Som nævnt har jeg altid brugt det at evaluere som motivator. Jeg brugte det i min tid som sælger – det var der jeg sådan for alvor lærte værdien af lige at bruge krudt på at kikke bagud for at holde snuden i sporet. Jeg brugte det under min recovery fra Bipolar og igen da jeg satte mig store mål i issvømningen. Så derfor bliver denne rejse også dokumenteret og analyseret 🙂
Jeg deler evalueringerne, for kan bare en blive inspireret, så vil det jo være fantastisk 🤩
Styrketræningen er i den grad kommet ind under huden på mig. Jeg er 100% målrettet og 98% stabil på Cirkeltræningsholdet 3 x om ugen. Vi har det simpelthen så sjovt og jeg kan mærke fremgang fra gang til gang 🙂
Jeg havde et fall out sidste lørdag pga julefrokost. Og da jeg nåede til tirsdag morgen og det var tid til at komme afsted igen, begyndte min hjerne straks at finde på undskyldninger for, hvorfor vi – altså min hjerne og jeg – skulle blive hjemme 🤯
4 dages pause er åbenbart nok til at vanen brydes og disciplinen skal findes frem. Så det blev den og hjernen blev bedt om at holde kæft!
Nogen af maskinerne – specielt ben – er max’et ud, men så laver jeg øvelserne langsomt og med modstand hele vejen. Det giver lige lidt ekstra.
Resten af maskinerne er også på max, undtagen en enkelt eller to – men det er stadig med røg ud af ørerne, at de sidste reps tages.
På holdet er der fokus på både styrke, lidt puls og balanceøvelser. Det sidste har jeg virkelig haft brug for! Holy moly altså. Men nu kan jeg lave lunges med den ene fod på stepbænken. Det ville have ledt direkte til katastrofe for 10-11 uger siden 😅
Og Bike…jeg må ikke glemme Bike-holdene! Arhmen så sjovt det er! Det er simpelthen en fest fra ende til anden. Undervejs på cyklen kan det godt være lidt ala issvømning “hvorfor fanden gør jeg det her” og bagefter kommer den store “DERFOR”-forløsning. Når jeg sådan maxer helt ud i rød, så det synger for ørerne og det smager lidt af blod i munden… jo, så mærkes det som 1000 m i 3 grader 😆
I dag blev også dagen, hvor jeg endelig synes vægten viser noget, der er andet end bare “lidt udsving”. Minus 5,3 kg – og 10 cm mindre om taljen end for 3 mdr siden 👏
Min muskelmasse er steget og fedtprocent faldet, og så gør det bestemt ikke noget, at det går noget langsommere end de andre gange, jeg har forsøgt at få kvalt de skide kilo.
Det her kommer til at tage lige så lang tid som at træne op til en Ice Mile – flere sæsoner! Men hellere det, end at jeg endnu engang snubler undervejs.
Princippet i kosten er ca 120-130 g protein dagligt og så ellers bare fylde op, så jeg rammer mit kcal-indtag på ca 1700 + motionen. Det giver et underskud på ca 500 kcal om dagen, hvilket ca svarer til 1/2 kg om ugen. Hvilket passer nogenlunde med, hvad jeg har tabt mig.
Det går 100% efter planen, det her!
Det tog mig ca. en måneds tid at vænne mig af med, at proppe mad i munden hele tiden. Nuancerne forspist, propmæt, mæt, fravær af sult, sult er virkelig værd at lægge mærke til. Og tit er det bare kedsomhed eller tørst, der har gjort, at jeg har snacket eller spist. Ikke sult-sult.
Alt hvad jeg spiser bliver tastet ind i app’en Lifesum. Som med træningen må jeg bare konstatere, at jeg har brugt for vedvarende fokus og kontrol. Jeg har ingen stop-knap, når jeg spiser – men omvendt har jeg heller ingen fornemmelse for hvor meget, jeg har brug for, når jeg går i sulte-mode. Hvilket tidligere (8-10 år siden) har ledt til hypomanier, når jeg har glemt at spise og drikke i flere dage i træk, de gange jeg forsøgte at tabe mig.
Min sult/mæthedsfornemmelse er simpelthen godt og grundigt fucked up og har været det siden jeg blev syg for 19 år siden. 1/2 år efter første recept på psykofarmaka var der 30 kg ekstra på sidebenene. Og dem har jeg slåsset med siden – i mange omgange.
Nå sidespring – nu har jeg en vej, der forhåbentlig virker….
Mit go to lækkeri lige pt. er frugtsalat lavet på græsk yoghurt med en måleske (30 g) proteinpulver med vanillesmag og så ellers banan, æble og pære – måske lidt rosiner. Ca 450 kcal og jeg er propmæt i mange timer….
Det vigtigste er, at jeg sagtens kan se mig selv i det her like forever. Det er ikke “svært” og der er ikke noget afsavn. Jeg kan godt køre en pose fredagsslik ind – men kun 100 g af de absolut lækreste yndlingsstykker bliver udvalgt – i stedet for bare bevidstløs at kaste i gabet.
Og selvom life happ’ns endnu engang, så får det mig ikke til at vakle. Det er simpelthen førsteprioritet at fortsætte. Det giver mig styrken og energien til at tackle what ever livet nu smider i vores retning.
I stedet har jeg været endnu hårdere i oprydningen i kalenderen. Der er kun “skal”-ting og min træning tilbage.
Balance må væres månedens ord….på alle leder og kanter 🙂
