Så kom artiklen om min issvømning i Familie Journalen i denne uge. Jeg synes faktisk den er blevet rigtig god. For ja… issvømningen har virkelig ændret mit liv.
Jeg ved godt jeg tidligere har plæderet meget for strik som afstressning. Og det er bestemt også godt.
Men hvad strikkepindene kan gøre i det stille, lige så langsomt på 2-3 måneder, det kan det iskolde vand gøre på 2-3 dage.
Se et par af mine andre indlæg omkring vinterbadning, koldtvandsterapi og issvømning her:
Amerikanske forskere: Et saunabesøg kan lette depression
En tur i sauna – som her saunaen i Romulus, Skallerup Seaside Resort – kan være særdeles gavnlig for dig, hvis du er depressiv.
– og jeg er helt sikker på at kombineres der med kulde, så er virkningen endnu mere markant. Jeg har tit talt kulde/varme-terapi (cryoheating) med en i Region Nords distriktspsykiatri. Han er meget interesseret i de observationer, jeg har gjort. Observationer som er blevet bekræftet af andre stressede/depressive, jeg har haft med både i Frederikshavn og Romulus.
Forleden sendte han mig en nyhed, der ligger helt i tråd med det. Amerikanske forskere har fundet ud af, at kuk i temperaturreguleringen måske har en indflydelse på depression. Ved at give depresssive en enkelt varmebehandling, så de fik en mild feber (38,5 grader), var der en helt tydelig bedring i deres depressive symptomer. Kontrolgruppen, hvor kropstemperaturen kun blev hævet til 37,7 grader, havde ikke samme bedring.
Desværre kan jeg ikke tilgå selve orginalartiklen, da den kræver abonnement på tidsskriftet, men psykiatrien i Region Hovedstaden har lavet et meget godt sammendrag af artiklen:
Mild hypertermi reducerer depressive symptomer
En enkelt session med mild hypertermi reducerer depressive symptomer, ifølge en randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse. Effekten varede mindst seks uger. Interventionen blev ikke associeret med øget risiko for bivirkninger.
Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.
Ifølge førsteforfatteren Clemens Janssen, fra University of Wisconsin–Madison, Wisconsin, USA, har patienter med unipolar depression en række påvirkninger i den termiske regulering af kropstemperaturen, som er forenelige med nedsat aktivitet i de sensoriske og neurologiske mekanismer involveret i kroppens termiske regulering.
Forskergruppen har derfor gennemført en række eksperimenter med forsøgsdyr, der pegede på, at en øgning af kropstemperaturen er involveret i aktivering af hjerneområder, der også er associeret med depression. Forskerne har også gennemført et åbent studie med mild hypertermi hos depressive patienter, og resultaterne herfra motiverede dem til at gennemføre den nuværende randomiserede undersøgelse.
De rekrutterede 34 voksne depressive patienter, med en Hamilton 17-score på mindst 16. Ingen af dem var i antidepressiv medikamentel behandling. De blev randomiseret til enten intervention eller kontrol.
Interventionen bestod af en enkelt session, hvor der blev induceret mild hypertermi ved hjælp af infrarødt lys og infrarød varme forskellige steder på kroppen. Sensorer målte kroppens kernetemperatur og hudtemperatur. Interventionen varede indtil kroppens indre temperatur nåede 38,5 °C. Sessionerne tog i gennemsnit cirka 2 timer.
I kontrolgruppen blev deltagerne udsat for en lignende intervention, der inkluderede varme og lys som ved den rigtige intervention, men sluttemperaturen var lavere. Kropstemperaturen i gruppen nåede maksimalt 37,7 °C.
En uge efter interventionen faldt patienternes Hamiltonscore fra 21 til 15, en signifikant større reduktion end i kontrolgruppen, hvor faldet var fra 23 til 21. Efter seks uger var forskellen i reduktionen fortsat signifikant, med scores på 12 hhv. 17.
Forskerne fandt ingen øget risiko for bivirkninger grupperne imellem.
Jeg har ligeledes fundet artikler, der viser at kulde har en positiv indvirkning på psyken og et enkelt studie, der kikker på effekten af vekslen mellem kulde og varme – ligeledes positive resultater. Det er jo fuldstændig oplagt, at prøve at eksperimentere lidt med saunabesøg (efterfulgt af en tur i det kolde vand), hvis du er depressiv – eller har en pårørende, der er nede i mudderet. Det har aldrig skadet nogen at tage en tur i welness og deltage i saunagus eller lignende. Og det er da den letteste og mildeste form for behandling, der findes.
Bare husk, at det ikke nytter noget som pårørende at sige “at du skal se efter at komme afsted” eller “hvorfor gør du ikke bare sådan og sådan” – nej, du skal tage ansvaret og invitere med på weekendophold eller eller dagstur til et af de mange fantastiske welness-centre vi har i Danmark.
Jeg bliver mere og mere imponeret over hvad langtidsbadning i koldt vand kan gøre.
Vi har haft nogen meget hårde sidste dage og her i eftermiddag var der ikke mere overskud tilbage i mig. Faktisk var der udelukkende underskud. Som i helt og aldeles fuldstændig underskud. Som i den slags underskud, hvor de automatisk negative tanker begynder at lege fandango.
Der suppleres med en is mellem turene i vandet
Vi tog til Løkken og smed mig i vandet (8 gr). Der var kæmpebølger, der slog fuldstændig hen over mig og da jeg først fik lært at “fange dem”, var det en fest uden lige.
Jeg var i vandet i over 20 minutter (af to omgange – med en gammeldaws is i pausen til at køle af på 🙂 ) og kunne sagtens være blevet i bølgerne i længere tid, men manglede et par legekammerater – det bliver trods alt en smule trivielt at bodysurfe alene i længden.
– Specielt også når bølgerne var så voldsomme at min bikini hele tiden gled af…thank god jeg var så langt ude, at jeg kunne bilde mig selv ind, at tilskuerne på stranden måbede over mit langtidsophold og ikke mine forgæves forsøg på at holde alt indenbords. (Note to self: badedragt!)
Der var ingen tvivl om, at fysikken og biokemien var på knoklearbejde med at cope med situationen, og dermed fjerne stresshormoner, affaldsstoffer, frie radikaler, ufoldede proteiner og alt det andet, der giver rod i systemet.
Saunaen kan lejes for 50 kr pr. mand pr. time
Som altid – det magiske skete. Underskuddet er væk, hovedet klart, tankerne positive igen og nu lades der op med sofa og et par afsnit af Venner.
I morgen har jeg samlet en lille flok, og så drager vi afsted igen. Vi har planer om at leje saunaen og så virkelig få overskuddet skruet tilbage på max!
Mindfulness, yoga og meditation er alle særdeles kraftfulde redskaber til at nedsætte stressniveauet i kroppen, men er du kommet ud over kanten og stress er blevet fulgt af angst, depression eller (hypo)manier er det svært at få stoppet din stresscirkel.
Jeg har tidligere skrevet om stress/sårbarhedsmodellen, og der er ingen tvivl om, at jo mere stresset man er jo mere sårbar er man også. Derfor giver det al mulig god mening at reducere stressen, så sårbarheden mindskes.
Det helt store problem er dog, at når du har allermest brug for det, så har du allersværest ved at koncentrere dig om det.
(Her er strikketøjet en glimrende metode – hvis du kan strikke i forvejen og køre lidt på autopilot, så du ikke skal lære en ny teknik midt i det hele. Dog er det en process, der skal have et par måneder for at virke.)
Hukommelse, koncentrationsevne og andre kognitive egenskaber er gået helt fløjten. Hovedet er i en konstant eksamens-klappen-er-gået-ned-tilstand.
Min oplevelse var, at opfordringen til at benytte mindfulness mv kun gjorde mine selvbebrejdelser endnu værre: Ikke engang DET, kan jeg finde ud af.
Nej, det kunne du ikke! – og det var der en helt logisk, biokemisk årsag til. Min krop var pumpet fuld af stresshormoner og svingede imellem depression og hypomani – med havregrød i hjernen til følge.
Alle der har prøvet at stå blank til en eksamen på trods af timers studeren eller siddet fåret på en date og tænkt “sig noget!” ved at det ikke hjælper, at forsøge at presse sig til at komme videre. Det øger bare stresshormonerne og den onde cirkel kører en endnu længere ned i dybet.
Fjern fysiologisk stress først
Det er nødvendigt at få mindsket den biokemiske/fysiske stress først, til et niveau hvor hjernen begynder at fungere bare en lille smule normalt. Stress laver SÅ meget ravage i kroppens biokemi. Affaldsstoffer ophobes og inflammationen øges (betændelsestilstand i kroppen) – med så mange vidt forskellige konsekvenser.
Når jeg kikker helt tilbage på de tidligste indlæg her på bloggen og følger min rejse til, hvor jeg er nu, kan jeg se, at det jeg ubevidst havde sat mest foksus på, var at mindste den FYSISKE stress i min krop.
Klik på billedet for at forstørre
Der gik faktisk ikke mere end en 1½-2 måneders tid fra jeg begyndte at fokusere på kost, søvn, gåture osv til jeg mærkede en meget markant bedring, der gav mig overskud til at træne de forskellige kognitive og psykologiske strategier, der skulle til i mit tilfælde for at leve et stabilt fornuftigt liv.
Men ….det kræver virkelig noget overskud at skulle til at pille ved kost, motion osv, og det er bare umuligt, når tingene er helt ad helvede til.
Det nytter ikke noget at forcere tingene og hoppe ind midt på pilen – så er det bjerg, der skal bestiges så uendeligt meget højere og sikkerhedsudstyrret ikke i orden.
CryoHeating som stressterapi
Derfor er jeg også sikker på, at fremtidens løsning for mange kan ligge i CryoHeating. Det giver den passive, fysiske afstressning, lige i det tempo, der nu passer til en. Når jeg skriver passiv, er det fordi du ikke behøver andet end at være der. Du skal ikke tænke på specielle teknikker, du skal ikke implementere en bestemt tankegang og du skal ikke lave specielle øvelser. Du skal bare være der og benytte koldsvandskarret / saunaen. Fordi CryoHeating giver et fysiologisk respons, bliver din stresscirkel helt automatisk brudt.
Det perfekte wellnesscenter (ingen adgang for børn, rolige omgivelser, lækre faciliteter og selvfølgelig koldtvandskar og sauna) vil alene i sig selv give lysten til at komme der – og så skal modet til det kolde vand nok indfinde sig efterhånden, når nu du ved, at det vil kunne afgifte din krop 🙂
Din stresscirkel kan holde dig i et jerngreb, og kan være svær at bryde. Fordelen med CryoHeating er at det sker uden du behøver at gøre noget aktivt selv udover at tage i wellnesscenter. Klik på billedet for at forstørre
