Vinterdepression? Sæt farve på livet!

En vinterdepression kan være en bitch! Men denne vinter har været meget ulig tidligere år!

Hvor jeg plejer at lukke mig inde, sidde i mørket og nærmest gå i hi – selv på dage med solrigt, frostklart vejr – , har denne vinter været præget af fantastiske naturoplevelser, strandture, udendørsliv og social aktivitet.

Jeg har faktisk en oplevelse af, at det slet ikke har været vinter. Selv ikke i januar hvor der var sne, frost og hårde minusgrader. Det var ikke vinter, det var bare sådan vejret lige var.

Det er gået op for mig, at jeg har forbundet vinterperioden/”vinter” – midt oktober til først i marts (alt efter forårets komme) – som noget der bare skulle overståes. Et frygteligt nødvendigt onde, der lå og spærrede for alt liv. Mentalt har vinteren for mig strakt sig langt ud over de definerede vinter-måneder.

Jeg har helt klart haft tendenser til vinterdepression

Jeg har de sidste mange år været “vintertræt” eller i “vinterhi” hvert eneste år. Jeg har kunne se fordelen i at, det har været tilladt at dovne den i sofaen, lukke sig inde og hygge med stearinlys og strikketøj (hvilket jo er skønt!), men det gør altså også bare noget ved kroppen – bl.a. at man ikke får et nødvendige sollys og det livgivende udendørsliv.

Jeg er generelt bare mere muggen, ugidelig og indelukket om vinteren og en årrække dykkede jeg helt.

Jeg tænker rigtig meget i billeder og jeg plejer at have et billede af året som en farvet tidslinje. Tidligere har året altid set sådan ud:

Sådan kan en vinterdepression let se ud

Vinteren har altid været farvet sort i mit hoved, kun lige afbrudt af den røde julefarve. Foråret er lysegrønt, påsken gul og sommeren varm rød, for at blive afløst af sort igen allerede ved oktober måned. Og det på trods af at oktober jo faktisk kan være både varm, solrig og temmelig smuk, men det mentale billede har altid været præget af at den sorte vinter er lige om hjørnet. Så jeg har aldrig lagret mindet om lækre oktober. Faktisk har jeg ofte allerede i august måned fået spoleret nuet ved at være trist over, at nu er sommeren ved at være forbi og der ligger sååååå mange måneder foran mig før den kommer igen. Og så har det været som om året har gået i ring….efter nytår, så kørte det hele i ring igen med den sorte farve først….

I år har været anderledes

Men altså – dette efterår og vinter har været fuldstændig anderledes – og uden spor af noget der kunne bare minde om en vinterdepression. Når jeg tænker tilbage, ser mit mentale billede af 2015 og frem til nu sådan ud:

Denne vinter har jeg ikke haft skyggen af en vinterdepression

Perioden har været langt mere farverig end ellers. Glade farver og ikke på noget tidspunkt sort. Ikke på noget tidspunkt muggen, idelukket og kedelig. Ikke på noget tidspunkt “vinter”. Og pilen med de glade farver går ligeud. Der er ingen køren i ring….

Jeg er simpelthen så dybt taknemmelig for, at jeg dengang i oktober bare sprang ud i det og sendte den mail til formanden for Frederikshavn Vinterbadere – selvom jeg godt nok var ved at fortryde, som du kan se i indlægget her.

Denne vinter har i bund og grund handlet om at have det SJOVT. Som en af mine nye venner i vinterbaderklubben sagde: Vi er jo som en flok børn, der leger!

Det er helt umuligt for mig, at få en vinterdepression, når man besøger sådan et sted jævnligt
At tage til stranden har været noget, jeg tidligere kun har gjort, når der har været virkelig varmt. Denne vinter tror jeg, jeg har været ved stranden flere gange, end jeg ellers har været i hele mit liv! Foto fra Rønnerhavnen, vinteren 2015.

Vinteren har budt på så mange fede oplevelser – nye venner i klubben, socialt liv i saunaen, masser af strandture, udendørsliv, fantastiske naturoplevelser – bl.a. en måge, der slog ned og tog en fisk 3 meter fra, hvor jeg svømmede -, badning i regnvejr, så der slog skomagerdrenge 10 cm op i luften, hyggesnak på stranden i det klareste solskin med kun et badehåndklæde omkring mig, svømning i grødis og det allerbedste – turen til Sibirien, hvor jeg lærte endnu flere skønne mennesker at kende.

VM i Sibirien var en fantastisk oplevelse
Peter, Nina, Lars, Lene, Morten, Lars, Mette, Catharina og jeg forrest. Sol, klar frost, musik og glade dage. Det var ingen problem at rende rundt i badetøj – tro det eller ej, det var skønt!

Vi var allesamen enige om, at det var en fantastisk “badeferie”, som vi rendte rundt der i badetøj i strålende sol og klar frost. Og hvilket boost af selvtillid, at gøre noget SÅ vildt – og samtidig opleve, at det faktisk slet ikke var noget “problem”. Det var bare sjovt og skide skørt!

Kulde er pludselig ikke koldt

Jeg har samtidig fået et helt andet forhold til kulde end tidligere. Den er ikke væmmelig længere – kulde er bare en anden følelse end varm.

DET er godt nok noget nyt for mig, der ALTID har pakket mig ind i tykke trøjer, dunfrakker, vanter, huer og store støvler. For ikke at tale om uldsokker i sengen, for bare at holde fødderne nogenlunde over frysepunktet.

Denne vinter har jeg tit taget afsted uden jakke, hvis jeg bare lige skulle hen at handle!

Det har også gjort, at jeg allerede nu føler, at sommeren med alle dens aktiviteter er godt på vej. Den sidste uges tid har jeg allerede siddet ude to aftner fra 18.30 til 21 med bål, snobrød og store smørklatter. Godt nok i føromtalte jakke og støvler, men altså….det har jeg aldrig gjort i marts måned før. Det er sådan noget, der har hørt juli til…

Et andet eksempel – forleden hvor vi gik en lang tur med krapylet (aka. vores rottweiler Thor) på stranden, smed jeg sko og strømer og gik i vandkanten – igen noget, der ellers kun har hørt sommeren til, men som på ingen måde var væmmelig-koldt.

Tæerne i vandkanten allerede i marts. Vinterdepression go home!

Jeg kan godt forstå at vinterbadere (sikkert også mig selv) kan lyde lidt religiøse i andres ører, når der siges at “det er naturens lykkepille” og “man kan ikke blive vinterdeprimeret/få en vinterdepression som vinterbader”.

Men jeg er helt enig i de udsagn, men de kræver lidt mere forklaring for at forstå. Derfor har jeg hermed forsøgt at give et indblik i, hvordan farverne på mit år pludselig er blevet forandret, så alle jer der synes, jeg er fuldstændig rablende gal – og helt uden geni-delen – når jeg hopper i vandet en vinterdag, for slet ikke at tale om en frossen flod i Sibirien, måske pludselig kan se fidusen.

Så alt i alt… jeg er ikke helt galt på den. Jeg har bare fået sat farver på livet!


Efterskrift:

Nu handler det jo ikke om at alle med en vinterdepression/depressive, bipolare osv bare skal ud og vinterbade og så er den skid slået. Der ligger jo SÅ meget mere arbejde bag, som følgere af bloggen også har set. Det er en langsom proces og en udvikling gennem de sidste 2 ½ år. Men i forhold til hvor jeg var i 2013, hvor året overvejende havde gråtoner i mellem det sorte – kun afløst af en skrigende hidsig lillapink en kort periode – så er det jo fantastisk at kunne se tilbage på et år, der har været så fyldt med farver. Men altså – processen er lang, og det nytter ikke noget at forcere den.

Her er mine vigtigste posts i forhold til at forklare hvordan jeg har gjort:

Erkendelse:
SygdomsCV
Stress/sårbarhedsmodellen
Derfor kan du ikke “tage dig sammen

Målsætning:
Manifest 2014

Evalueringer undervejs:
Status februar 2014
Status marts 2014
Status juni 2014
Status juli 2014

Strategier:
Så hold dog KÆFT hjerne 
7 lavpraktiske ting, der kan lukke kæften på min hjerne 
Reddet af Romulus 

Pårørende:
Snak sammen
Pårørendearbejde til UG med kryds og slange

Dag 3 i vandet – WSWC2016

Så er vi landet på matriklen igen efter en helt fantastisk oplevelse. Lørdag bød på 3. tur i vandet sammen med Andrew Ryan, Stuart og en englænder, jeg aldrig fik navnet på 🙂
 
Men inden da var der 450 meter diciplinen, som havde mange danske deltagere. Kæft nogen seje tøser! Nadja Joy, Mette BL Thomsen, Dorte Ussing gjorde det bare så hamrende godt. Igen stod jeg med følelsen af…det kunne jeg måske godt have gjort, hvis ellers jeg havde haft mulighed for at koncentrere mig 100% om træningen. Men 2 måneder er ikke lang tid. Om to år i Tallinn er jeg 100% på.
 
Men altså…de der 4 x 25 m fri var simpelthen så sjovt. Der var ren feststemning. Da vi kom op af vandet dansede vi rundt. Gangnam Style har bestemt fået en renæssance under dette VM.
 
oo5
Princess Mary´s Union. Engelske John, danske mig, australske Stuart og australske Andrew. Vi var det BEDSTE team…til at have det sjovt!
Sauna-street blev også sjovere og sjovere som dagene gik og som jeg lærte flere og flere af de udenlandske deltagere at kende. Lørdag var der høj stemning, fællessang, snak og high fives. Igen en skøn blanding af os “amatører” og elite-folkene. Det gjorde så også at jeg gik glip af show-programmet og bla en interessant udgave af Svanesøen – godt Ole nappede et par billeder. Det har været et ømt syn.
 
Og angående syn, så var jeg vidne til noget helt utrolig, smuk svømning, fra noget jeg tror er det russiske mandlige landshold, under 450 meteren. 5 minutter og 28 sekunder for den hurtigste og arme med elastik i skulderen, så de virkede næsten uendelige i vandet. 16 svømmetag på 25 meter og med en kraft, der sendte store bølger efter dem. Det er sådan noget jeg kun har set på TV under OL før. Det var virkelig facinerende, at kikke på….
 
Men planerne for forbundet er også at få Vinter-is-svømning godkendt som en OL diciplin, så jeg tror der var indhentet forstærkninger fra “ordinære” svømmere, men jeg ved det ikke. Jeg håber det lykkes, for det var da virkelig noget, jeg gad kikke på til vinter-OL.
 
Efter omklædning var det tid at sige farvel til de andre danske deltagere. Vi havde allerede hjemmefra bestemt at droppe afslutnings-gallamiddagen. Vi skulle flyve 4.45 søndag morgen, og fest til kl. 01 var nok ikke lige en god idé med 18 timers rejse foran os.
 
Så der blev uddelt knusere og en forsikring om at vi ses igen igen om 2 år, hvis ikke før. Til januar er der et stævne i Tyskland….ICY1K…fuck det kunne være stort at svømme den! Jeg lover ikke noget, men så er der noget at træne mod.
 

Dag 2 i vandet – WSWC2016

001
Mette, Jacob og Gustav – mine holdkammerater på 4 x 25 m brystsvømning
Jeg var jo simpelthen så heldig igår at få en plads på Mette, Gustav og Lars´ stafethold i 4 x 25 m bryst, så det blev til en ekstra dag i vandet i forhold til hvad jeg havde planlagt hjemmefra.
 
Men inden det blev til en ekstratur i vandet, var jeg assistent for Mette i hendes 200 m fri. (Sådan noget med at skulle kalde livredder, hvis hun kom i problemer og passe på hende bagefter, til hun kom til hægterne igen). Det var ihvertfald opgaven på papiret, men altså…vi var begge enige om at det var ret meget proforma fordi reglerne foreskriver det. Det pis har Mette fuldstændig styr på 🙂
 
Men det gav mig en enestående chance for at være courtside og med hvor det sneede (hvilket det nu ikke gjorde i bogstavelig forstand). Jeg fik også smækket vores “medievest” over hovedet og stukket Mettes videokamera i hånden.
 
Så hele hendes løb blev filmet og og jeg forsøgte at dæmpe min råben, skrigen og heppen, men jeg fik da råbt placeringen et par gange.
 
Så altså…jeg tænker….som assistent har jeg også en lille bitte del af æren for den bronzemedalje Mette nappede….ikke? Dermed har Dorte fået 1½% bronze i dag!! 😀 Wup Wup! (Tillykke Mette – du har så mange efterhånden, jeg pynter mig lige med lidt lånte fjer)
 
Det var forøvrigt ret genialt med den medievest. Mette er fænomenal til at få ting til at ske. Der findes ikke 5 gram hæmninger i den kvinde – så ved at sige ” Filming for Danish Television” så fik vi medieadgangen, der gik lidt på skift, så ret mange danskerløb er blevet videofilmet eller foreviget af Oles kamera tæt på. Og det er altså heller ikke løgn – der sendes video/billeder hjem til DK undervejs.
 
Medievesten gav mig 2 timer ved bassinkanten på den modsatte side af “tribunen” aka kanten af floden. Jeg fik videofilmet en masse – bl.a. nogen af de unge, spændstige, muskuløse svømmemænner i speedos…altså for at kunne studere svømmeteknik forståes!
 
Vores 4 x 25 m brystsvømning var en fest fra ende til anden 😀 Jeg er ved at være fortrolig med bassinet og omgivelserne, så den smule nervøsitet, der prægede mig i min første disciplin igår, er nu fuldstændig væk. Jeg ved hvor der klædes om, hvor der er venteområde og hvordan tingene fungerer, så nu handler det om at nyde, havde det sjovt og så ellers give den fuld gas i bassinet.
002
Skiftet mellem Gustav og jeg
 
Jeg skulle svømme som nr. 3, og jeg stod og overvejede hvor tidligt jeg mon kunne hoppe i vandet. Så da Gustav som nr. 2 satte igang i den modsatte ende, kravlede jeg ned så jeg kunne tiltuske mig så mange sekunder i vandet som muligt.
 
Det var vildt fedt at hænge der i vandoverfladen og heppe Gustav (72 år) til kajs – jeg havde lyst til at give en high five inden jeg satte igang.
 
Ole havde været så uforsigtig at stille sig nede i den ende, hvor jeg kom op (hurra medievest igen igen), så han fik en ordentlig knuser og et kys, hvilket han mærkeligt nok ikke synes var superfedt. Bare fordi han blev en smule våd….!
 
Vi svømmede i dagens sidste heat og ingen af os have specielt travlt med at komme væk fra down town stadion. Som sædvanlig var jeg helt overstadig og kom til at råbe til en af de andre: “Ej, bare jeg måtte tage et par ture til” – og igen kickede Mettes fanden-i-voldskhed ind: “Det skal du da…selvfølgelig skal du det”. Heldigvis har vi Lars med – russisklærer fra…sjælland et sted. Han fik spurgt Hr. Overdommer om jeg måtte smutte en tur og jo….men kun frem og tilbage. Banetovene skulle pilles op.
 
Så jeg tog lige turen alene i bassinet frem og tilbage – rygcrawl den ene vej og bryst tilbage. Just for the fun of it. Jeg kunne snilt være fortsat. Igen…øv at jeg ikke havde stillet op i 200 meteren i dag. Jeg kunne sagtens have været med, men igen var mit konkurrencegen hjemmefra for stort.
003
En solotur, hvor jeg lige skulle prøve rygcrawlen… 
004
…og bryst tilbage til ære for fotografen. 
Som eksempel kan jeg nævne 2 ældre damer, der krabbede sig sidelæns gennem samtlige 200 meter. Meget langsomt gik det – men de gennemførte. Det var SÅ sejt gjort. Så selvom man aldrig har lært at svømme “rigtigt”, så er det jo ikke for ingenting det hedder “freestyle”. Så jeg kunne sagtens have været med, selvom jeg ikke ville kunne svømme så hurtigt, som jeg gerne ville.
 
Nok en meget god lære – sommetider handler det netop om bare at være med 🙂
 
Og….med…det er jeg også i morgen!!! Der var jubel, da Russisklærer-Lars tilfældigt stødte ind i 2 australiere, der forsøgte at samle et hold til 4 x 25 meter fri i morgen. For det mente han da, jeg ville være frisk på! Og frisk kan vist ikke gøre det. Den røde gummibold tog lige en hoppetur 😀
 
Så i morgen bliver dag 3 i vandet, og det er ligefør, jeg vil kunne kalde mig kongelig hofsvømmer – de to australske gutter har døbt vores hold “Princess Mary´s Union”, der også kommer til at tælle en belgier.
 
Jeg kan simpelthen ikke være gladere!
 

Dag 1 i vandet – WSWC2016

Ja – der er ligerøget nogen dage uden opdateringer, men fakta er at jeg lige nu befinder mig midt i det hele:

Winter Swimming World Championship 2016

002

Jeg hopper direkte ud i dagens opdatering:

Så kom dagen endelig, hvor det var min tur til at komme i vandet. 25 m fri var første diciplin, og jeg tror nok jeg hoppede som en lille glad rød gummibold, hele vejen ud. Jeg var ihvertfald totalt glad i låget.

Og ja – de andre havde ret. Vandet føltes ikke koldt – på trods af at mit heat lå så tidligt og luften var så kold, at der stadig var et lille lag grødis på toppen.
003
 
004
Og der skete altså bare noget med den gamle cirkushest aka gamle S68 svømmer, da hun kom i vandet. Kæft der blev sat spurt ind fra første svømmetag – det resulterede så også i, at da der var 5 meter tilbage kunne jeg godt mærke farten gik af raketten. Ole var superskarp og sms´ede min tid til mig bagefter. Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til den store resultattavle – jeg havde alt for travlt med at highfive en finne og en argentiner. 21.52 sek er personlig rekord i isvand. I DK lå jeg på mellem 22 og 24 sekunder, de gange jeg har taget tid. Jeg blev bedste dansker i min aldersklasse og det var målet hjemmefra.
 
I mellem mine dicipliner blev jeg ringet op af Niels Viberg fra Skaga FM – man er vel verdensstjerne, tøhø – til et interview. Jeg vil rigtig gerne takke Niels for at stille spørgsmålet “Hvordan disponerer man sådan et 50 m løb”….øhhhh…disponere? Det havde jeg sådan set ikke tænkt over at jeg skulle. Dengang jeg svømmede i S68 var alt op til 100 m jo bare spurt fra ende til anden. Men det er jo både 30 år og 30 kg (shh 40) siden, så mit hoved begyndte lige at disponere ret kraftigt.
006
 
Hvilket resulterede i, at jeg svømmede i et jævnt pænt tempo fra start til slut og det gik langt bedre end jeg havde forventet. Disponerering…der kan man bare se…I alle mine forberedelser havde jeg havde lige glemt, jeg var blevet ældre, og ikke bare kunne gøre “som a plejr å gjør” 🙂
 
Det er faktisk også grunden til, at jeg allerede hjemme valgte at springe over 100 m. “Du har jo ikke luft til at spurte 100 m = så kan du jo ikke svømme 100 m”. Jo jeg kan – jeg kan også svømme 200, 300 og måske endda 450 i isvand 🙂
 
Pis, hvor var jeg træt af det, da jeg stod efter de 50 m og det hele pludselig var ovre. Jeg ville gerne have svømmet både 100 og 200 m. Men det må blive om to år.
    007 
Muligvis får jeg en plads på en af stafetterne enten i morgen eller lørdag – så må I lige nappe livestreamingen herfra og heppe 🙂
 
Jeg ved godt, mange siger at det handler om at være med, men det ligger bare så dybt i mig fra årerne i S68, at konkurrence er konkurrence. Så det var fantastisk at møde mit sidestykke i Anita, der er gammel svømmer fra Aabybro. Vi har helt sikkert konkurreret mod hinanden som teenagere, selvom jeg er i aldersgruppen under. Til næste VM er vi i samme aldersgruppe, så der bliver det rigtig sjovt 😉
 
Efter svømningen var der adgang til saunaområdet – den ene lækre tøndesauna efter den anden. Der var også rift om vildmarksbadet, der vist opringelig er beregnet til 4 personer, men efter en gang menneskelig tetris lykkedes det at være 9. Jeg tog frivilligt pladsen på gulvet med benene ind under bænken – så var det kun lige hovedet, der var ovenvande. Nice!
 
Vi var hjemme på hotellet igen ved 16-tiden, tror jeg og efter en velfortjent gang sushi og en øl, sov jeg fuldstændig bedøvet i 4 timer. Der var jeg måske ok glad for at jeg ikke også lige havde nappet de 100 m i dag 🙂
 
I morgen skal jeg være assistent for Mette BL Thomsen på 200 m fri – der skal være en,der kan holde øje/følge hende under løbet og blive indtil til hun er tøet op 🙂 – og så krydser jeg fingre for en stafet, jeg er slet, slet ikke færdig med at lege cirkushest (eller blåhval som min kære svoger (John), sikkert vil kalde det 😉 )
 
Alt i alt – nok en af de fedeste dage jeg har haft i mange, mange år!

Cryoheating!

Jeg har mailet med et par kapaciteter i den psykiatriske lægestand, og de synes sgu mine observationer om kulde/varme er interessante!!! Og de er enige i min teori om, at det er en fysiologisk reaktion, der har en direkte og øjeblikkelig indvirkning på psyken.

Jeg forsøgt at finde en forsker, der kunne have lyst til at kikke nærmere på det her, men som en læge sagde til mig:

Det er jo sådan set ligegyldigt med at få det videnskabeligt bevist, så længe det virker i praksis!

Og det har han jo fuldstændig ret i!

Så hvor ville jeg ønske Hjørring kommune ville lavet et pilotprojekt omkring det her, for det er jo hul i hovedet at bruge tusindvis af kommunale kroner på “stress-, angst- og depressionskurser”, kognitiv terapi og psykologer, hvis der er noget fysiologisk, der simpelthen bremser for, at man kan tage den (guldgrube af) viden ind, der er i disse tiltag. For slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger, der er ved at have det så hamrende elendigt mange, mange uger i træk.

Tænk….bare tænk…hvis et par betalte ture i wellness-centeret med en fokuseret brug af faciliteterne, kunne hjælpe bare en lille del overnight!

 

 

logo_therapy_gennemsigtigt

 

 

Forskel på koldt vand og strik?

En spurgte mig i går hvad forskellen er på koldt vand og strik – for det er jo ikke første gang jeg har “fundet de vises sten” i forhold til stress. Og det er helt rigtigt. I 2006 udgav jeg bogen “Strik og stress af”, om hvordan jeg havde strikket mig ud af et voldsomt stressnedbrud – faktisk det nedbrud, der ledte til min diagnose.

strikogstressaf

Den meget korte forklaring på forskellen er, at hvor strik er en langvarig proces, der langsomt og gradvist nedsætter niveauet af den alt for forhøjede cortisiol-mængde, så kan 2-3 timer i skiftevis koldt og varmt vand “fikse” mig på ja…de 2-3 timer!

Der er en øjeblikkelig effekt efter sådan et par timer og jeg har aldrig nogensinde før oplevet noget være så effektfuldt, så hurtigt.

Jeg har flere gange erfaret at noget, der før i tiden ville have ledt til 4 uger i sengen med ryggen ud mod verden og 1 års efterfølgende sygemelding og restitution med strikkepindene i sofaen, nu kan reddes i land ved en enkelt dag i Romulus eller i Frederikshavns Vinterbaderklub, med meget bevidst brug af kulden og varmen. Så kraftfuld er afgiftningen og udrensningen af stresshormonerne.

Som jeg nævnte i indslaget i går, så har jeg indsamlet en hel del videnskabelige artikler omkring nedkøling af kroppen – cryotherapy – som den form for terapi kaldes. Det er en ny terapiform, der bruges af topatleter. Deres ydeevne øges og den tid, de skal bruge på at komme sig over skader, reduceres.

Sammenholdt med den viden, der findes omkring ophold i sauna giver de to ting et meget klart billede af hvad, hvorfor og hvordan, den her vekslen virker. Jeg har også fundet et par studier, der direkte ser på den kombinerede effekt af sauna og vinterbadning.

Og det er virkelig kraftfulde ting, der sker i kroppen. Jeg har forsøgt at sammenfatte de forskelige teorier og facts på følgende grafik. Mit håb er at få gjort andre end min egen praktiserende læge og psykiater interesserede i det her, så er kan laves noget ordentligt forskning, der kan bekræfte at sådan er det.

Jeg er helt sikker på at mange mennesker kan hjælpes – og ikke bare folk med psykiske problemer. Ophobning af affaldsstoffer / inflammation har en finger med i spillet i SÅ mange sygdomme – lige fra gigt til chrons.

Men indtil da vil jeg arbejde videre med, at få beskrevet og underbygget det, som jeg har besluttet at kalde Cryoheating Therapy. På et tidspunkt må jeg også lave en grundig beskrivelse af, hvordan jeg er kommet til at elske, at ligge/svømme/sidde 10-15 minutter i træk i koldt vand. Sådan lidt en “how to do”-manual, hvis nogen skulle blive fristet til at tjekke et ud selv 🙂

 

effekter
Effekter af Cryoheating terapien. Stort set alt øger afgiftningen af kroppen og fjerner stresshormoner. Så selvom kroppen kortvarigt bliver udsat for “det gode”-stressrespons, så vil 2-5-8 timers vekselvirkning nedsætte det generelle stressniveau betragteligt – både fysisk og psykisk.

Nordjylland Live

Så har jeg været en smut i studiet hos TV2Nord – og tænk…jeg kunne godt hænge ved. Faktisk synes jeg, det blev til et helt godt indslag omkring hvor godt det kolde vand er.

 

 

 

 

Her er bi2016-02-03 11.37.13lledet fra optagelserne i onsdags lige igen… Jeg var i vandet ca . et kvarter får fotografen fik alle de optagelser, han skulle bruge. Og som I kan høre på min stemme i indslaget, var det måske nok liiiiige rigeligt koldt 😀

 

Detox-kur

Jeg er simpelthen så heldig! Rigtig mange har gerne ville støtte op om projekt VM i issvømning og har jeg fået en hel del sponsorater.

Nogen økonomiske og andre er ting, jeg har behov for.

Fx. har Klinik UniQue fra Odense, sendt mig en detox-kur. De har faktisk ikke bedt mig om – og jeg har heller ikke lovet at – skrive et blogindlæg omkring detox-kuren, så ifgl. markedsføringsloven kan jeg vel godt sige det modsatte: “denne post er ikke sponsoreret“, tøhø…og så alligevel. Nu ved I, at Klinik UniQue har bidraget – følg dem evt. på Facebook😀2016-02-05 06.40.06

Detox-kuren er udviklet af min rigtig gode studieveninde fra min tid på universitetet, da jeg læste molekylær- og cellebiologi og hun biomedicin. Anne og jeg har i den mullionard år, der er gået siden uni-dagene haft et supergodt samarbejde om rigtig mange forskellige projekter – men det er en helt anden historie.

Anne er nok noget nær Danmarks mest vidende ekspert omkring kosttilskud, vitaminer og mineraler og hun er konsulent for ret mange af de firmaer, der sælger kosttilskud – dokumentation, sikkerhed osv. Det er også Anne, der har sammensat den palet af kosttilskud, jeg tager hver dag. Den kan du læse mere om her.

Detox-kuren er udviklet og sammensat af de urter, der sørger for at kroppen bliver afgiftet mest muligt. Dvs. leverfunktionen støttes, nyrerne aktiveres osv. således at kroppen har langt bedre mulighed for at optage de kosttilskud, jeg hver dag giver den. Det er sgu da smart! – Og så dufter den fuldstændig himmelsk af de forskellige urter, den indeholder!

Jeg nævner i flæng – og ikke fyldestgørende:

Marietidsel, Ingefær, Mælkebøtte, Artiskok, Agerpaderokke, Pebermynte og meget, meget mere. De gamle munke og deres klosterhaver var bestemt ikke helt galt på den!

Jeg startede op i forgårs – og jeg ved ikke om det er sådan at man kan mærke en forskel eller om forskellen bare er “indvendig”. Men jeg skal nok vende tilbage sidst på måneden med en status.

Jeg glæder mig bare over at min krop nu bliver top-tunet på biokemi og byggesten!

Efterskrift:
Detox-kuren kan bestilles hos Lone fra Klinik UniQue – bare sms eller ring på  22 21 56 33

MovieStar!

Endnu engang har jeg tilbragt dagen sammen med en fotograf og journalist fra TV2Nord – og endnu engang var det dygtige Pia Stuckert, der var sat på opgaven. Hvor heldig kan man være 🙂

Pia var også den journalist, der lavede indslaget om Strik og Stress af i sin tid… det kan du se her.

Nu vil de lave et indslag omkring is-svømning som sportsgren og hvor gavnligt det er for mit velbefindende, at komme en tur i det kolde vand. Hvor strikketøjet har en gavnlig virkning på længere sigt ala meditation, så har vandet en instant virkning på en lurende katastrofe – og det er altså værd at tale lidt om også 🙂

Vi mødtes i mit lille hjørne af Paradis aka Rønnerhavnen i Frederikshavn kl. 10.45 og vejret var helt fantastisk! Det var som en sommerdag – høj sol, vindstille og stort set blikstille vand.

 

2016-02-03 10.04.36

2016-02-03 10.04.41

 

Det var jo fuldstændig perfekte forhold, når nu jeg så gerne vil promovere svømning i det kolde vand. Jeg fik rent faktisk også lokket fotografen i vandet – eller dvs. han gik nu helt frivilligt derud. Muligvis havde det noget at gøre, med de vaders han havde på 🙂

Der blev svømmet adskillige baner frem og tilbage til ære for fotografen. Først med kamera i en lang bøjle, så med GoPro tæt på overfladen (og måske også under?) og til sidst med stativ fra klittoppen. 15 minutter i streg blev det til og journalist-Pia var helt blåfrossen på mine vegne. Jeg kunne heldigvis tage en hurtig tur i saunaen, og så var jeg klar til interview på en af stenene.

Desværre glemte jeg helt, at få Pia til at fotografere, at han stod langt ude i vandet og filmede – det ville ellers have gjort sig godt på bloggen. Men vi må vente til mandag, hvor det kommer i Nordjylland Live.

Edit! Pia havde sørme taget et par skud af fotogra-fyren og mig i vandet. Så tada….

 

2016-02-03 11.37.13

 

Min kære gemal havde meget sødt sagt, inden jeg tog hjemmefra, at jeg nok burde bede dem om ikke at filme, før jeg var kommet under vandet: “Skat….jeg tror du vil blive ked af, at se dig selv i badedragt på TV” – og det har han ganske givet helt ret i, i og med at der er fordelt 15 kg ekstra rundt omkring det sidste års tid. Men altså…tingene er som tingene er, og det er de kg jeg kan takke for, at jeg er SÅ eminent til at udholde kulden. Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget….vel? Men Pia lovede at hun nok skulle prøve at klippe det sammen, som hun selv gerne ville have haft det. Det er sgu også ret sødt af hende, selvom der nok ikke er så meget at gøre 🙂

Da TV2Nord bilen var kørt igen, havde klokken sneget sig hen omkring 12.30 og jooo…jeg kunne da godt lige nappe en bette halv time i saunaen. Den halve time blev så til flere og pludselig var klokken 15 og “almindelig åbningstid” og livlig snak fyldte saunaen.

Og igen – det er bare så skide hyggelige folk, at jeg var nødt til at blive et par timer mere 🙂

Så alt i alt endte det med at jeg først kørte fra mit yndlingsudendørssted da solen begyndte at farve himlen i rød. En dag i det skønneste solskinsvejr blev perfekt afsluttet med en køretur hjem under den skønneste aftenhimmel.

Fik jeg sagt, at jeg elsker det sted?

Tip-top-tjek ok fra lægen!

For et par dage siden var jeg ved lægen, for at blive tjekket igennem – næsten i hoved og rumpet – ej, blodtryk, kolesterol, hjerte osv, for at se om det også er lægeligt forsvarligt at hoppe i den der tilfrosne flod i Sibirien.

Det er det så! På trods af min overvægt og pt. “kunne-være-temmelig-meget-bedre”-kondition, så er min grundlæggende fysik helt tip-top i orden.

Faktisk var mit kolesteroltal meget lavet og værdierne mellem LDL, HDL og triglycerider helt perfekt. Det var jeg ret overrasket over, da jeg… shhh…må indrømme, at jeg har ædt mig til 15 kg ekstra det sidste år (!!!).

Men det er sundt mad, jeg har overspist af, incl. de fede madvarer, der indeholder det sunde fedt.- Masser af nødder, avokado, bananer, fede fisk – men også bacon og fløde har ligget tungt i madpyramiden.
2016-01-28 16.05.47
Hvidt brød, kartofler, pasta, ris har været holdt på et minimum – og jeg tror sådan set bare jeg fortsætter med den strategi, dog uden helt så store mængder.

At tøjet strammer lidt pt. betyder ikke det store, når jeg ved at jeg ikke har forhøjet risiko for, at falde død om af en blodprop i morgen. Så hellere få opbygget noget kondition og styrke.

En ting dog….jeg ville dæleme gerne slippe for de der appelsinlår! De matcher ikke helt min nye smarte badedragt, sølvfarvede badehætte og turbo-triatlon-svømmebriller 😀