Jeg har simpelthen det sejeste barnebarn. Da han så min sølvfarvede badehætte, var han klar til at svømme ude i vandet ligesom mormor. 4 år gammel.
Han var helt med på, at det altså ville være temmelig koldt, men børn er sgu så fantastiske. De har ikke den der indbyggede mentale barriere. Det var bare…
“Ja, ja…men jeg vil gerne!”
Så os afsted til Tornby strand. Jeg vidste han ville gøre det, men Morfar Ole var knap så sikker.
Efter en tur ud på min arm, hvor vi måtte gå alt for langt for at få vand, der var dybere end 25 cm, var knægten blevet for kold og vi blev enige om lige at smutte tilbage og få varmen i badekåben.
Han havde ikke siddet to minutter før – Så, så er jeg varm! Vi blev enige om at denne gang løøøøb vi ud og så skulle han bare smide sig ned. Og fandeme….det gik helt som planlagt.
Ingen gråd eller andet bagefter (det kunne man jo frygte), kun et råbende “det er koooooldt” og så skyndte vi os op til morfar og badekåben.
Han var på ingen måde til at skyde igennem bagefter! “Jeg er sej!”
Ja, Sebastian. Det er du!
