Ingenting og alting kan vælte læsset

ARGH!!! – ja, der skal åbenbart ikke meget til at vælte min dag, selvom jeg grundlæggende har det godt pt. Blev blitzet i dag et sted, jeg egentlig troede man måtte køre 80, men det viste sig at være indenfor byskiltet. Så jeg håber bare på, at jeg ikke får en betinget frakendelse….  Men jeg har simpelthen været så sur på mig selv hele dagen, og slået mig med den største hammer i hovedet – jeg plejer ALTID at køre efter hastighedsgrænsen. Grrrrr! Men skal man se positivt på det, er det at jeg er ved at være i ok humør igen, men hold da op hvor kunne jeg bare ikke holde op med at tude i eftermiddags af bare skuffelse over mig selv

I dag skal jeg til møde med min sagsbehandler i jobcenteret. Det glæder jeg mig til, for Louise, har virkelig forstået, at det handler om at passe på os bipolare. Det hjælper også, at jeg ved psykiaterens hjælp har fået analyseret mig frem til, at mine episoder altid starter med en mani (oftest pga udefra kommende stress/pres) for derefter efter en 6-8 uger at slå over i dyb depression.

Det er som om det så lige pludseligt i mit eget hoved er “legalt” at jeg kun kan/skal arbejde en 8-10 timer om ugen og at det er meget vigtigt at jeg ikke bliver presset og stresset. Mantraet har jo ellers altid været “op i tid hurtigst muligt” fra flere kommunefolk…. det er det heldigvis ikke længere.

Måske andre af jer, kan bruge denne erfaring – for jeg synes tit, jeg har oplevet i mine depressive perioder, at blive presset mere end godt er “for det er jo godt at komme ud blandt andre” – men med mine reaktionsmøntre, kører jeg jo helt af sporet, hvis jeg bliver presset.

Stress -> Mani -> Depression – og så tager det IGEN 2-3 år at komme tilbage til normal tilstand :/

VILDT!

Det er helt vildt – hoppede på vægten ved Rikke….

Kiloene ryger af mig uden jeg gør noget for det. Minus næsten 9 kg på 1 måned!

Hurra for Stenalderkost!

Manifest 2014 – status februar

Så er der gået en måned mere, og det er tid at gøre delstatus for mit Manifest 2014:

Medicinskiftet er nu fuldstændig overstået. De problemer jeg havde i starten med ikke at sove om natten pga manglende seroquel er overstået. Jeg sover godt nu.
Samtidig er den seksuelle dysfunktion også et overstået kapitel – yay! (undskyld børn). Hold kæft hvor er det skønt, at der nu igen er forskel på om det er næsen eller noget andet der trykkes på. Thumbs up til min mand, for at have holdt det ud et helt år.

Mit hoved har det så meget bedre. Jeg kan holde ud at høre en smule musik igen og film/lydbøger kan jeg også koncentrere mig om.
gråstær
Måneden har også budt på en længe ventet operation for Grå Stær – det er helt fantastisk ikke at være halv-blind på det ene øje. Muligvis har dette også en del af skylden for, at mit hoved ikke er så træt længere.

Stenalderkosten er kommet ind under huden, og jeg tænker ikke længere over at jeg “spiser anderledes”. Om jeg har tabt mig yderligere ved jeg ikke – det er ved at være et stykke tid siden, jeg har vejet mig, men vægttab var jo heller ikke målet som sådan.

Motion…ja. ja…jeg TÆNKER da på det hver dag  Heldigvis er vejret ved at blive bedre, så mon ikke snart jeg kan tage mig sammen til gåturerne.

Ikke deltage i så mange sociale ting: Her er der sket det, at jeg pludselig har overskud til at lave 2-3 ting på en dag, hvor jeg før måtte nøjes med 1. Det er skønt!

Tage episoder i opløbet: Efter min totale nedsmeltning forleden over jobkonsulenten tog jeg ekstra medicin, og fik slået en begyndende mani udløst af den ekstreme vrede, ned. Det ville jeg ikke have gjort for bare et halvt år siden – så jeg har lært noget undervejs

Så alt i alt – februar har været endnu en god måned for mig, og målet om at have det så godt, som jeg nu kan have det, er forbavsende tæt på. Nu skal det bare holde ved

Nu med sløjfe!

Efter 2 1/2 uge på Stenalderkost har jeg tabt ufattelige mængder af væske. Min kæbelinje, der plejer at være helt væk er pludselig kommet igen.

Mine Dr. Martens kan også pludselig spændes – MED sløjfe!

støvler

 

Ris til knolden

Jeg har syet en rispose til at lægge på hovedet, når jeg skal sove. Håber det kan holde styr på tankerne.

Det er også supergod, at sidde med på benene…

Jeg skal bare have fat i sådan en kædedyne. Den bliver nok en smule besværlig at lave selv – så jeg må have søgt kommunen om den som hjælpemiddel.

varmepude

Tag et aflangt stykke stof, læg det dobbelt og sy siderne sammen, så du har en pose.

Sy kanaler ned gennem posen.

Fyld alle kanalerne med 2-3 cm grødris og sy på tværs ca 5 cm oppe. Det er ikke helt vigtigt med antallet af cm – men det er vigtigt at puden ikke er proppet for hårdt

Gentag fyld/sy til du har fået hele posen fyldt.

Sy sammen øverst.

Note: Jeg har efterfølgende fundet ud af, at posen er velegnet til varmepude. Giv den ca 2 minutter i mikrobølgeovnen ved fuld effekt (hold godt øje undervejs og ryst den evt et par gange)

Rikkes sofahjørne

Hverken Rikke  eller jeg magtede 15-20 snakkende strikkedamer her til aften selvom det er vildt hyggeligt at være i strikkecafé. I stedet tog jeg ud og satte mig i hendes sofahjørne.

Det er bare det bedste sofahjørne i hele verden!

Smugkik på vægten

Har lige smuglånt Rikkes vægt – og med tøj sagde den 91,3 kg. Det er slet ikke så slemt, som jeg havde troet efter lang tid med med totalt usund levevis og overspisning.

Bliver interessant at se om paleo-kosten kan ændre på det.

Indtil videre er min hovedpine forsvundet og jeg har det rigtig godt i kroppen, og det er jo det vigtigste.

Venindehygge

I dag har jeg været ude ved en rigtig god veninde fra 11-14. Puhhh hvor er jeg træt nu 🙂

Men hun spurgte faktisk om jeg havde det dårligt for tiden, for jeg virkede meget mut og stille. Men det tror jeg helt klart bare skyldes Seroquellen, for hold nu kæft hvor er jeg træt hele tiden. Kl er 16.30 og jeg er bare parat til at gå på hovedet i seng.

Ingen tv, ingen lydbøger, ingen snak…..

– bare strik 🙂

strik