eg sidder her i toget og….ja funderer, er nok det rigtige ord.
Her til aften har en af mine gode svømmevenner, som jeg også regner for en rigtig god ven sådan helt generelt, trukket mig til side og sagt, at jeg aldrig nogensinde må undskylde for den, jeg er, for jeg er lige præcis sådan, som jeg skal være.
Det kom lidt ud af det blå, men jeg vidste godt hvad han hentydede til. Jeg smilede først og slog det lidt hen. Er ikke helt trænet i at tage imod så dybe komplimenter.
Men fakta er, at han slog hovedet så meget på sømmet og jeg blev glad helt ned i maven. Jeg er først lige nu ved at lære at stå 100% ved mig selv både indadtil og udadtil – og det er så befriende.
Men jeg falder i engang imellem og har behov for at forklare – og måske også undskylde – men han har fuldstændig ret.
Jeg behøver ikke på nogen måde undskylde for den jeg er. Jeg har virkelig meget integritet og ordentlighed med mig – og det var bare så fedt, at han også så det og gav sig tid og ro til at sige det til mig. Og han gav mig virkelig følelsen af “jeg er okay”! Sådan I ved…..helt dybt inde:
Jeg er okay!
Det er jeg faktisk. Og lige som jeg skal være!
Så har du en ven/veninde, der trænger til at høre et par gode ord fra dig – så få dem ud. Sig det. Selvom man måske ikke er vant til at sige sådan noget til hinanden. Jeg er ret sikker på, at modtageren bliver lige så glad, som jeg blev 
Tak for ordene og fordi du sagde dem. Når vi ses igen, skal jeg huske at fortælle dig, at du er en fantastisk ven, som jeg sætter helt umådelig meget pris på – både dig og din bedre halvdel 
Det var bare lige det….
