Jeg har været til eksamen – og bestået! Forstået på den måde, at jeg har været på en nødvendig forretningsrejse, hvor jeg vidste, jeg ville blive presset. Men jeg holdt totalt fokus på opgaven og sørgede for at bruge min energi, der hvor den skulle bruges – nemlig på møderne – og så ellers sove.
Jeg var en totalt kedelig partykiller udenfor møderne, men det er nu engang sådan at vilkårene er. Min succes på arbejdsmarkedet er afhængig af, at jeg holder energien fokuseret på opgaven og ikke på alt muligt andet.
Jeg ville sindsygt gerne have set Bremens flotte bygninger eller siddet og drukket en øl ved en flod i Belgien, men det er bare ikke sådan verden hænger sammen for mig. Jeg var fristet og lige på vippen til at lade mig overtale, men holdt heldigvis fast i mig selv, og hvad jeg ved er rigtigt for mig.
Så istedet for at komme hjem krampesmadret og med en hjerne som våd bølgepap, har jeg det helt fint i dag.
Jeg tror faktisk, at rigtig mange kunne have glæde af at tænke på samme måde i deres arbejdsliv 😀
Nu tager jeg mig en velfortjent ferie med max hygge og afslapning 🙂
Åh det med fester kender jeg godt til. Men jeg gider dem bare ikke. Var på et politisk kursus, hvor mine venner ikke kunne forstå hvorfor jeg gik tidligt til ro hver aften. Men jeg forsikrede dem om, at jeg var okay 😉
Lige nøjagtig! Og det er sjovt, at man bliver set lidt ned på, fordi man er fokuseret på opgaven og siger nej tak til fest og spas….