Da jeg meldte mig til dette års Polar Bear Challenge, var jeg lige ved at vælge en af de mindre challenges, for jeg troede sgu ikke på, at jeg nogensinde ville få en sæson som i 2019/20.
Men som Ole klogt sagde: Det er simpelthen for dumt, ikke at vælge den største, for så har du misset muligheden, hvis nu det går godt. Og det må sige, at have været kloge ord.
Mentalt er der bare sket en kæmpe forandring for mig de sidste par måneder. Noget jeg også har skrevet om før. Og det har afløst sidste års corona-nedluknings-svømme-nedtur til dedikation, målrettethed og vilje. Jeg er vild med, at det har kunne lade sig gøre, at lave sådan et comeback efter fuldstændig at have mistet svømme-mojo´en og nærmest ikke have været i vandet udover at bade i 1½ år.
Noget af det, der virkelig også har holdt mig til ilden (og som jeg helt sikkert fortsætter med, for sæsonen er langt fra slut) er mit pendlerkort til NT – Nordjyllands Trafikselskab. Det var bare en gigagod beslutning at investere i det, selvom jeg jo “bare” kunne tage bilen.
Men den frihed toget har givet og de 2 x ½ time med mentaltræning i ro og mag hver gang, har været guld værd. Den mentaltræning som jeg også nævnte i mit sidste indlæg.
I går var det så dagen, hvor jeg forsøgte endnu et Ice Mile forsøg. (Ice Mile = en engelsk mil, 1609 meter, i vand under 5 grader) På nøjagtig 2-års dagen for min første Ice Mile. Der var noget symbolsk over det, som jeg ikke rigtig kunne lade gå fra mig i at gøre forsøget på den dato.
Og det lykkedes!!
Som den første dansker, har jeg nu TO succesfulde Ice Miles på mit svømme-CV. Det er sgu lidt fedt 😀
