Jeg er så hamrende gal lige nu! Heldigvis! For efter at have haft en kæmpe tudetur er tårerne nu afløst af vrede… Der skal lige lidt forhistorie til, før du kan forstå hvorfor:
Jeg har et lægehus i Hjørring hvor der er tre læger tilknyttet. To unge læger – begge under 40 – og så en gammel gut på over 60. De to unge læger har en ventetid på over en måned hver. De er umulige af få fat i i telefontiden mellem 8 og 9, men de er knaldhamrende dygtige og meget interesserede i deres patienter. – Og så er der “…”. Ham kan man få en tid ved med en 2-3 dages varsel. Det har jeg prøvet to gange nu – OG JEG GØR DET ALDRIG MERE!
Første gang jeg var inde ved ham, var med ondt i ryggen. Det var rimelig akut med mine rygsmerter, så jeg havde behov for at blive set af en læge. Skæbnen ville dog at det var ved at blive en smule bedre med mine smerter, da dagen for lægetiden oprandt. Den fangede … meget hurtigt og efter en kort samtale og et blik på min ryg, mente han at vi bare skulle se tiden an. Det endte med en akut operation for en meget stor og kompliceret diskusprolaps!
For 1½ måned siden var jeg dybt depressiv, sad dagen lang i min stol og kunne ikke tage mig sammen til andet end at strikke. Jeg var så lydoverfølsom at jeg ikke kunne have tørretumbler, opvaskemaskine eller andet igang uden at blive fysisk dårlig af lyden. Jeg ringede og fik en tid hos den unge mandlige læge, som jeg har været ved to gange omkring min bipolare lidelse. Der var en måneds ventetid, men det måtte jeg jo så bare tage med.
I mellemtiden nåede jeg både at blive manisk i 3 uger og dybt depressiv. I manien havde jeg fået meldt mig til et kursus, så jeg var nødt til at flytte min tid hos lægen – og vente yderligere en måned. For 2 uger siden ramte depressionen så som en hammer. Heldigvis fik Ole mig reddet i land, men jeg var nødt til at sygemelde mig og skulle have noget lægehjælp – NU! Så jeg var nødt til at tage til takke med en tid hos “…” .
Jeg er lige komme hjem deroppe fra, og det er derfor jeg er vred. Her er, hvad der skete:
Jeg sidder og venter og bliver kaldt ind.
“…” kalder ind og spørger hvad han så kan hjælpe med.
Jeg siger, at jeg havde behov for at se en læge, for jeg har sygemeldt mig igen igen igen. Han spørger for hvad og jeg siger bipolar affektiv lidelse. Han spørger, hvem der plejer at styre det og jeg siger min psykiater Peter Østergaard i Middelfart, men at det ikke er holdbart at have en psykiater 300 km væk, der først ringer tilbage efter 3-4 dage, hvis han ellers ringer. Så jeg er blevet henvist til psykiateren her i Hjørring, men at jeg minimum har et års ventetid endnu.
Jeg siger, at der er 1 mds ventetid ved Jesper som jeg plejer at tale med og det heller ikke er holdbart, da jeg bestilte en tid ved ham fordi jeg var dybt depressiv og nåede at blive både manisk og depressiv igen inden den tid. “…” kikker på skærmen og siger at det har han jo ikke rigtig været så meget inde over, og spørger hvad jeg får af medicin. Jeg siger 100 mg seroquel – lige gået ned fra 200 mg for der sov jeg hele tiden. Igen siger “…”, at han ikke har været så meget inde over og at han ikke kan gøre så meget andet end at konstatere, at jeg har sygemeldt mig. Jeg siger okay og får slet ikke sagt mere. Han rejser sig og siger godt, så skriver jeg at du har sygemeldt dig. Farvel.
Det jeg er så vred over er, at han max. brugte 5 minutter. Han spurgte ikke ind til hvordan min tilstand var lige nu, om der var noget hjælp, jeg havde behov for, om jeg var selvmordstruet eller noget som helst andet. Han sidder med en patient, der gentagende gange siger at situationen ikke er holdbar…men han gør ikke andet end at “skrive at du er sygemeldt”.
Det er ikke i orden….det er SLET IKKE i orden!!!
