Hvor har det bare været en skøn dag. Vi har været i Fårup Sommerland med Katrine og Clara. Sebastian var ved sin far, så der var rig mulighed for at køre i rutchebaner mv.

Vi var kloge og var der kun i 4 timer. Så mon ikke det går. Sjovt var det ihvertfald.

Lang dag….. der endte med hyggeligt samvær i strikkecaféen.

Mit hoved var desværre så balleret, at jeg måtte give op efter 1/2 time. Gik med Sisse hjem og fik en kop kaffe. Rigtig hyggeligt, men kors hvor er jeg træt nu…

Sebastians elskede spillefår var væk og Katrine ringede for at høre om det evt var her. Det var det ikke…

Bag denne dør har vi været på spøgelsesjagt her til aften. Sebastian har grædt og peget nogen aftner i træk og det endte med at vi inviterede Anni forbi. Hun fornemmede klart, at der var en gammel mand, der var død i lejligheden og at han ikke helt kunne finde ud af at komme videre. Anni kaldte på hans forældre, fik et farvelkram og sendte ham godt afsted. Sebastian blev puttet – og der var ikke en lyd fra ham!

Vores dejlige sø, der ligger lige på den anden side af gaden. Et helt fantastisk sted midt i byen, hvor der bare er ro, rum og plads til fordybelse. Billedet er fra forleden, men bare det at vide at stedet er lige i nærheden, hvis jeg skulle få trang – det er godt.

Et helt banalt forsøg med fotosyntese og respiration – men hvordan var det nu lige det var med bromthymolblåt, ph-værdier og kulsyre? Nå, det tog ikke lang tid for mig at sætte mig ind i det igen og forklare hende sammenhængen, men bagefter var mit hoved simpelthen så brugt, at jeg nu har sendt Clara, Ole og Thor alene på træningsbanen.

Biografturen i aften må de to også klare alene. Jeg har en date med mit strikketøj.

Pyhh – så har jeg sendt Katrine, Clara og Sebastian afsted mod Frederikshavn. Katrine skal have scannet knæeet og det var meningen jeg skulle med, men det var jeg nødt til at droppe. Clara var sød at tilbyde at tage med i stedet for – og de var nødt til at tage Sebastian med, for jeg kan ikke magte i mit hoved at have ham så længe 🙁 Det er superirriterende at have det sådan, men jeg er nødt til at tage det skide hoved alvorligt.

Men mine 3 guldklumper i samme bil på en strækning, jeg VED der bliver kørt for stærk på. Puha. Logisk set ved jeg godt at sandsynligheden for at der ikke sker noget er langt større end sandsynligheden for at de kører galt. Men tankerne kværner alligevel løs. Jeg kan se tydelige billeder, jeg ikke har lyst til at have på nethinden. ØV. Håber de snart er hjemme igen.

Sikke en dag! Omking kl 13 gik vi i krig i haven og fik fældet en masse på terassen. Ole havde lejet en flishugger, og alt blev kørt igennem.