Sidder du fast i en stresscirkel?

Bryd din stresscirkel!

Mindfulness, yoga og meditation er alle særdeles kraftfulde redskaber til at nedsætte stressniveauet i kroppen, men er du kommet ud over kanten og stress er blevet fulgt af angst, depression eller (hypo)manier er det svært at få stoppet din stresscirkel.

Jeg har tidligere skrevet om stress/sårbarhedsmodellen, og der er ingen tvivl om, at jo mere stresset man er jo mere sårbar er man også. Derfor giver det al mulig god mening at reducere stressen, så sårbarheden mindskes.

Det helt store problem er dog, at når du har allermest brug for det, så har du allersværest ved at koncentrere dig om det.

(Her er strikketøjet en glimrende metode – hvis du kan strikke i forvejen og køre lidt på autopilot, så du ikke skal lære en ny teknik midt i det hele. Dog er det en process, der skal have et par måneder for at virke.)

Hukommelse, koncentrationsevne og andre kognitive egenskaber er gået helt fløjten. Hovedet er i en konstant eksamens-klappen-er-gået-ned-tilstand.

Min oplevelse var, at opfordringen til at benytte mindfulness mv kun gjorde mine selvbebrejdelser endnu værre: Ikke engang DET, kan jeg finde ud af.

Nej, det kunne du ikke! – og det var der en helt logisk, biokemisk årsag til. Min krop var pumpet fuld af stresshormoner og svingede imellem depression og hypomani – med havregrød i hjernen til følge.

Alle der har prøvet at stå blank til en eksamen på trods af timers studeren eller siddet fåret på en date og tænkt “sig noget!” ved at det ikke hjælper, at forsøge at presse sig til at komme videre. Det øger bare stresshormonerne og den onde cirkel kører en endnu længere ned i dybet.

Fjern fysiologisk stress først

Det er nødvendigt at få mindsket den biokemiske/fysiske stress først, til et niveau hvor hjernen begynder at fungere bare en lille smule normalt. Stress laver SÅ meget ravage i kroppens biokemi. Affaldsstoffer ophobes og inflammationen øges (betændelsestilstand i kroppen) – med så mange vidt forskellige konsekvenser.

Når jeg kikker helt tilbage på de tidligste indlæg her på bloggen og følger min rejse til, hvor jeg er nu, kan jeg se, at det jeg ubevidst havde sat mest foksus på, var at mindste den FYSISKE stress i min krop.

Fjern stresshormonerne for at stoppe din stresscirkel
Klik på billedet for at forstørre

Der gik faktisk ikke mere end en 1½-2 måneders tid fra jeg begyndte at fokusere på kost, søvn, gåture osv til jeg mærkede en meget markant bedring, der gav mig overskud til at træne de forskellige kognitive og psykologiske strategier, der skulle til i mit tilfælde for at leve et stabilt fornuftigt liv.

Men ….det kræver virkelig noget overskud at skulle til at pille ved kost, motion osv, og det er bare umuligt, når tingene er helt ad helvede til.

Det nytter ikke noget at forcere tingene og hoppe ind midt på pilen – så er det bjerg, der skal bestiges så uendeligt meget højere og sikkerhedsudstyrret ikke i orden.

CryoHeating som stressterapi

Derfor er jeg også sikker på, at fremtidens løsning for mange kan ligge i CryoHeating. Det giver den passive, fysiske afstressning, lige i det tempo, der nu passer til en. Når jeg skriver passiv, er det fordi du ikke behøver andet end at være der. Du skal ikke tænke på specielle teknikker, du skal ikke implementere en bestemt tankegang og du skal ikke lave specielle øvelser. Du skal bare være der og benytte koldsvandskarret / saunaen. Fordi CryoHeating giver et fysiologisk respons, bliver din stresscirkel helt automatisk brudt.

Det perfekte wellnesscenter (ingen adgang for børn, rolige omgivelser, lækre faciliteter og selvfølgelig koldtvandskar og sauna) vil alene i sig selv give lysten til at komme der – og så skal modet til det kolde vand nok indfinde sig efterhånden, når nu du ved, at det vil kunne afgifte din krop 🙂

 

Cryoheating kan bryde din stresscirkel
Din stresscirkel kan holde dig i et jerngreb, og kan være svær at bryde. Fordelen med CryoHeating er at det sker uden du behøver at gøre noget aktivt selv udover at tage i wellnesscenter. Klik på billedet for at forstørre

Skriv en kommentar