Shit, hvor har jeg tænkt den sætning mange gange, hvis et ønsket vægttab ikke er gået lige så hurtigt, som jeg havde planlagt det.

At spise SÅ sundt og SÅ restriktivt og være SÅ sulten i 2-3 uger og så har man måske kun tabt 200 g – det har tidligere sendt mig direkte tilbage i chipsposen.

Men det kan lige præcis ikke være lige meget. 200 g nedad er stadig 200 g nedad. Og det er slet ikke 400 g opad, som det måske ellers kunne have været.

Og det kan jo endda være, at det faktisk var minus 800 g fedt og plus 600 gram muskler…

Men at leve restriktivt og være sulten er simpelthen ikke en holdbar løsning på sigt. Ooooog derfor jeg har haft den sygeste yoyo-vægt de sidste 20 år.

Jeg kunne måske godt forledes til at tænke “lige meget” efter en juni måned, hvor status er, at jeg kun har tabt lige knap 1 kg. På en hel f*cking måned, hvor jeg har knoklet som en gal i FitnessX Metropol, Hjørring

Men mit mindset er helt anderledes denne gang. Jeg kæmper ikke for at “veje 80 kg på min fødselsdag”/”tabe mig 10 kg inden sommer”/”kunne passe den og den kjole til oktober”.

Nej, jeg kæmper for at jeg som 70-årig stadig kan være rask og rørig, at jeg som 75-årig stadig kan gå lange ture, at jeg som 80-årig stadig selv kan rejse mig fra sofaen og komme ud af sengen.

Mit mål er “brølstærk og med en balance, så jeg ikke er til at vælte”. Hverken fysisk eller psykisk!

Og sommertid er bare lig med pizzatid her på matriklen. Så at jeg har kunne mæske mig i den ene lækre pizza efter den anden OG samtidig bibeholde en nedadgående vægtkurve (og opadgående muskel%!!) er fanden fløjte mig en kæmpe succes!

Yay mig! Jeg er megastolt af mig selv! På trods af “et sølle kilo”, som jeg ville have tænkt førhen.

Det er de små skridt og den vedvarende indsats, der giver resultater i sidste ende.

Og så gælder det altså om samtidigt at leve, have det sjovt og spise noget god mad i gode venners lag 🙂

Så er det sørme blevet sommer og endnu en evaluering flyder ud af mine fingre via tastaturet og ud i cyberspace…. Det er en glimrende måde at holde mig selv fokuseret på 🙂

Jeg har den forgangne måned gjort en temmelig interessant observation. Sidst fortalte jeg om, at jeg for første gang i nok 20 år havde følelsen af mæt inden tallerkenen var tom.

Der gik ikke mange dage, før et brev fra Jobcenteret udløste den velkendte panik-stress-angst-fuck reaktion (det var bare en indkaldelse til en opfølgningssamtale på mit fleksjob – intet farligt, men fortæl lige det til mit autonome system, specielt fordi formuleringerne kredsede om ”op i tid”, ”varetage flere opgaver” osv – og ikke et ord om ”trivsel”, ”jobglæde” eller andre parametre, som burde være det væsentlige).

Jeg havde lige en uges tid i max alarmberedskab, hvor tankemylder, stress og katastrofetanker hobede sig op. Og samtidig blev jeg sulten, sulten, sulten! Jeg blev smaskforvirret over den sult, for det var virkelig voldsomt at opleve efter 4-5 måneder med et tiltagende mindre hul i maven.

Heldigvis havde jeg min app, hvor jeg kunne se sort på hvidt, at jeg havde fået nok næring og kalorier. Men det som holdt min krop mæt og i balance 14 dage tidligere, efterlod mig nu med en glubende, allestedsnærværende sult.

Jeg kunne heldigvis med Oles hjælp se det hele lidt fra oven. Jeg fik ro på systemet, forberedt mig fornuftigt til mødet (som først er på tirsdag) og fik styr på mit kost-indtag igen. Men dæleme tankevækkende at stress´en gik direkte i maven på den måde, og det bekræfter mig i, at mit indre system simpelthen ikke er til at stole på endnu i de situationer.

Min hjerne og krop fucker virkelig med mig i forhold til appetit/sult/mæthed osv.

Måneden har også budt på Royal Run! Og sikke en oplevelse at løbe afsted sammen med 5-6000 andre i lilla trøjer. Og ikke mindst have Ole med ved startstregen. Jeg nåede lige at se ryggen af ham inden han løb fra mig. Heldigvis var der dobbeltrettet lige før/efter kirken, hvor jeg fik sendt et high five afsted mod ham og fik et ”Der er vand ved kirken” tilbage. Det gav energi til flere andre omkring mig, og jeg kunne høre hvordan ordene ”der er vand ved kirken”, bredte sig ned gennem feltet. Alle var varme, støvede og tørstige.

Jeg havde håbet og satset på at kunne løbe hele vejen, men vejret 2. pinsedag var simpelthen så varmt og stillestående, at det var totalt utopi. Jeg døjer stadig med at min krop tror, at træning er lig med issvømning og at der skal holdes på varmen for enhver pris. Dvs jeg overopheder fra 0-100 på ingen tid. Men på trods af at jeg zigzaggede ruten igennem for at holde mig mest muligt i skyggen og gik flere steder, så er jeg stadig virkelig tilfreds med at komme ind 4 minutter før planlagt 💪

Jeg er stadig ikke fan af at løbe, men jeg indrømmer at det trækker at tage afsted til løbsarrangementer. Så der er nok ikke andet for end at prøve, at tage det lidt mere seriøst. Jeg kunne jo heller ikke rigtig lide at bike i starten. Det var lidt sådan….argh det er svært, det her. Men her efter 8 mdr hvor både min kondi og min styrke i benene er ved at være på plads, så er jeg så kæmpefan. Det kunne være fedt at blive det af løb også 🙂

Der har også været diverse fester med god mad og drikke i løbet af måneden. Og hver gang koster det på lidt vægten. Men kun for en kort overgang, for hverdagene kører som de har gjort de sidste 8 mdr. Og så betyder det ikke noget om månedens vægttab er 1½ kg eller 4 kg. Det, der er vigtigt er, at det enten er status quo eller pil nedad. Og det er vigtigt at leve, hygge og spise pizza!

Som jeg har skrevet før, så går tiden jo alligevel, så det er retningen, man går i, der skal være fokuspunkt. Er retningen rigtig, så skal man nok nå sit mål på et eller andet tidspunkt.

Og der er jeg alt for mange gange før snublet, fordi jeg ikke syntes, det gik hurtigt nok eller at et eller andet lige fik vægten til at hoppe et kg eller to opad. Og så kom “så kan det sgu også være ligemeget”-tankerne.

Men det ER ikke lige meget. Rom blev ikke bygget på en dag. Men lur mig, om de ikke arbejdede en smule på byggeriet hver dag 🙂

Små skridt bliver til store skridt. Og her efter 8 mdr så er status minus 16 kg, en markant øget muskelmasse, en markant bedre balance og en FTP i bike-appen på 200!

Og en sommerkjole købt i 2001, som jeg kan passe igen 😍

Da jeg trænede op til mine Ice Miles vidste jeg fra starten, at det var en kæmpe elefant oppe på toppen af et gigantisk bjerg, der skulle besejres.

Jeg accepterede det helt umiddelbart, når de garvede issvømmere, jeg søgte råd hos, sagde, at det ville tage flere sæsoner at træne sig op til at kunne gennemføre en Ice mile.

Tålmodighed, vedholdenhed og små skridt i den rigtige retning fik mig i mål.

Den samme mentalitet har jeg med mig dennegang i min vægttabsrejse. Det her kommer til at tage flere sæsoner. Og det er helt okay.

For første gang hviler jeg fuldstændig i processen. Jeg ved hvad der skal til, og jeg gør det hver eneste dag. Små skridt.

Slow and steady wins the race.

Jeg vejer mig hver dag – det er talnørden i mig, der synes det er sjovt. Biomedicineren i mig synes det er dybt interessant, hvordan vægten kan svinge helt op til 1,5-2 kg fra dag til dag, alt efter tid på måneden, graden af træning dagen før, om jeg har spist noget, der holder væske tilbage osv osv osv.

Men svingningerne bliver noteret – og så betyder det ikke så meget mere. Sådan en lidt mindfulness tilgang til det. Jeg lægger mærke til det og så…nå ja.

Men derfor er det stadig sjovt, når jeg rammer en milepæl. Som jeg gjorde i går.

Nu er al den ekstra Ice mile- og coronavægt væk! Jeg er, hvor jeg slap for 5 år siden – så nu begynder det at blive sådan rigtig sjovt og for alvor.

I går var også dagen hvor jeg for første gang i 20 år (siden jeg startede på psykofarmaka og fik smadret min appetitregulering) ikke havde lyst til at spise op. Ikke fordi min mave var udspilet, overfyldt og øm – nej, bare fordi “nu er jeg ikke mere sulten og har ikke lyst til mere mad”. Og det vel at mærke efter en 1400 kcal dag…

Jeg. Kunne. Ikke. Spise. Op!

Det var en kæmpe oplevelse at føle sådan igen! Og en vigtig milepæl! Ihvertfald mentalt 😍

I går sagde min tri/bade/svømme/løbe-makker Torben også et par vigtige ord, da vi talte om det forestående 2024 Royal Run Brønderslev, som jeg lidt kækt har meldt mig til på 5 km ruten.

Jeg har strugglet lidt med, at jeg max kan løbe 2-3 minutter, og så går jeg.

Men Torben spurgte ind til hvorfor… Er du forpustet? Gør det ondt? Øhh, æhhh næææ….

Ok – så i dag blev mantraet under dagens løbetur “jamen gør det ondt?” Og nej. Det gjorde det ikke, og pludselig havde jeg løbet 4 km i træk. Sidste km blev til skiftevis gang og spurt og målet om de 5 km til Royal Run på under 50 minutter, skal vist revideres. (Og ja – jeg er en langsom løber – og stadig tung løber. Det skal nok ændre sig med tiden).

Men alt i alt, så tøffer jeg målbevidst stadig derudad. Stille og roligt. Der mangler stadig meget, men her efter 8 mdr er status minus 14,5 kg og markant øget muskelmasse 💪

Man kan begå to fejl…ikke at starte, og ikke at fuldføre. Jeg er startet utallige gange. Men denne gang fuldfører jeg!

Konstateringen er nu at Ny Livsstil bare er blevet til Livsstil…. Jeg synes stadig det er sjovt at nørde rundt i de tal vægten spytter ud – fedtprocent, muskelmasse og selvfølgelig kiloene. Men det er kun fordi, jeg er så stor en talnørd, som jeg er.

Det er ikke noget, der på nogen måde definerer om dagen bliver god eller dårlig, sådan som det kunne ved alle mine tidligere forsøg på at tabe mig.

Vægten hopper og danser op og ned – men in the long run, så går den støt og roligt nedad. Cirka ½ kg om ugen….

Igen: Trust the process, keep showin´ up

Og processen er som før skrevet egentlig ret enkel, når først den er implementeret.

Hvad der virker for mig, er ikke sikkert, virker for dig. Men det, der virker for mig, er at bruge app´en LifeSum. Alt hvad jeg spiser tastes ind. Alt hvad jeg motionerer tastes ind.

Totalt enkelt – og med en god portion talnørderi 😀

“Jamen Dorte, du kan da ikke taste alt hvad du spiser og motionerer ind i en app, hver eneste dag resten af dit liv???”

Well – hvis det er det, der skal til, så er det jo sådan, det er. Det her virker for mig, så det må jeg måske bare blive ved med.

Princippet jeg kører efter er:

1. Sørg for at nå dit protein-indtag, så musklerne har noget at blive bygget op af – ca 2 gram pr. kg idealvægt / 120 g pr dag.

2. Fyld derefter op med sunde kulhydrater/sundt fedt, til dit kcal-max.

Det er hovedprincippet for hver evig eneste dag. Og det skal overholdes…

Jo længere jeg kommer hen i forløbet, jo mere fokus har jeg også på vitaminer, mineraler osv. Hver gang jeg propper noget i munden er det et bevidst valg: Er det her godt for mig? Der er 3 kriterier, der kan definere ”godt for mig” i prioriteret rækkefølge:

1) Det giver min krop gode, sunde byggesten

2) Det giver smagsmæssig glæde

3) Det giver en social bonding (fx et lille stykke kage, når en har gjort sig umage med at bage)

Det sidste, synes jeg, er superpissemeget vigtigt!!! Selvom det er nødt til at være på en 3. plads, for ellers kan jeg snilt bilde mig selv ind, at alt skal vælges ud fra den devise.
Men det er en faktor, der tit bliver skubbet totalt til side ved “en kur”. Og så bliver det alt for surt i længden. Både for en selv, men også ens omgivelser.

For selvom det er kagen med de tilhørende kalorier, der afvises – så kan det ikke undgås, at hjemmebageren, der har gjort sig umage, vil føle et lille stik af personlig afvisning, når der siges nej tak til hjemmebag.

Så forleden nød jeg i fulde drag den virkelig gode chokoladekage min svigerinde havde bagt til kaffen. Jeg tog endda to stykker, for både 2 og 3 var bigtime i spil 😀

Og det ødelægger ikke en skid – tvært i mod. At have punkt 3 med sig i tankegangen gør, at det her bliver for resten af livet.

Og så længe jeg ikke overstiger mit max kcal-indtag for dagen, så betyder det slet ingenting og kan nydes i fylde drag, uden den mindste flig af dårlig samvittighed. Bla. derfor elsker jeg LifeSum og det overblik, den app giver.

OG så er der det der med motionen. Det er vanvittigt, så appetitregulerende det er (for mig – igen, jeg kan kun tale for mig selv). Men hård træning giver både flere kcal at kunne spise – men også mindre lyst til at spise. Totalt omvendt og det, der virkelig betyder noget.

Der er ingen tvivl om, at fedtet tabes i køkkenet og kroppen bygges i fitnesscenteret, som en sagde til mig. Men den hårde styrketræning gør det altså også meget nemmere at styre sig i køkkenet 🙂

(Hvor helt igennem fantastisk sjovt, hyggeligt og fedt, jeg synes det er at komme oppe i FitnessX Metropol, Hjørring, er ikke lige målet for denne opdatering – men igen tvivl: Jeg elsker det! – også lige så meget som jeg elskede min issvømning)

Der er røget 13 kg i alt og bygget ret mange muskler på. I så måske min video fra forleden. Jeg var lige nødt til at filme mine ben til bike…. De blævrer ikke mere, når jeg cykler 😀 Det er det, der kaldes en NSV: Non-scale-victory. Og de sejre er faktisk de allervigtigste 😀

En anden non-scale målestok er før/efter billeder. Og det er sgu nok der, hvor jeg bliver mest chokeret. For det første over, at jeg ikke formåede at stoppe corona-katastrofen noget før, men også hvor stor en forskel, der så er fra slut august til nu…. Sjovt nok, så er jeg nu cirka der, hvor jeg nåede til sidste gang, jeg tog kampen op. Men denne gang har jeg tænkt mig at lytte til mit mantra:

Trust the process. Keep showin´ up.

Nå, der er ikke helt gået en måned endnu, men der er mange gode grunde til at evaluere lidt tidligt. Det er jo trods alt januar og det har været lidt sejt at få gang i tingene igen efter jul/nytår.

Men keep showing up og trust the process viser sig endnu engang at give pote og tingene rykker sig igen. Jeg har ikke ændret i noget – gør som jeg har gjort de sidste 4 mdr. Men jeg gør det. Også når jeg får nogen dage, hvor det føles lidt håbløst. Så igen: Keep showing up – trust the process.

Desværre har jeg ikke nogen RIGTIGE før billeder… altså fra day one! Men jeg fik taget mig sammen til at tage billeder 6 uger inde i processen. Det er 3 mdr siden, så i dag tog jeg nye billeder:

Samme sted, i det samme lys og i samme tøj (bortset fra at trusserne er 2 nr mindre)

Det her er hvad der sker ved 3 måneders vedholdenhed, fokus på kosten og tung styrketræning! Jeg er temmelig overrasket over forskellen.

Hvis ikke du gider se mig i undertøj, så scroll, scroll, scroll… men på den anden side, der er vist ikke nogen her, der ikke har set mig i badedragt 🤣🙈 )

Og jeg ikke ikke sige det nok:

Sørg for at få taget de før-billeder!!!!

Det er det, der betyder noget, når tallet på vægten, ikke viser, det man gerne vil have, det viser. Vi er hjernevaskede af den vægt, og jeg kan heller ikke selv helt slippe den.

Der kommer nye billeder om en 3 mdrs tid igen 💪