Sugarflu…

Af

For f… Hvornår lærer jeg at den umiddelbare tilfredsstillelse af en skål fredagsslik kvitteres med et trælst og “hudløst” hoved næste dag?

I går var jeg helt smadret og kastede en håndfuld slik og en gang Dumle i svælget. Det hjalp fantastisk og gav da et gevaldigt sukkerrush – specielt fordi det er meget, meget længe sidden jeg har fået fødevarer med sukker eller stivelse (lyst brød, kartofler, pasta, ris mv).

Men for hunen hvor er mit hoved åndsvagt i dag – sukkertømmermænd er vist det rette ord. Heldigvis ved jeg af erfaring at det er overstået engang over middag, så indtil da….sofa, hækletøj og Venner på Netflix 🙂

Kommunen som samarbejdspartner

Af

Det er virkelig vigtigt, at se kommunen som en samarbejdspartner, der kun vil en det bedste og starte ud med den tilgang, når du sygemeldes. De kan hjælpe med rigtig mange ting – bostøtte, mentorordning, langsom opstart i praktik, afprøvning til fleksjob, ressurseforløb og evt. førtidspension, selvom man jo nærmest skal stå med det ene ben i graven og det andet i urnen for at komme i betragtning til den.

Min oplevelse er, at hvis man samarbejder og viser vilje til – engang – at komme ud på arbejdsmarkedet, er viljen til at hjælpe meget, meget stor. Kan man ikke ret meget, så kan en mulighed være et job som fleksjobber med 1-2 timer ugentligt, hvor man passer et mindre (e.v.t. endda enmands-) firmas Facebookside/Instagram eller hvilken platform, man nu er god til.
Kommunen vil sikkert også gerne betale for et online-kursus i opbygning og pasning af firma-sider.

Det er tilladt at arbejde hjemmefra og selv planlægge tin tid, så med den tilgang til arbejdsmarkedet, kan man nå rigtig langt.

Jeg må så også indrømme, at da først min bipolare lidelse kom på banen i forhold til min første sygemelding (da jeg boede på Fyn), hvor det var (posttraumatisk) stress, der var på bordet, så ændrede holdningen sig lidt. Ved depressioner/stress er holdningen at du skal ud så hurtigt som muligt og gerne presses lidt. Mantraet “op i tid” bliver messet helt automatisk fra jobkonsulenterne (får de mon provision for klientens timer?). Men når målet pludselig er ikke at ryge i mani, så bliver bremsen godt nok slået i.

Derfor er det også vigtigt med en korrekt diagnose. Mange bipolare bliver først diagnostiseret korrekt efter mange år med diagnosen gentagende depressioner. Hypomanierne (let form for mani – type 2 bipolar) ses jo som “nu er du rask – fantastisk” både af kommune, arbejdsgiver, en selv og sine pårørende. Men det er du IKKE. Bipolar lidelse bliver man ikke “rask” af. Man kan leve med lidelsen helt normalt, hvis man lære at tackle sygdommen. Derfor er det vigtigt med rette hjælp både medicinsk (der er anderledes end ved depression), hjælp fra pårørende, egen indsigt og vilje, samt anden hjælp.

Den ene spasser, jeg har mødt i kommunesammenhæng, kunne jeg tryne i en mani, hvor jeg var superskarp og meget målrettet. Kaldte ind til stormøde med både jobkonsulent, sagsbehandler og chefen for afdelingen. Det endte med at chefen spurgte “hvad vil du gerne” og så fik jeg alle mine ønsker opfyldt. Jeg har krydset klinger med den pågældende jobkonsulent en gang siden, og du kan læse om mine seneste oplevelser med ham her og her. 

I samarbejdet med kommunen, er det også vigtigt, du har din ægtefælle/kæreste eller anden pårørende med på sidelinjen.

Hvil i fred…

Af

3d rendering / candle light close-up

Bipolar Lidelse er en af de tunge psykiatriske lidelser. Mange vælger desværre livet fra i de sorteste stunder. Jeg har selv haft ønsket og længslen efter at dø.

I dag har jeg desværre fået meddelelsen om, at en i mit netværk valgte denne løsning.

Kæreste du, jeg håber du fandt den fred, du søgte. Mine tanker går til dig og dine nærmeste…

Hvil i fred <3

Min mand – den afgørende faktor!

Af

 

Ham her – han er bare så helt afgørende for mit velbefindende!
Vi har – efter de første par års obligatoriske sliben kanter – et helt fantastisk parløb, hvor vi har et fælles mål om at vi skal have det så godt som muligt. Både sammen og hver for sig. 

Det lyder måske sødsuppeagtigt, men fakta er, at når jeg er nede er Ole min faste klippe, der skærmer mig mod omgivelserne – og når jeg har det godt, så både tilgiver jeg og griner af, at han pisser i ovnen, når han har været i byen med dørmandskollegerne (den er intern mellem mig og alle mine Facebook-venner – historien kommer nok på bloggen en dag).

Vi hygger os i hinandens selskab, er bedste venner og har ingen hemmeligheder for hinanden. Derudover fjoller vi stadig rundt som et par forelskede teenagere – holder i hånd, kysser og nusser hinanden i nakken i køen i Netto på trods af at der er over 24 år siden vi flyttede sammen.

Det er specielt vigtigt med sådan et parløb, når den ene part er psykisk letpåvirkelig – Ole bygger mig op istedet for at nedbryde. Dermed er det jo også en direkte fordel for Ole, at han magter at yde den indsats, det er at holde hånden lidt over mig. 

Alt andet lige er det jo noget skønnere med en velfungerende kone end end, der fastholdes i den psykiske sygdom.

Derfor er det også min pligt som syg, at skatte på den hjælp han yder og forsøge at holde urimelighederne på et minimum, når jeg har mine luner.

Vi skal passe på hinanden <3

Efternote: SELVFØLGELIG har der været temmelig mange ups and downs i vores ægteskab – det kan slet ikke undgåes, når den ene part er bipolar, tøhø. Men vi er blevet gode til at tackle uenighederne – og kan godt være enige om at være uenige…

Dyrekort – eller dyre kort?

Af

Her i familien er vi ikke gået specielt meget op i de der famøse kort fra Føtex og Bilka ud over selvfølgelig at takke ja, når en smilende ekspedient vil sende nogen i vores retning.

Sebastian – ham det lille lækre barnebarn på 3 – synes det er nogen fine kort og bliver altid glad, når han får et par stykker. Mere har der ikke været i det og hverken vi eller Katrine har skænket de kort mange tanker – før “Dyrekortgate” så opstod.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at nogen synes, samfundets penge skal bruges på at ombudsmanden skal bruge tid på Dyrekort!!! Det bliver dæleme dyre kort!

“Jaaaa, men statestik….for lidt specialkort….bla bla”

Ja, okay….fair nok…måske!

 – så da vi havde besøg nu her, lavede vi vores helt egen meget lille, meget lidt statistisk signifikante undersøgelse herhjemme med de kortpakker, vi har gemt til Sebastian.

Der var 12 pakker – vi fandt 3 specialkort! Dvs. statestikken fra Bilka holder 100% for vores vedkommende.

Men det ALLER sjoveste:

De 3 specialkort er åbenbart lige præcis dem alle andre i Dannevang leder efter…33, 85 og 113…

Se DET kan vise sig at blive “dyre kort” 😀

  

Ro midt i sofaen :)

Af

Så er rumpetten slået i sædet og hæklenålen fundet frem. Det er tid til at stresse af og fordøje endnu en uge med hårdt arbejde.

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at fylde mine weekender med absolut ingenting – selv når jeg er sammen med gode venner. Tempoet bliver i den grad sat ned i forhold til tidligere tider, hvor weekenderne var fyldt med forskellige gøremål.

Jeg har da lige fået hældt en gang bakterier ud over mit badeværelse i dag (fremtidens mikrobiologiske krigsførelse mod snavset), men derudover er dagen dømt hellig 🙂

 

Så er der slået op til endnu en hæklet pineapple-top.

Mønster: Jordan sleeveless pineapple top af Vicky Chan 

Gratis glæder + et par kroner

Af

Forleden skrev jeg noget om at være egoistisk og finde tid til selv. Det behøver ikke at være stort og forkromet. For nogen vil det her måske lyde temmelig banalt og “skulle det være noget?”. Men altså…bare 20 minutters varme i den lokale solariebiks kan gøre underværker for mig.

Som sygemeldt/fleksjobber/førtidspensionist er pengene heller ikke sådan vildt store, og derfor nedprioriteres “gøre godt ting” til fordel for rugbrød og el-regningen. Derfor har jeg i samarbejde med mit skønne størstebarn Katrine lavet en liste over ting, der koster under 50-100 kr, som giver plus på egenomsorgskontoen:

Liggestol ud i haven/gården og ½ times luft (fungerer altså bedst på tørvejrsdage 😉 ). Fra oktober – marts/april er det en god idé at have en skumgummimadras (kan fås i Bilka/Jysk for ikke så mange penge) i liggestolen, hvis ikke du har en fed hynde. Tag dynen med ud og pak dig godt ind. Sådan lå jeg i flere timer i marts/april 2005 hvor jeg var nede i en dyb depression. Ole hev mig på græs hver morgen og hev mig ind igen om eftermiddagen – det var bedre end at ligge og kukkelure i sengen.

Gåtur – igen helst i godt vejr, men der er også noget helt specielt over en kæmpeparaply i regnvejr. Verden bliver helt stille udenom dit lille private rum under paraplyen. Tag evt musik eller en lydbog i ørerne. Du kan få begge dele gratis via Spotify (musik) eller ereolen (lydbøger) og som app til telefonen. Tag dig god tid til at lægge mærke til blomster, træer, sjove/smukke bygninger, andre menneskers haver/huse/stakitter osv. Og så er det altid en god idé at lægge vejen forbi en biks og købe en is 🙂

God musik på anlægget (eller via en højttaler til telefonen – de kan fåes i ok kvalitet til en 100 kr) og så ellers danse rundt, synge med og skabe sig tosset. Det giver ret meget livsglæde nede i maven 🙂

Et langt, varmt bad med efterfølgende pleje af sig selv på badeværelset. Gerne blid musik og stearinlys samtidig. At gå i bad kan være en kæmpe udfordring, når man er nede. Men  stå under en bruser i 10-15-20 minutter og bare frådse varmt vand ud i kloarken uden at tænke på miljø og global opvarmning – sorry, det er altså SÅ dejligt. Og derefter at bruge timer på badeværelset med cremer, hårdims, makeup og parfume kan gøre underværker (der må være lidt i gemmerne, du kan bruge, ellers brug 30 kr på en billig bodylotion). Det er ren wellness i en verden, hvor det tit gælder om at få det overstået i en fart, fordi manden skal skide og ungerne hamrer på døren. Nope…der skal være RO til dig selv i mindst en time derude.

Tag på skovtur! Smørre en madpakke og hive et tæppe med udenfor – park, strand, skov eller hvor der nu er mulighed for det. Sidde stille og roligt helt alene og betragte naturen. Det kan også lade sig gøre under føromtalte kæmpeparaply. Lise for sjælen!

Læg dig i solariet. Ikke for farvens skyld, men for alenetiden, varmen og afslapningen. Det koster ca en 30-40 kr og i min lokale solbiks er jeg så heldig at der er en model, der giver 20 minutter med en lav intensitet istedet for de her speedsole på en 5-6 minutter. Dem gider jeg ikke – jeg vil have TID!

 

Kreative sysler – ½ time i sofahjørnet med strikkepinde, hæklenål, broderi, tegnegrej, modelbygning eller whatever du nu synes er spændende. Bare sørg for at det er DIN interesse. Og at du ikke bliver forstyrret! Send den bedre halvdel og børn ud af huset…ikke for at du kan rydde op og gøre rent, men for at du kan hygge dig!
– og så lige et godt råd, hvis du strikker/hækler. Du har sikkert, som jeg oplevet, at andre næsten synes, de gør dig en tjeneste ved at spørge, om du ikke vil strikke/hækle til dem, hvis de betaler garnet. Jeg gider helt ærligt ikke strikke for andre “på bestilling”, men gerne af lyst og eget initiativ. Så når jeg får sådanne forespørgsler, siger jeg, at det vil jeg gerne, hvis vi bytter timer. Jeg strikker for dem, mens de sørger for at fylde min fryser med portionsretter, gøre rent, luge have, male vindskeder eller hvad de nu synes kunne være hyggeligt. Det er endnu ikke lykkes mig at få en byttehandel i stand – og det er helt okay 🙂

Du kan sikkert godt finde på flere ting til egenomsorg, hvis du bruger fantasien lidt. Du må meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, så kan jeg tage dem med i en senere post, så vi kan supplere op. Måske sidder der en derude, der har brug for lige præcis dit gode råd 🙂

Råhygge og Restitution

Af

Der er intet bedre sted på jorden end skønne Annes sommerhus i Lohals. Det er ren lise for sjælen, at sidde her i solen med fuglefløjt, brummende humlebier og duften af forår. Jeg bliver lige siddende til søndag aften!

….btw….konsekvenserne af nattens udskejelser er ved at være aftagende. Flere timer i ro og fred i solen gør godt for både træthed og tømmermænd 😉

Facebook