Ja, ja…jeg kan jo lige så godt springe ud i det, når nu jeg har lettet låget for en god historie.
– Og da jeg har håneret et år og så er det slut, er det snart til at kunne se en ende på.
26. juli 2014 kunne jeg lave følgende status på Facebook:
Når man har været bællerstiv…og har gjort nogen lidt uheldige ting i sin brandert, er der som regel 5 faser, man skal igennem:
1. REN FORNÆGTELSE
“Det passer ikke, det har jeg aldrig gjort, jamen jeg HAR ikke…, jeg har slet ikke…, det kunne jeg ALDRIG finde på, det er fandeme ikke mig….osv osv osv”
Så kommer der beviser på banen – enten i form af vidneforklaringer eller billedbeviser, og det trigger næste fase:
2. TVIVLEN
“Ej…det kan jeg da ikke have gjort? Det må da være en anden…ikke? Du tager pis på mig ikke? Men..nej…det har jeg bare ikke gjort? Eller har jeg? Jeg kan ikke huske det! Måske…ej?
Efter lidt tid, går sandhedens gru op for en, og så kommer den værste fase:
3. FLOVHEDEN
“Du siger det fandeme ikke til nogen, shirt hvor er det flovt, ej..jeg graver mig ned. IKKE et ord til nogen. Jeg vil IKKE have du fortæller det. OG det skal SLET IKKE på facebook”
Alt efter hvor selvironisk, man er anlagt, tager det kortere eller længere tid at nå næste fase:
4: GRINEFASEN
“Hold kæft det er sjovt…hvor er det sygt. Nøj, hvor har jeg været fuld (ja, det ved jeg). Hahahahahahah….så langt ude….hahahahaha….
Og så…ENDELIG…sidste fase:
5. PRALEFASEN
Her indser Ole, at han nu er et fuldgyldigt medlem af “de unge og vilde mænner” fra Buddy Holly, der alle kan prale med at have lavet fuldstændig fucked up syge ting i deres brandert. Det ender nok endda med, at han selv poster billedbeviserne inde i deres lukkede gruppe…
I og med at staklen stadig sover….ja, så er vi ikke engang i fase 1 endnu. Så der er LANG vej endnu, inden jeg fortæller hele historien. Hvis ikke jeg er blevet slået ihjel inden for bare at have antydet, at der er en sjov historie, der trænger til at blive fortalt 😀
Og bare lige for at slå fast….jeg er slet, slet ikke færdig med at grine. Det er ikke engang dagen, ugen eller måneden, der er reddet. Jeg gætter på at det er resten af mit liv, jeg vil klukke indvendigt, når jeg tænker tilbage på i morges 😀
Og ja….jeg klukker endnu. Hvis du har læst mit indlæg fra forleden, så ved du godt, hvad der kommer. Men en historie bliver kun bedre af at blive fortalt – og fortalt – og fortalt. Så det gør jeg engang, når jeg lige får ro til det 😀
