Ved lægen

Det var rigtig godt at være oppe ved Jesper i dag.

Han tog sig virkelig god tid og snakkede rigtig meget med mig.

Aftalen blev, at jeg skal derop igen om en måneds tid og at jeg virkelig skal sørge for at få ro på.

Om aftenen skal jeg aftale en til to ting med mig selv, jeg skal næste dag – og så skal jeg overholde ikke at lave mere.

Så… I morgen skal jeg have ryddet op i den lange gang og til Astrids fødselsdag. Thats it 🙂

 

Edit sommeren 2014:
Her – lige her – var det at han også sagde de gyldne ord:


Det her handler ikke om at du skal blive rask, det her handler om at du skal leve det bedste liv, du nu kan, med de udfordringer du har.

Ordene har åbenbart ikke sat sig så voldsomt den dag, som jeg husker det – de kom ihvertfald ikke med her på bloggen. Men kors hvor var jeg også træt efter at have været deroppe.

Kom nu i gang

I går tog jeg min pille allerede kl 21, og jeg gik i seng 22.30. Det hjalp, og i morges vågnede jeg 6.20 og kunne godt have stået op, hvis det var. Men jeg valgte at sove videre og vågnede frisk 8.22.

Jeg har skrevet min sygehistorie ned i korte træk og lavet en liste med spørgsmål til lægen.

Nu magter jeg ikke mere i mit hoved. Og klokken er kun 10.22!

Hvor er der lang tid til aften :/

Ryddet og rent

Åhh hvor dejligt! Jeg har fået ryddet op og flyttet rundt i køkken/alrummet, så nu sidder jeg og hygger med stearinlys, strikketøj og Venner. Lovely!

stue

Lortehund!

Hold kæft jeg er træt af Thor!

Han har lige molestreret haven fuldstændig. Og det dumme dyr sidder bare der og prøver at charme sig ind.

thor

Lækkermås

Sebastian og Katrine spiste her efter de kom – helskindede – tilbage fra Frederikshavn. Det var rigtig hyggeligt og Sebassemanden hyggede sig med Teletubbies efter maden.

Han er skøn og jeg er træt 🙂

sebastian2

Clairvoyance

Spøgelsesjagten med Anni forleden endte med en aftale om, at jeg kunne få en clairvoyance, fordi hun skal øve sig inden hun springer ud som Clairvoyant for alvor.

Det blev en meget bevæget stund, hvor der blev sagt nogen sandheder.

Blandt andet kikkede Anni på mig på et tidspunkt og sagde:

Jeg bliver altså nødt til at sige det her til dig. Du kommer aldrig ud på arbejdsmarkedet igen på normale vilkår. Du er nødt til at kikke i en anden retning. Det siger dem omkring dig.

Med det samme var det som om mine skuldre faldt ned på plads. Nu er det ikke op til mig længere. Jeg ved faktisk ikke helt om jeg tror på “sådan noget”, men hvis dem omkring mig siger at jeg skal droppe tanken om 37 timer – så er det det, jeg må gøre.

Jeg har jo også godt vidst det hele tiden – jeg har bare ikke ville indrømme det overfor mig selv.

Men hold op hvor har jeg ro i sjælen nu.

….suk….

Hvor ER jeg træt!!!

I går sov jeg til næsten 13 og i dag har jeg tvunget mig op kl 10.

Men mit hoved er helt balleret. Det synger og piber. Øv hvor jeg hader det!!!

I aften skal jeg til foredrag sammen med Katrine, så dagen skal virkelig bruges til at spare op til det….