Jeg har tænk meget over det, min veninde sagde til mig i går.

Hun håbede ikke, at jeg ville tage det ilde op. Det har jeg bestemt ikke gjort, tværtimod. Hendes ord om at, hun følte, jeg var meget udeltagende, bare sad og betragtede verden og ikke var med har sat tanker igang. For hun havde ret. Jeg var lukket inde i min egen lille boble og var egentlig lidt ligeglad med samtalen, det var okay for mig bare at sidde ved bordet med min kaffekop

Sådan havde hun aldrig set mig før, og hun var bekymret for mig.

Og her gik jeg og troede at jeg havde det “godt” – eller ihvertfald så godt som jeg nu kan have det. Men jeg vil sgu ikke være udeltagende i mit eget liv. Jeg vil være med. Jeg vil leve og ikke bare overleve.

Det var altså lidt en øjenåbner.

Så jeg har været i tænkeboks og udover det her med Stenalderkosten er der også bare en hel masse andre ting, der skal kikkes på.

Mit mål er, som min læge sagde i oktober, at jeg skal have det så godt som jeg overhovedet kan have det!

Jeg vil ikke nøjes.

Så jeg er gået igang med processen Manifest 2014. Hvad er det, der skal til og hvad kan jeg selv gøre?