Well – day two på ADHD-medicin er snart udløbet. Her kl 17 klinger effekten af dagens sidste pille af, så der er en chance for, at jeg kan sove i nat.
Men status er, at jeg i formiddag har fået lagt alt vores rene vasketøj sammen. Det har ellers boet i kurve nogenlunde sorteret de sidste mange uger. Bunkerne var blevet uoverskuelige og så lever de sit eget liv…
Men efter morgenmaden ryddede jeg spisebordet (det var egentlig en bedrift i sig selv) og i løbet af halvanden time var alt i pæne stabler, sorteret og på linje. Bare sådan lige.
Derefter blev mellemste barnebarn inviteret på tur ud i det danske sommerland af mormor og morfar – is ved Café Fisk i Tversted (der hvor Jette med guffen er flyttet hen), leg på skovlegepladsen ved Tverstedsøerne og jeg måtte hive svævebane+barn op på podiet MINDST TYVE GANGE, MORMOR!!!
Utallige spørgsmål om mangt og meget, alt og intet og mange emner, der skulle vendes i det der bette hoved på bagsædet, mens turen gik videre havnen rundt i Hirtshals. Ved I hvorfor gymnastik hedder gymnastik? Det vidste Elias. Og så vidste vi det også lige pludseligt 😅
Vi diskuterede om gule fiskekuttere kunne indgå i gul-bil-legen. Jeg vandt ikke. “Mormor, den har ikke hjul!” Godt så! Jeg måtte bøje mig!
Flere gange undervejs følte jeg en dybfølt undren over, at mit hoved stadig var med mig. Det plejer at slå fra efter ca 1/2 times 20 spørgsmål til professoren (aka mig i mellemstebarnebarnets øjne).
Men nej. Ingen hjernetåge, ingen syle i ørerne ved mindste lyd. Og bedst at alt: ingen mormor, der kom til at vrisse eller tysse 👏👏👏.
Jeg forstår lige pludselig, hvorfor det er så helt ufatteligt fantastisk, at være sammen med de der unger! Det har det selvfølgelig altid været – men der har altid, altid, altid været en kæmpe regning at betale efterfølgende – og sommetider undervejs også.
Og det har bare lagt en kæmpe skygge hen over nogen ellers livsbekræftende timer. Og timer der altid har været doseret i små mængder. For der skulle gerne afleveres igen inden hende der den tyssende, trætte mormor, dukkede op. For hende har jeg hadet som pesten!
Som sagt ved jeg, at effekten klinger af her kl. 17ish. Jeg er meget spændt på, om hjernetåge og syle så kommer med tilbagevirkende kraft efter i dag.
Eller om det faktisk bare kan være sådan her helt almindeligt 😍
Men uanset – hold nu kæft en skøn dag, vi har haft. Jeg kan mærke helt ægte, ren kærlighed strømme helt nede fra storetæerne, op omkring hjertet og ud i hver en fiber i min krop.
Uden regning! Indtil videre 👍
Update føler engang i aften 😅
—-
Så er klokken blevet 3 timer over effekt-afklinge-tid, og nope, nein, nej….ingen regning, ingen syle, ingen hjernetåge. Kun mit normale unormale hoved med musik, tanker og summen….men det er jo bare som det plejer at være. Ingen yderligere regning eller konsekvenser fra dagen i dag. Og bedst af alt…ingen falden bevidstløs om på sofaen kl alt for tidligt.
Jeg er træt, men det er bare træt/søvnig/brugt – ikke fuldstændig lammet i hjernen. Spændende. Det tegner virkelig lovende….
