Kulde og magnetisme i stedet for ETC

Alternativer til ETC

Der findes andre påvirkninger af hjernen, der virker mod depression/mani end ETC og som samtidig FREMMER de kognitive egenskaber. Som skrevet før har jeg erfaret at kulde er et særdeles effektivt våben, og endnu engang har jeg nu her konstateret, hvordan “en hel masse” x 5-8 minutter i Romulus´ kar med 8 grader koldt vand, har kunne gøre mirakler for mit hoved.

Og hold da op hvor er det godt jeg har fundet det loop hole! For ellers ved jeg virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort – eller jo…så var det måske sygemelding og  2-3 måneder i sofahjørnet med strikketøjet, der skulle til. Det er helt utroligt at en depression about to happen, kan fikses på en dag.

Jeg har haft kontakt med et par psykiatere, som synes teorien om kuldepåvirkning lyder temmelig interessant – og fundet flere mulige forklaringer lidt tættere på end før.

Et forskerhold under ledelse af den danske forsker Maiken Nedergaard, professor i neurologi ved Rochester University, New York, fundet ud af at skadelige proteinstoffer udvaskes af hjernen, når vi sover. Museforsøg viser at den plads, der er mellem hjernecellerne øges med 60% når vi sover, fordi hjælpercellerne i hjernen skrumper, når vi sover. Det giver plads til, at der kan udveksles interstitial væske (det væske der ligger mellem hjernecellerne) med rygmarvsvæsken. Derved “skylles” hjernen fri for skadelige proteiner.

Du kan læse mere her: Brain may flush out toxins during sleep

 

kulde magnetisme etc electrochok

Nu er min lille lommefilosofiske teori at kulde/varmeterapien blandt andet også virker ved at aktivere det glymfatiske system, som denne væskeudveksling kaldes. – At hjernen bliver skyllet fri for de skadelige stoffer på samme måde som ved søvn.

Efter sådan en 6-8 timers kulde/varme føles hovedet netop…udhvilet. Men med stor lyst til at komme hjem og “sove videre”.

Et mega-plus (hvis det her holder vand) er også, at jeg så samtidig forebygger Altzheimers og andre af de demenssygdomme, man mener kan kobles til ophobning af de skadelige proteinstoffer i hjernen.

Magnetisme og vågne timer i stedet for ETC

Jeg har også fundet et par andre interessante artikler. Den første fortæller om et forskerhold, der har haft held til at kurere en depression eller bipolar episode via en svag magnetisk stimulation af hjernen – sådan i løbet af nærmest 20 minutter:

New treatment for depression shows immediate results

Samtidig har et dansk forskerhold haft held til at kurere depression ved vågenterapi. Det kan du læse mere om her:

Ny behandling: Psykiatriske patienter skal holdes vågne i 36 timer i træk

Dvs – der er gang i ret meget forskning i forhold til alternative metoder til at kick-starte hjernen.

Er der nogen, der lige kender en studerende, der mangler et godt projekt? Jeg er sikker på at kulde/varmechok var et emne, der kunne kaste noget interessant af sig.

Du kan læse mine andre indlæg om emnet her:

Hypothermi og hjernen

En weekend i frit fald

Rejsen til Romulus

 

2 kommentarer til “Kulde og magnetisme i stedet for ETC”

  1. Hej Dorthe
    Tak for dette , spændende læsning, og utrolig tankevækkende.
    Linket : Brain flush virker desværre ikke, men resten gav mig noget at tænke over.
    Mine vinterdepressioner er trappet op, til at være både oftere og værre, så min læge har taget alvorligt fat i mig og problemet, dels med lysterapi og samtaler……….
    Jeg har jo kunnet mærke gennem de år, jeg har vinterbadet, at det kick giver mig mere end bare det, at blive våd 😉 Det gør, i dårlige perioder, at jeg får en Go start på dagen, og får energi, til “at komme op fra sofaen, og strikketøjet”. Efter at ha læst og lyttet til dette, er jeg overbevist om, at det er vejen frem, og værd at holde fast i.
    Go dag til dig, og endnu en gang tak for dine skriblerier ❤️
    Knus Inger

    Svar
    • Hej Inger

      Tak for dine ord 🙂 Jeg har rettet linket, så det virker.
      (Note to self: Tjek altid lige links inden du udgiver 😉 )

      Det lyder spændende med vinterbadningen. Jeg har også overvejet at begynde selv, men der er bare lidt langt til et sted, hvor der samtidig er en sauna. Jeg tror ikke, jeg er helt modig nok til det kolde gys alene 🙂

      Ole har foreslået mig et børnebadebassin ude i haven til vinter – og så ellers karbadet fyldt til randen med varmt vand 🙂

      Der er jo desværre bred erfaring for at depressions- og mani episoder bliver oftere og kraftigere med alderen. Det gælder sikkert også vinterdepressioner. Jeg tror det hænger sammen med at vores hjerner bliver lidt slidte (fysisk mere sårbare) efterhånden, så der ikke skal så meget til, for at bringe dem ud af balance. Jvf. stress/sårbarhedsmodellen jeg skrev om i et tidligere indlæg.

      Jeg håber du får gang i vinterbaderierne nu her, så du undgår depressioner denne vinter.

      Knus <3

      Svar

Skriv en kommentar