Jeg har jo analyseret temmelig meget på hvorfor, jeg er blevet syg i de forskellige perioder af mit liv. Og disse “hvorfor” har været nøglen til at undgå nye “hvorfor”, når jeg endnu engang har siddet midt i supppedasen, og undret mig over, at det skete igen og igen.
Men det er meget svært at analysere på noget, hvis ikke man har overblik over det gentagede mønster. Og de gentagne mønstre er meget, meget typiske for os, der har (og i mit tilfælde nu: har haft) gentagende episoder med stress, (hypo)mani og depression.
Overblikket fik jeg ved at skrive et sygdoms-CV som forberedelse til Manifest 2014. Jeg tror aldrig rigtig, jeg har beskrevet sygdoms-CV´et før og den proces, det var at skrive det. Men det har været så vigtig en del af forståelsen af mig selv, og hvad pokker det var, jeg var oppe imod, at det fortjener en nærmere granskning her på bloggen.
Jeg vil ikke gå i personlige detaljer, da det er for privat at dele her på bloggen, men princippet deler jeg gerne 🙂
Kort fortalt gjorde jeg det, at jeg startede med at skrive hovedtrækkene ned omkring mit liv, med fokus på sygeperioder istedet for uddannelse/arbejde, som man gør i et rigtigt CV.
Derefter beskrev jeg de enkelte perioder. Hvad var der sket, hvor lang tid havde det varet.
Her gemte jeg dokumentet (eller dvs. det havde jeg gjort løbende undervejs, selvfølgelig. Der er ikke noget mere irriterende, når computerne pludselig vælger at opdaterer og man har glemt fluebenet i “automatisk gem”). Det jeg mener er, at jeg gemte dokumentet i en fil for sig, jeg kalde “CV_det_store_overblik” og derefter gemte det samme dokument igen, i en ny fil kaldet:”CV_detaljer”. Grunden til at jeg gjorde dette, er at netop det store overblik nemt kan fortabe sig i tredie fase:
Tredie fase var en vigtig del: Hvordan var jeg kommet ud af den periode igen? Var det gået over af sig selv? Havde jeg fået hjælp? Hvor havde jeg fået hjælp? Hvad havde jeg selv gjort? Osv…. Så mange detaljer som muligt.
Og til slut det allervigtigste og nøglen til forebyggelse: Hvad var der foregået OP TIL episoderne? Var det arbejde? Var det noget i privatlivet? Hvad havde trigget mig? Hvordan havde jeg reageret op til? Var der noget, der kunne være gjort anderledes i den indledene periode?
Det er ikke noget, der er gjort på bare en enkelt time eller to. Det er en meget lang proces, der for mig tog flere dage. Men som arbejdet skred frem, trådte mønsterret tyderligere og tydeligere frem, og det gav motivation til virkelig at fortsætte og få alle detaljer med.
Så det jeg endte op med var to dokumenter:
I dokument 1 trådet mønsteret frem og i dokument 2 var nøglen til at bryde det!
Jeg kunne meget tydeligt se to store faktorer, der var årsagen til at jeg aldrig kom HELT på den anden side, som jeg er nu:
1. Når jeg startede på noget nyt – uddannelse/arbejde – eller i bestyrelsen i en forening (suk – kender I det der med at hånden HELT automatisk ryger op, når alle sidder og putter sig til generalforsamlingen?), blev jeg altid så engageret at i løbet af 2-3 måneder, begyndte stressen at melde sig. Det fik mig til at løbe endnu stærkere og presse mig selv yderligere.
2. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg helt bestemt havde lært lektien og aldrig ville blive stresset igen, ja right! Hvad er det lige du ER allerede kone? Samtidig havde jeg meget travlt med også at overbevise alle andre om, at jeg var helt okay. Ingen måtte vide hvordan jeg havde det indeni, for kunne jeg af viljens magt tvinge det væk, så gik det nok også væk!
Så det opgaven for mig har været, er at sørge for at jeg ikke bliver stresset + være meget bedre til at kommunikere med mine omgivelser og bede om hjælp.
Det første blev starten på Manifest 2014 og det sidste er kommet hen af vejen. For efter 25 år at have lukket ned for “mit jeg”, og haft den grundfølelse (i mine stabile perioder), at det var bedre alle andre havde det godt, end jeg havde det godt, så var det svært pludselig at åbne op.
Og nu, hvor jeg virkelig har fået de her ting ind under huden, kan jeg heldigvis helt ærligt, ægte og uden skjulte dagsordner om at skjule mit indre, sige, at jeg tror fuldt og fast på, at jeg aldrig når derud igen.
Jeg tillader simplethen ikke min krop at blive fysisk stresset og det forebygges allerede INDEN, jeg starter på noget nyt. Fordi jeg ved, at nye ting er en kæmpe trigger for mig.
Jeg håber du har fået inspiration til at starte på dit eget CV, få genkendt dine egne mønste og få nøglen til din sygdom. Vær dog obs på, at det bestemt ikke sker overnight! Det her er en proces, der snilt kan tage både 3, 4 og 6 måneder – måske endda mere. Men belønningen venter bigtime bagefter <3
Efternote to self:
Dorte, når nu du sidder og kloger dig på, at man skal huske at gemme….så tryk lige “gem kladde” undervejs i sådan en blogpost!
Kæft hvor blev jeg klam ned af rygggen, da dette billede viste sig. Heldigvis har min kære gemal sat bloggen så smart op at den selv gemmer løbende! (TAK, skat)
