Pyhh – så har jeg sendt Katrine, Clara og Sebastian afsted mod Frederikshavn. Katrine skal have scannet knæeet og det var meningen jeg skulle med, men det var jeg nødt til at droppe. Clara var sød at tilbyde at tage med i stedet for – og de var nødt til at tage Sebastian med, for jeg kan ikke magte i mit hoved at have ham så længe 🙁 Det er superirriterende at have det sådan, men jeg er nødt til at tage det skide hoved alvorligt.
Men mine 3 guldklumper i samme bil på en strækning, jeg VED der bliver kørt for stærk på. Puha. Logisk set ved jeg godt at sandsynligheden for at der ikke sker noget er langt større end sandsynligheden for at de kører galt. Men tankerne kværner alligevel løs. Jeg kan se tydelige billeder, jeg ikke har lyst til at have på nethinden. ØV. Håber de snart er hjemme igen.
