Jeg nåede målet! Jeg har lige lavet Ice Mile nummer 5 i alt. Prøv lige at se hvor fantastisk det der femtal ser ud på min profil! Jeg forstår til fulde marathonløberes jagt på klub100, 200 osv….
Men den her omgang blev også lige ved at være på grænsen. Jeg blev alt for kålhøgen og havde følelsen af at “det her koldtvandssvømning har jeg bare helt styr på!”
Og hvis der er noget i koldvandssvømning, man ikke må tro – så er det lige præcis det! Jeg kom til at lægge for hårdt ud. Og jeg VED godt med min hjerne, at det der får mig igennem er det lange seje rolige træk. Min puls må ikke komme over 105-110, for når den kommer det, så bliver jeg afkølet for hurtigt.
Men alligevel gik det så godt de første 200 m, at jeg begyndte at ligge at lege med tanken om, måske at slå min personlige rekord og farten blev sat lidt op. Ved 500 meter ramte kulden mig som en mur. Mine arme og ben blev iskolde – og det plejer ellers først at ske omkring de 13-1400 meter.
De næste mange baner blev brugt på at tale mig selv ned i tempo – og det er bare ikke særlig nemt, når man først fryser og hjernen skriger, at man skal se efter at komme op. Men det vedvarende fokus på at få tempoet ned gav pote, og jeg kom igennem.
Men ingen hemmelighed; jeg var ramt som jeg aldrig har været ramt før. Havde jeg ikke haft gode folk på kanten til at stoppe mig, så kunne jeg nemt være svømmet ud i intetheden, for jeg blev lige præcis ramt af den følelse af “ligeglad”, som jeg har hørt andre langdistance issvømmere fortælle om.
Jeg havde forsvoret, at det nogensinde skulle ske for mig – dertil var jeg alt for kontrolleret og fokuseret. Ha! Som om! Man må aldrig – som i aldrig – tro at man er større end det kolde vand.
Det er en tro tjener og en knaldhård herre, på en og samme tid.
Jeg slap fra min Ice Mile no. 5 i god behold, men det satte lige et par tanker i gang og gav en virkelig god læring med på vejen.
Jeg havde egentlig tænkt, at jeg godt kunne nappe 6,7 og måske 8 her i løbet af februar, men jeg tror sæsonnen for Ice Miles er slut for nu og jeg vil istedet koncentrere mig om at færdiggøre min Polar Bear Challenge. Alt er godt.
