Jeg kan da også lige fortælle, at jeg har fået en ny diagnose smidt i nakken. Men det er en af dem, der er ret ok at have på sygdoms-CV´et 😉
Jeg holder jo stadig fast i min psykiater, og ser ham sådan hver 3.-4. måned – bare fordi det nu er meget trygt, sådan at have ham i baggrunden. Det sidste år har samtalerne nu mest drejet sig om, hvor godt det går, udveksling af gode erfaringer og spørgsmål, jeg har fået fra andre, som jeg ikke lige har kunne svare på.
For noget tid siden kom spørgsmålet op i en Facebook-gruppe, om man nogensinde kunne blive “rask” fra den her diagnose. Det sendte jeg straks afsted mod ham forleden. Det fik vi os en ret god snak omkring. Bl.a var en af hans konklusioner, at man ALDRIG skulle begynde at pille ved noget, der fungerer. (Noget vi faktisk også har konstateret temmelig mange gange under renoveringen af det her gamle ´50-er hus!!! Men det er en helt anden boldgade…).
Men holder man sig fra store eksperimenter som “nu vil jeg være medicinfri, fordi det går så godt” osv, så var hans erfaring, at når først man var stabil, havde lært sine reaktioner at kende og ellers sørgede for at passe sine mestringsstrategier, så kunne man leve fuldstændig normalt og uden problemer. – Udover hvad andre selvfølgelig også oplever.
Og så var det at ordene lød:
Din diagnose er “Bipolar i remmision”.
OkaY? Ja, jeg vidste da godt, jeg er helt, som jeg skal være og fortidens stress og svingninger er borte – men nu er det ligefrem sagt af fagkundskaben.
Det er sgu da ok fedt 😀
