Konstateringen er nu at Ny Livsstil bare er blevet til Livsstil…. Jeg synes stadig det er sjovt at nørde rundt i de tal vægten spytter ud – fedtprocent, muskelmasse og selvfølgelig kiloene. Men det er kun fordi, jeg er så stor en talnørd, som jeg er.
Det er ikke noget, der på nogen måde definerer om dagen bliver god eller dårlig, sådan som det kunne ved alle mine tidligere forsøg på at tabe mig.
Vægten hopper og danser op og ned – men in the long run, så går den støt og roligt nedad. Cirka ½ kg om ugen….
Igen: Trust the process, keep showin´ up
Og processen er som før skrevet egentlig ret enkel, når først den er implementeret.
Hvad der virker for mig, er ikke sikkert, virker for dig. Men det, der virker for mig, er at bruge app´en LifeSum. Alt hvad jeg spiser tastes ind. Alt hvad jeg motionerer tastes ind.
Totalt enkelt – og med en god portion talnørderi 😀
“Jamen Dorte, du kan da ikke taste alt hvad du spiser og motionerer ind i en app, hver eneste dag resten af dit liv???”
Well – hvis det er det, der skal til, så er det jo sådan, det er. Det her virker for mig, så det må jeg måske bare blive ved med.
Princippet jeg kører efter er:
1. Sørg for at nå dit protein-indtag, så musklerne har noget at blive bygget op af – ca 2 gram pr. kg idealvægt / 120 g pr dag.
2. Fyld derefter op med sunde kulhydrater/sundt fedt, til dit kcal-max.
Det er hovedprincippet for hver evig eneste dag. Og det skal overholdes…
Jo længere jeg kommer hen i forløbet, jo mere fokus har jeg også på vitaminer, mineraler osv. Hver gang jeg propper noget i munden er det et bevidst valg: Er det her godt for mig? Der er 3 kriterier, der kan definere ”godt for mig” i prioriteret rækkefølge:
1) Det giver min krop gode, sunde byggesten
2) Det giver smagsmæssig glæde
3) Det giver en social bonding (fx et lille stykke kage, når en har gjort sig umage med at bage)
Det sidste, synes jeg, er superpissemeget vigtigt!!! Selvom det er nødt til at være på en 3. plads, for ellers kan jeg snilt bilde mig selv ind, at alt skal vælges ud fra den devise.
Men det er en faktor, der tit bliver skubbet totalt til side ved “en kur”. Og så bliver det alt for surt i længden. Både for en selv, men også ens omgivelser.
For selvom det er kagen med de tilhørende kalorier, der afvises – så kan det ikke undgås, at hjemmebageren, der har gjort sig umage, vil føle et lille stik af personlig afvisning, når der siges nej tak til hjemmebag.
Så forleden nød jeg i fulde drag den virkelig gode chokoladekage min svigerinde havde bagt til kaffen. Jeg tog endda to stykker, for både 2 og 3 var bigtime i spil 😀
Og det ødelægger ikke en skid – tvært i mod. At have punkt 3 med sig i tankegangen gør, at det her bliver for resten af livet.
Og så længe jeg ikke overstiger mit max kcal-indtag for dagen, så betyder det slet ingenting og kan nydes i fylde drag, uden den mindste flig af dårlig samvittighed. Bla. derfor elsker jeg LifeSum og det overblik, den app giver.
OG så er der det der med motionen. Det er vanvittigt, så appetitregulerende det er (for mig – igen, jeg kan kun tale for mig selv). Men hård træning giver både flere kcal at kunne spise – men også mindre lyst til at spise. Totalt omvendt og det, der virkelig betyder noget.
Der er ingen tvivl om, at fedtet tabes i køkkenet og kroppen bygges i fitnesscenteret, som en sagde til mig. Men den hårde styrketræning gør det altså også meget nemmere at styre sig i køkkenet 🙂
(Hvor helt igennem fantastisk sjovt, hyggeligt og fedt, jeg synes det er at komme oppe i FitnessX Metropol, Hjørring, er ikke lige målet for denne opdatering – men igen tvivl: Jeg elsker det! – også lige så meget som jeg elskede min issvømning)
Der er røget 13 kg i alt og bygget ret mange muskler på. I så måske min video fra forleden. Jeg var lige nødt til at filme mine ben til bike…. De blævrer ikke mere, når jeg cykler 😀 Det er det, der kaldes en NSV: Non-scale-victory. Og de sejre er faktisk de allervigtigste 😀
En anden non-scale målestok er før/efter billeder. Og det er sgu nok der, hvor jeg bliver mest chokeret. For det første over, at jeg ikke formåede at stoppe corona-katastrofen noget før, men også hvor stor en forskel, der så er fra slut august til nu…. Sjovt nok, så er jeg nu cirka der, hvor jeg nåede til sidste gang, jeg tog kampen op. Men denne gang har jeg tænkt mig at lytte til mit mantra:
Trust the process. Keep showin´ up.
