Når nøden er størst og den nøgne kvinde ikke orker at spinde – Så reddes hun på målstregen af den søde veninde.
Jamen jeg bliver helt poetisk her fra morgenstunden. Men det var præcis hvad der skete i går, efter mit indre lys var blevet slukket en lille smule af de uinspirerende motionsredskaber.
Min dejlige badeveninde Merete skulle også ud at gå. Selvom jeg lige var kommet hjem, og egentlig havde lyst til at krybe på sofaen, så var udsigten til en walk-and-talk med god afstand mere lokkende.
Hvad jeg ikke lige vidste var, at Merete under hele nedlukningen har gjort daglige gå-ture til en vane. Så hun er bestemt ikke i sofaform. Hvad jeg tænkte måske skulle være en 3-4 km endte med 2 timer i rask trav og 10 km i skoene.
Vi gik ud i Bagterp plantage. Da hun først foreslog den vej var min umiddelbare tanke “der er jo fucking langt derud!”. Men med den samme gode venindepludren og “verdenssituationsordning” som vi har i saunaen, så tog det ene skridt helt automatisk det andet. Det endte med at blive “gåturen du ikke vil hjem fra”, for nu at twiste et velkendt reklameslogan.
Legebørn
Merete er lige akkurat så sjov, glad og barnligt legene, som jeg er, når vi kaster os rundt i bølgerne i Hirtshals. Så da vi kom ud i plantagen med alle dens små stier og bakker, gik der ikke lang tid, før vi løb hvinende og grinende op og ned af bakkerne. Jeg tror 8 år var en passende mental alder at sætte på os lige der.
Men det var PRÆCIS det, jeg havde brug for.
