juni 2024 -

Jamen hurra for pokker en hyggelig aften vi havde i går! Der var gang i vores nye Gozney Dome fra 16.30-23 og en lind strøm af folk! 👏👏👏

Tusind tak til jer der kom og hjalp os med at rydde ud i både pizza, chips og citronmåner.

Tak til jer, der gerne ville være kommet, men skulle noget andet.

Tak fordi I er lige så begejstrede for vores have som vi er!

Tak fordi I er så meget nede på jorden og tager tingene som de er!

Tak fordi I har lyst til at være sammen med os, på den måde, som vi nu kan finde ud af.

For….

I mange, mange år har jeg ikke kunne udholde tanken om gæster…

Både fordi overskuddet bare ikke er særlig stort i hverdagen, fordi jeg er så ekstremt lydfølsom i forsamlinger indenfor, fordi her altid er mere eller mindre rodet, fordi jeg ikke orker at støvsuge, fordi vi altid har gang i 100 halvfærdige byggeomprojekter, fordi jeg lynhurtigt bliver drænet, fordi jeg har følt, jeg skulle leve op til nogen standarder, som jeg bare ikke kan leve op til 🤷🏼‍♀️ fordi – fordi – fordi….

Men aldrig fordi, jeg ikke havde lyst til at være sammen med jer!!!

Hos os er det virkelig det forhåndenværende søms princip. Virker tingene, så fint… så kan der godt gå 2 (eller 12! 😱) år før de sidste fodlister kommer op.

Og så kan man jo ikke invitere folk indenfor, vel?

Det kan man heller ikke når kun halvdelen af trægulvet i stuen er malet, fordi man gik i stå med det projekt for….hmmm….7 år siden 🤔 Fuck hvor har jeg slået mig selv i hovedet med det gulv mange gange.

Men….

De sidste måneder er erkendelsen om, at min bipolare lidelse (som jeg ikke har mærket noget til i de 7 år nu, jeg har været medicinfri) bygger på en udiagnostiseret ADHD og nok også autisme (ifgl min psykolog), langsomt blevet større.

Efter diverse tests, er jeg på ingen måde selv i tvivl længere og min læge har henvist mig til udredning – 3-5 års ventetid – med mindre jeg betaler selv. Systemet er “fantastisk” og det skal jeg nok komme mere ind på en anden gang.

Erkendelsen af, at jeg er oppe imod noget på det område, der får alle mine ufærdige projekter til at give mening, har virkelig sat mig fri.

Jeg KAN ikke afslutte kedelige projekter. Mine tanker roder som et mikadospil og så roder det også omkring mig. Der er en grund til at tingene er som de er.

Og så er det sgu fantastisk, at vi har fundet en måde at have gæster på, som bare passer lige præcis til os!

Og jer også åbenbart 😍 Vi glæder os allerede til næste gang 👏👏

Så er det sørme blevet sommer og endnu en evaluering flyder ud af mine fingre via tastaturet og ud i cyberspace…. Det er en glimrende måde at holde mig selv fokuseret på 🙂

Jeg har den forgangne måned gjort en temmelig interessant observation. Sidst fortalte jeg om, at jeg for første gang i nok 20 år havde følelsen af mæt inden tallerkenen var tom.

Der gik ikke mange dage, før et brev fra Jobcenteret udløste den velkendte panik-stress-angst-fuck reaktion (det var bare en indkaldelse til en opfølgningssamtale på mit fleksjob – intet farligt, men fortæl lige det til mit autonome system, specielt fordi formuleringerne kredsede om ”op i tid”, ”varetage flere opgaver” osv – og ikke et ord om ”trivsel”, ”jobglæde” eller andre parametre, som burde være det væsentlige).

Jeg havde lige en uges tid i max alarmberedskab, hvor tankemylder, stress og katastrofetanker hobede sig op. Og samtidig blev jeg sulten, sulten, sulten! Jeg blev smaskforvirret over den sult, for det var virkelig voldsomt at opleve efter 4-5 måneder med et tiltagende mindre hul i maven.

Heldigvis havde jeg min app, hvor jeg kunne se sort på hvidt, at jeg havde fået nok næring og kalorier. Men det som holdt min krop mæt og i balance 14 dage tidligere, efterlod mig nu med en glubende, allestedsnærværende sult.

Jeg kunne heldigvis med Oles hjælp se det hele lidt fra oven. Jeg fik ro på systemet, forberedt mig fornuftigt til mødet (som først er på tirsdag) og fik styr på mit kost-indtag igen. Men dæleme tankevækkende at stress´en gik direkte i maven på den måde, og det bekræfter mig i, at mit indre system simpelthen ikke er til at stole på endnu i de situationer.

Min hjerne og krop fucker virkelig med mig i forhold til appetit/sult/mæthed osv.

Måneden har også budt på Royal Run! Og sikke en oplevelse at løbe afsted sammen med 5-6000 andre i lilla trøjer. Og ikke mindst have Ole med ved startstregen. Jeg nåede lige at se ryggen af ham inden han løb fra mig. Heldigvis var der dobbeltrettet lige før/efter kirken, hvor jeg fik sendt et high five afsted mod ham og fik et ”Der er vand ved kirken” tilbage. Det gav energi til flere andre omkring mig, og jeg kunne høre hvordan ordene ”der er vand ved kirken”, bredte sig ned gennem feltet. Alle var varme, støvede og tørstige.

Jeg havde håbet og satset på at kunne løbe hele vejen, men vejret 2. pinsedag var simpelthen så varmt og stillestående, at det var totalt utopi. Jeg døjer stadig med at min krop tror, at træning er lig med issvømning og at der skal holdes på varmen for enhver pris. Dvs jeg overopheder fra 0-100 på ingen tid. Men på trods af at jeg zigzaggede ruten igennem for at holde mig mest muligt i skyggen og gik flere steder, så er jeg stadig virkelig tilfreds med at komme ind 4 minutter før planlagt 💪

Jeg er stadig ikke fan af at løbe, men jeg indrømmer at det trækker at tage afsted til løbsarrangementer. Så der er nok ikke andet for end at prøve, at tage det lidt mere seriøst. Jeg kunne jo heller ikke rigtig lide at bike i starten. Det var lidt sådan….argh det er svært, det her. Men her efter 8 mdr hvor både min kondi og min styrke i benene er ved at være på plads, så er jeg så kæmpefan. Det kunne være fedt at blive det af løb også 🙂

Der har også været diverse fester med god mad og drikke i løbet af måneden. Og hver gang koster det på lidt vægten. Men kun for en kort overgang, for hverdagene kører som de har gjort de sidste 8 mdr. Og så betyder det ikke noget om månedens vægttab er 1½ kg eller 4 kg. Det, der er vigtigt er, at det enten er status quo eller pil nedad. Og det er vigtigt at leve, hygge og spise pizza!

Som jeg har skrevet før, så går tiden jo alligevel, så det er retningen, man går i, der skal være fokuspunkt. Er retningen rigtig, så skal man nok nå sit mål på et eller andet tidspunkt.

Og der er jeg alt for mange gange før snublet, fordi jeg ikke syntes, det gik hurtigt nok eller at et eller andet lige fik vægten til at hoppe et kg eller to opad. Og så kom “så kan det sgu også være ligemeget”-tankerne.

Men det ER ikke lige meget. Rom blev ikke bygget på en dag. Men lur mig, om de ikke arbejdede en smule på byggeriet hver dag 🙂

Små skridt bliver til store skridt. Og her efter 8 mdr så er status minus 16 kg, en markant øget muskelmasse, en markant bedre balance og en FTP i bike-appen på 200!

Og en sommerkjole købt i 2001, som jeg kan passe igen 😍

Pizzaparty i Grillhytten

Sommer i Danmark