Jeg har gået og tænkt meget over det her med, at jeg “valgte fra” i weekenden, “jeg burde” og “dårlig samvittighed”.
(Hvis ikke du har læst mit tidligere indlæg om hvorfor, jeg valgte weekendens tur fra, så se her, inden du læser videre)
Hold kæft hvor har jeg været egoistisk og arrogant…. TIDLIGERE!!!
(nok ikke sådan helt i ordenes egentlige betydninger, men her på bloggen bliver tingene sat lidt på spidsen)
Vi lader lige som om denne weekends Legolandtur foregik for 3 år siden. Så ville det have forløbet således:
Dorte tænker: Åhhh, jeg magter det ikke. Men jeg burde. Jeg har sagt A, så må jeg også sige B. Nu har vi jo aftalt. Jeg kan ikke tillade mig at melde fra. Jeg bare bide tænderne sammen og holde ud. For Bertrams skyld. Jeg kan ikke være bekendt, at svigte ham. Jeg er nødt til at tage med, ellers bliver Bertram ked af det.
Og så er det lige vi hopper op i nutiden og jeg tænker…WHAT????
Helt ærligt, din arrogante kælling (Ole siger det oprindeligt betyder “lille kærlig en”, så jeg må godt). For hvis skyld, er det lige, du gør det der? Det kan da kun være din egen!
1. Jeg har set Bertram måske 5 gange i mit liv. Han er den skønneste 12-årige knægt, jeg kender, og jeg ville ønske at jeg havde mere med ham at gøre til daglig og også kendte ham bedre. Men fakta er at Bertram nok ikke sådan helt ved hvem jeg er – udover “Dorte på Facebook” og “Mormors kusine”. Når jeg tænker tilbage på mig selv som 12-årig…helt ærligt. Så var der da ikke noget værre end de her gamle fjerne slægtninge, der skulle høre alt om ens liv, drømme og fremtid. Jeg ville da meget hellere være sammen med mine kusiner og fætre end at snakke med en gammel tante.
Tænk at tro at Bertrams dag ville blive SÅ meget bedre, ved at jeg var der. Eller ligefrem ødelagt, hvis ikke jeg var der! Han havde sin mor, sin bror, sine morforældre og to yndlingskusiner. Det er da dem han har lyst til at være sammen med – ikke mig.
(Her må jeg indrømme at jeg tillægger Bertram nogen tanker, som jeg rent faktisk ikke tror, han har – han er en fantastisk knægt, der interesserer sig meget for andre mennesker. Men – det er for eksemplets skyld – og nok også dybest set lidt rigtigt)
2. Hvis jeg var taget med “for de andres skyld”, havde jeg måske fået nedsmeltning efter en times tid….og været nødt til at lukke festen for min del af familien og tage hjem. Not særlig fedt og bestemt ikke særlig hensynsfuldt.
3. Havde jeg formået at holde ud – ja, så ville de andre stadig have skulle tage hensyn til mig hele dagen. Og gået med en evig bekymring for, om jeg nu var okay. Ole og pigerne ville aflæse hvert et ansigtstræk på mig, for at tage tingene i opløbet – ikke særlig afslappende og hyggeligt.
4. Havde Bertram undervejs fundet ud af, at jeg udelukkende var taget med for hans skyld og faktisk ikke havde det særlig godt…så ville den skønne knægt have fået en god portion dårlig samvittighed. Og det er da det sidste han skal have.
Derfor er jeg kommet frem til at det ville have været en arrogant og egoistisk handling, hvis jeg var taget med for “de andres skyld”…
Bottom line: Inden du får dårlig samvittighed over at vælge fra – så gør dig selv den tjeneste at gennemanalysere situationen og gør så hvad der er bedst for dig. Det viser sig oftest, at være bedst for alle parter.
Vi havde den skønneste dag Dorte 🙂
Og det var dit værk, Dorte. Tak for det 🙂
Ja, Bertram er en skønlækkerling og han kan sagtens forstå at folk kan være nødt til at vælge noget fra de egentlig gerne ville deltage i.
Han var omgivet af folk han elsker og det var dit værk.
Jo han kan godt lide dig og din familie og ville elske at se jer.
Men ikke for den pris at I skulle være på stikkerne hele dagen, for at forsøge at undgå en nedsmeltning. Eller at du skulle være underdrejet i flere uger efter.
Vi var så mange afsted at det alene var en stresfaktor; hvem er hvor og hvad vil de forskellige?
Så mange behov at tage hensyn til.
Og begge mine drenge, men især Bertram, ville også have mærket hvis nogen havde det skidt og ville have stået på pinde for at alle havde det godt.
Som jeg skrev til dig, blev han VIPet både i Legoland og på restauranten i Vejle. Han nød at være centrum og skaffe gratis mad/drikke/slik/LEGO og til sidst også kaffe og is til “folket” 🙂
Han sagde “Øv, hvorfor kommer de ikke?”, da han fik beskeden. Og: “Nå ja, okay det forstår jeg godt” da han fik forklaringen.
Det er ikke tilfældigt at Hannibal kalder ham RAR superhelt. Han ER rar og forstående.
Tak for en skøn dag.
Det ville have været fedt at se jer.
Det må vi gøre en dag med mere overskud.
Knus “and good mental health, Seattle”
Malene