morfar og badekåben.

Han var på ingen måde til at skyde igennem bagefter! “Jeg er sej!”

Ja, Sebastian. Det er du!

Der blev lige taget bestik af situationen….

Så er det nu – knægten kaster sig i bølgerne

Dag 3 i vandet – WSWC2016

15. marts 201614. marts 2016 Af Dorte

Så er vi landet på matriklen igen efter en helt fantastisk oplevelse. Lørdag bød på 3. tur i vandet sammen med Andrew Ryan, Stuart og en englænder, jeg aldrig fik navnet på 🙂

Men inden da var der 450 meter diciplinen, som havde mange danske deltagere. Kæft nogen seje tøser! Nadja Joy, Mette BL Thomsen, Dorte Ussing gjorde det bare så hamrende godt. Igen stod jeg med følelsen af…det kunne jeg måske godt have gjort, hvis ellers jeg havde haft mulighed for at koncentrere mig 100% om træningen. Men 2 måneder er ikke lang tid. Om to år i Tallinn er jeg 100% på.

Men altså…de der 4 x 25 m fri var simpelthen så sjovt. Der var ren feststemning. Da vi kom op af vandet dansede vi rundt. Gangnam Style har bestemt fået en renæssance under dette VM.

oo5 — Princess Mary´s Union. Engelske John, danske mig, australske Stuart og australske Andrew. Vi var det BEDSTE team…til at have det sjovt!

Sauna-street blev også sjovere og sjovere som dagene gik og som jeg lærte flere og flere af de udenlandske deltagere at kende. Lørdag var der høj stemning, fællessang, snak og high fives. Igen en skøn blanding af os “amatører” og elite-folkene. Det gjorde så også at jeg gik glip af show-programmet og bla en interessant udgave af Svanesøen – godt Ole nappede et par billeder. Det har været et ømt syn.

Og angående syn, så var jeg vidne til noget helt utrolig, smuk svømning, fra noget jeg tror er det russiske mandlige landshold, under 450 meteren. 5 minutter og 28 sekunder for den hurtigste og arme med elastik i skulderen, så de virkede næsten uendelige i vandet. 16 svømmetag på 25 meter og med en kraft, der sendte store bølger efter dem. Det er sådan noget jeg kun har set på TV under OL før. Det var virkelig facinerende, at kikke på….

Men planerne for forbundet er også at få Vinter-is-svømning godkendt som en OL diciplin, så jeg tror der var indhentet forstærkninger fra “ordinære” svømmere, men jeg ved det ikke. Jeg håber det lykkes, for det var da virkelig noget, jeg gad kikke på til vinter-OL.

Efter omklædning var det tid at sige farvel til de andre danske deltagere. Vi havde allerede hjemmefra bestemt at droppe afslutnings-gallamiddagen. Vi skulle flyve 4.45 søndag morgen, og fest til kl. 01 var nok ikke lige en god idé med 18 timers rejse foran os.

Så der blev uddelt knusere og en forsikring om at vi ses igen igen om 2 år, hvis ikke før. Til januar er der et stævne i Tyskland….ICY1K…fuck det kunne være stort at svømme den! Jeg lover ikke noget, men så er der noget at træne mod.

Dag 2 i vandet – WSWC2016

17. oktober 201611. marts 2016 Af Dorte

001 — Mette, Jacob og Gustav – mine holdkammerater på 4 x 25 m brystsvømning

Jeg var jo simpelthen så heldig igår at få en plads på Mette, Gustav og Lars´ stafethold i 4 x 25 m bryst, så det blev til en ekstra dag i vandet i forhold til hvad jeg havde planlagt hjemmefra.

Men inden det blev til en ekstratur i vandet, var jeg assistent for Mette i hendes 200 m fri. (Sådan noget med at skulle kalde livredder, hvis hun kom i problemer og passe på hende bagefter, til hun kom til hægterne igen). Det var ihvertfald opgaven på papiret, men altså…vi var begge enige om at det var ret meget proforma fordi reglerne foreskriver det. Det pis har Mette fuldstændig styr på 🙂

Men det gav mig en enestående chance for at være courtside og med hvor det sneede (hvilket det nu ikke gjorde i bogstavelig forstand). Jeg fik også smækket vores “medievest” over hovedet og stukket Mettes videokamera i hånden.

Så hele hendes løb blev filmet og og jeg forsøgte at dæmpe min råben, skrigen og heppen, men jeg fik da råbt placeringen et par gange.

Så altså…jeg tænker….som assistent har jeg også en lille bitte del af æren for den bronzemedalje Mette nappede….ikke? Dermed har Dorte fået 1½% bronze i dag!! 😀 Wup Wup! (Tillykke Mette – du har så mange efterhånden, jeg pynter mig lige med lidt lånte fjer)

Det var forøvrigt ret genialt med den medievest. Mette er fænomenal til at få ting til at ske. Der findes ikke 5 gram hæmninger i den kvinde – så ved at sige ” Filming for Danish Television” så fik vi medieadgangen, der gik lidt på skift, så ret mange danskerløb er blevet videofilmet eller foreviget af Oles kamera tæt på. Og det er altså heller ikke løgn – der sendes video/billeder hjem til DK undervejs.

Medievesten gav mig 2 timer ved bassinkanten på den modsatte side af “tribunen” aka kanten af floden. Jeg fik videofilmet en masse – bl.a. nogen af de unge, spændstige, muskuløse svømmemænner i speedos…altså for at kunne studere svømmeteknik forståes!

Vores 4 x 25 m brystsvømning var en fest fra ende til anden 😀 Jeg er ved at være fortrolig med bassinet og omgivelserne, så den smule nervøsitet, der prægede mig i min første disciplin igår, er nu fuldstændig væk. Jeg ved hvor der klædes om, hvor der er venteområde og hvordan tingene fungerer, så nu handler det om at nyde, havde det sjovt og så ellers give den fuld gas i bassinet.

Jeg skulle svømme som nr. 3, og jeg stod og overvejede hvor tidligt jeg mon kunne hoppe i vandet. Så da Gustav som nr. 2 satte igang i den modsatte ende, kravlede jeg ned så jeg kunne tiltuske mig så mange sekunder i vandet som muligt.

Det var vildt fedt at hænge der i vandoverfladen og heppe Gustav (72 år) til kajs – jeg havde lyst til at give en high five inden jeg satte igang.

Ole havde været så uforsigtig at stille sig nede i den ende, hvor jeg kom op (hurra medievest igen igen), så han fik en ordentlig knuser og et kys, hvilket han mærkeligt nok ikke synes var superfedt. Bare fordi han blev en smule våd….!

Vi svømmede i dagens sidste heat og ingen af os have specielt travlt med at komme væk fra down town stadion. Som sædvanlig var jeg helt overstadig og kom til at råbe til en af de andre: “Ej, bare jeg måtte tage et par ture til” – og igen kickede Mettes fanden-i-voldskhed ind: “Det skal du da…selvfølgelig skal du det”. Heldigvis har vi Lars med – russisklærer fra…sjælland et sted. Han fik spurgt Hr. Overdommer om jeg måtte smutte en tur og jo….men kun frem og tilbage. Banetovene skulle pilles op.

Så jeg tog lige turen alene i bassinet frem og tilbage – rygcrawl den ene vej og bryst tilbage. Just for the fun of it. Jeg kunne snilt være fortsat. Igen…øv at jeg ikke havde stillet op i 200 meteren i dag. Jeg kunne sagtens have været med, men igen var mit konkurrencegen hjemmefra for stort.

003 — En solotur, hvor jeg lige skulle prøve rygcrawlen…

004 — …og bryst tilbage til ære for fotografen.

Som eksempel kan jeg nævne 2 ældre damer, der krabbede sig sidelæns gennem samtlige 200 meter. Meget langsomt gik det – men de gennemførte. Det var SÅ sejt gjort. Så selvom man aldrig har lært at svømme “rigtigt”, så er det jo ikke for ingenting det hedder “freestyle”. Så jeg kunne sagtens have været med, selvom jeg ikke ville kunne svømme så hurtigt, som jeg gerne ville.

Nok en meget god lære – sommetider handler det netop om bare at være med 🙂

Og….med…det er jeg også i morgen!!! Der var jubel, da Russisklærer-Lars tilfældigt stødte ind i 2 australiere, der forsøgte at samle et hold til 4 x 25 meter fri i morgen. For det mente han da, jeg ville være frisk på! Og frisk kan vist ikke gøre det. Den røde gummibold tog lige en hoppetur 😀

Så i morgen bliver dag 3 i vandet, og det er ligefør, jeg vil kunne kalde mig kongelig hofsvømmer – de to australske gutter har døbt vores hold “Princess Mary´s Union”, der også kommer til at tælle en belgier.

Jeg kan simpelthen ikke være gladere!

Dag 1 i vandet – WSWC2016

15. marts 201610. marts 2016 Af Dorte

Ja – der er ligerøget nogen dage uden opdateringer, men fakta er at jeg lige nu befinder mig midt i det hele:

Winter Swimming World Championship 2016

Jeg hopper direkte ud i dagens opdatering:

Så kom dagen endelig, hvor det var min tur til at komme i vandet. 25 m fri var første diciplin, og jeg tror nok jeg hoppede som en lille glad rød gummibold, hele vejen ud. Jeg var ihvertfald totalt glad i låget.

Og ja – de andre havde ret. Vandet føltes ikke koldt – på trods af at mit heat lå så tidligt og luften var så kold, at der stadig var et lille lag grødis på toppen.

Og der skete altså bare noget med den gamle cirkushest aka gamle S68 svømmer, da hun kom i vandet. Kæft der blev sat spurt ind fra første svømmetag – det resulterede så også i, at da der var 5 meter tilbage kunne jeg godt mærke farten gik af raketten. Ole var superskarp og sms´ede min tid til mig bagefter. Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til den store resultattavle – jeg havde alt for travlt med at highfive en finne og en argentiner. 21.52 sek er personlig rekord i isvand. I DK lå jeg på mellem 22 og 24 sekunder, de gange jeg har taget tid. Jeg blev bedste dansker i min aldersklasse og det var målet hjemmefra.

I mellem mine dicipliner blev jeg ringet op af Niels Viberg fra Skaga FM – man er vel verdensstjerne, tøhø – til et interview. Jeg vil rigtig gerne takke Niels for at stille spørgsmålet “Hvordan disponerer man sådan et 50 m løb”….øhhhh…disponere? Det havde jeg sådan set ikke tænkt over at jeg skulle. Dengang jeg svømmede i S68 var alt op til 100 m jo bare spurt fra ende til anden. Men det er jo både 30 år og 30 kg (shh 40) siden, så mit hoved begyndte lige at disponere ret kraftigt.

Hvilket resulterede i, at jeg svømmede i et jævnt pænt tempo fra start til slut og det gik langt bedre end jeg havde forventet. Disponerering…der kan man bare se…I alle mine forberedelser havde jeg havde lige glemt, jeg var blevet ældre, og ikke bare kunne gøre “som a plejr å gjør” 🙂

Det er faktisk også grunden til, at jeg allerede hjemme valgte at springe over 100 m. “Du har jo ikke luft til at spurte 100 m = så kan du jo ikke svømme 100 m”. Jo jeg kan – jeg kan også svømme 200, 300 og måske endda 450 i isvand 🙂

Pis, hvor var jeg træt af det, da jeg stod efter de 50 m og det hele pludselig var ovre. Jeg ville gerne have svømmet både 100 og 200 m. Men det må blive om to år.

Muligvis får jeg en plads på en af stafetterne enten i morgen eller lørdag – så må I lige nappe livestreamingen herfra og heppe 🙂

Jeg ved godt, mange siger at det handler om at være med, men det ligger bare så dybt i mig fra årerne i S68, at konkurrence er konkurrence. Så det var fantastisk at møde mit sidestykke i Anita, der er gammel svømmer fra Aabybro. Vi har helt sikkert konkurreret mod hinanden som teenagere, selvom jeg er i aldersgruppen under. Til næste VM er vi i samme aldersgruppe, så der bliver det rigtig sjovt 😉

Efter svømningen var der adgang til saunaområdet – den ene lækre tøndesauna efter den anden. Der var også rift om vildmarksbadet, der vist opringelig er beregnet til 4 personer, men efter en gang menneskelig tetris lykkedes det at være 9. Jeg tog frivilligt pladsen på gulvet med benene ind under bænken – så var det kun lige hovedet, der var ovenvande. Nice!

Vi var hjemme på hotellet igen ved 16-tiden, tror jeg og efter en velfortjent gang sushi og en øl, sov jeg fuldstændig bedøvet i 4 timer. Der var jeg måske ok glad for at jeg ikke også lige havde nappet de 100 m i dag 🙂

I morgen skal jeg være assistent for Mette BL Thomsen på 200 m fri – der skal være en,der kan holde øje/følge hende under løbet og blive indtil til hun er tøet op 🙂 – og så krydser jeg fingre for en stafet, jeg er slet, slet ikke færdig med at lege cirkushest (eller blåhval som min kære svoger (John), sikkert vil kalde det 😉 )

Alt i alt – nok en af de fedeste dage jeg har haft i mange, mange år!