Jeg havde en temmelig interessant samtale med en af mine gode venner i går aftes….og nat. For vi fortsatte snakken til 04.23 fordi jeg virkelig var nødt til at forstå hvad der foregår inde i hovedet på ham. Og jeg ville virkelig gerne forklare hvad der foregår inde i hovedet på mig – og alle andre med en rimelig velbehandlet psykisk sygdom.
Han forstod simpelthen ikke, at jeg kunne være psykisk syg – han troede ikke på, at det var rigtigt ”for hvordan kan det være du kan det og det og det….” og sætningen ”jamen hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen og deltage i det og det og det”, blev også nævnt et par gange.
Hans tilgang var en reel nysgerrighed og ikke den fordømmende. Han ville meget gerne forstå det, og jeg ville meget gerne forklare det. Samtidig ville jeg også meget gerne forstå, hvorfor han ikke forstod det.
Jeg kom med utallige eksempler på, hvordan jeg formår at tage en facade på og ”smil og vær glad” og netop tage mig sammen og deltage i det og det. – For derefter at ligge i krampegråd bag en lukket dør med et hoved, der er ved at eksplodere og hvor det føles som om der er en der står og sliber på min blottede hjerne med et grovkornet stykke sandpapir.
Jeg er ikke helt sikker på, at vi endte med at forstå hinanden, og det betyder heller ikke så meget. Vi havde en rigtig god dialog og en hyggelig nat. At det så er fuldstændig sindsygt i forhold til håndteringen af min sygdom, at sidde og drikke rødvin og snakke dybt til kl. 04.23 om morgenen, er en anden sag. Jeg skal ikke noget resten af weekenden og kan bruge den til at restituere. Jeg vurderede, at det ville være godt givet ud i forhold til den snak, vi havde.
Er der nogen af jer andre, der har nogen gode idéer til, hvordan jeg forklarer hvorfor og hvordan, jeg kan sidde her og have det så godt – og så samtidig være psykisk syg. For jeg rendte lidt tør for eksempler og argumenter sådan lige omkring kl. 03.56 😀
Kære Dorte.
Jeg har ofte forsøgt at “forstå” når jeg læser/hører om de ting du og andre jeg har mødt i mit liv har haft i jeres liv. Privat og gennem mit arbejde.
Jeg er endt op med, at for at forstå, virkeligt forstå, ja så skal man opleve det på egen krop. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke accepterer og tror på de ting man får at vide. Det gælder jo i mange sammenhænge, og derfor mener jeg, at man bliver et bedre og rummeligere menneske af, at have haft modgang i livet.
Jeg har jo, foruden dig, dit dejlige menneske, også en lille ung pige, datter af min veninde der har mange ting at slås med. Hun har haft kontakt med psykiatrien gennem mange år. Lider af spiseforstyrrelse. Måske du har set hendes kamp for pension i medierne. En ung pige på 30 år der er meget syg..
Jeg har mit barnebarn, hvor verden vælter omkring ham, når Feks han bliver presset til næste trin i skoleforløbet eller ting ikke bliver som planlagt. Ser hans uro og sorg når ting ikke lykkes, og han kan se han er anderledes.
Jeg kan jo ikke vide hvordan i, eller andre har det i jeres krop/hoved, men jeg kan forsøge at sætte mig ind i det, og forsøge at forstå så meget som muligt.
Måske kom jeg lidt udenfor det du spurgte efter☺️
Knus
Karin
Det er bestemt helt okay at komme lidt udenfor 🙂 – Jeg ved det er meget svært at forklare, hvordan det føles, og nu jeg har gået og reflekteret et stykke tid, er jeg kommet frem til følgende:
Hvis du fx har prøvet at have kraftige tømmermænd (minus kvalmen), så ved du måske hvordan mit hoved sommetider føles, når jeg hører selv små lyde (fx. en theske, der røres rundt i en kaffekop). Eller forestil dig juleaftensdag kl. 11.30 i Bilka, hvis de lige beslutter sig for at have 95% på LEGO, Barbie OG computerudstyr – uden begrænsninger…. så ved du hvordan en helt almindelig tur i den lokale Føtex kan føles. I mine depressive perioder og verden var væltet, så føltes det indeni, som den dag jeg som 14-årig fik at vide min mor havde kræft ganget med den dag 6 måneder senere, hun blev begravet. Og de gange jeg har været manisk – den vildeste forelskelse, du nogensinde har haft (eller har oplevet en veninde i) – og depressionen kan komme lige så hurtigt, som hvis den udkårne ungersvend pludselig slår op uden forklaring.