- Side 8 af 31 -

Jeg har fået et legat!

19. marts 2016 Af Dorte

I dag er det min fødselsdag (yay!) og dagen er allerede startet helt fantastisk.

For nogen uger siden søgte jeg Jascha Fonden om et legat på 12 indgange til Romulus, således at det er behovet og ikke økonomien, der bestemmer hvornår jeg kan tage derud.

Jeg må indrømme, at jeg har frygtet sommeren noget og spekuleret vildt over geni(g)ale løsninger, der kunne sikre mig regelmæssigt “vinterbadning”.

Men – tadaaa – da jeg åbnede min mail her til morgen, så lå der en besked om, at fonden har besluttet, at efterkomme min ansøgning.

Det kan altså godt betale sig, at søge lidt i legatjunglen og få skudt en ansøgning afsted.

Der er meget hjælp at hente out-there, både ved kommunen (jeg har fået både kædedyne og lydreducerende hovedtelefoner) og nu også et legat. Det er bare med at tage imod al den hjælp, der tilbydes rundt omkring i målet om “at få det bedste liv du kan have, med de udfordringer du nu engang har har”.

Min “private” svømmesø

17. oktober 201617. marts 2016 Af Dorte

Akkurat som mit hjemmefiksede dampbad, så er jeg endnu engang ude i en genigal løsning.

LIGE ovre på den anden side af vejen ligger en nyetableret sø i et stort grønt område. Søen er en udvidelse af et eksisterende vådområde i forbindelse med en omfattende vandplan for Hjørring Kommune.

Den oprindelige bæk, der nu er udvidet, plejer at blive kaldt Mågbækken og som barn var det alles skræk at blive smidt derned…. Den var virkelig ulækker og afledte alverdens spildevand fra den industri, der tidligere lå i Hjørring Centrum. Så jeg har aldrig tænkt på søen som en mulig svømmesø, før min veninde, der nyligt er flyttet til vejen, foreslog det. Hun har helt sikkert ikke den samme grundlæggende aversion fra barndommen mod Mågbækken.

Hun er også vinterbader, så hun så bare hvor oplagt, nemt og bekvemt, det ville være.

Det var så samtidig et glimrende eksempel på, hvordan jeg lige havde en mental bariere. der fuldstændig blokerede for en logisk løsning og afviste den inden den overhovedet er udtænkt. (Jeg minder lige mig selv om Pippimetoden og min begejstring for børn og deres manglende blokeringer….lyt og lær, for pokker)

Men ansporet af min venindes forslag tog jeg lige en runde i går for at tjekke søen ud på tæt hold med “svømmebriller” på – og det var en behagelig overraskelse.

Vandet er temmelig klart, bunden ok fast og den er fin lang, så der også kan svømmes ordentlige længder.

På naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg, at det er tilladt at svømme i alle statslige, kommunale og kirkelige søer i Danmark – men på eget ansvar selvfølgelig. (Der kan være specifikke forbud, der skal respekteres).

Jeg gav kommunen et kald i dag for lige at høre hvad de havde af oplysninger på søen. Den er et par meter dyb og ham jeg talte med fra Park og Vej sagde at vandkvaliteten lå et sted mellem regnvand og drikkevand.

Vandplanen for Hjørring har givet pote!

Der er dog ikke mulighed for, at kommunen vil sætte en badebro op, for ligefrem opfordre kommunens borgere til at bade der, vil de ikke. Men jeg skulle være velkommen til at slå mig løs på eget ansvar.

Og det ansvar tager jeg gerne. Efter have slugt et par mundfulde eller tre af brunt Sibirisk flodvand, der smager som kloak lugter, så er klart dansk regnvand ikke noget, der på nogen måde kan afskrække 🙂

Nu skal jeg så bare lige komme mig over, at bilisterne på en af Hjørrings mest befærdede veje har frit udkik til badedragt, sølvbadehætte og svømmebriller, men forhåbentlig kan det da få dem til at sænke farten en smule 🙂

Nu jeg ved at vandet er i orden, så er den jo totalt indbydende!

Jeg tog en vandprøve i går – klar og lugtfri. efter at have stået et døgn, er der ingen ændring.

Den sejeste unge!!!

16. marts 2016 Af Dorte

Jeg har simpelthen det sejeste barnebarn. Da han så min sølvfarvede badehætte, var han klar til at svømme ude i vandet ligesom mormor. 4 år gammel.

Han var helt med på, at det altså ville være temmelig koldt, men børn er sgu så fantastiske. De har ikke den der indbyggede mentale barriere. Det var bare…

“Ja, ja…men jeg vil gerne!”

Så os afsted til Tornby strand. Jeg vidste han ville gøre det, men Morfar Ole var knap så sikker.

Efter en tur ud på min arm, hvor vi måtte gå alt for langt for at få vand, der var dybere end 25 cm, var knægten blevet for kold og vi blev enige om lige at smutte tilbage og få varmen i badekåben.

Han havde ikke siddet to minutter før – Så, så er jeg varm! Vi blev enige om at denne gang løøøøb vi ud og så skulle han bare smide sig ned. Og fandeme….det gik helt som planlagt.

Ingen gråd eller andet bagefter (det kunne man jo frygte), kun et råbende “det er koooooldt” og så skyndte vi os op til morfar og badekåben.

Han var på ingen måde til at skyde igennem bagefter! “Jeg er sej!”

Ja, Sebastian. Det er du!

Der blev lige taget bestik af situationen….

Så er det nu – knægten kaster sig i bølgerne

Dag 3 i vandet – WSWC2016

15. marts 201614. marts 2016 Af Dorte

Så er vi landet på matriklen igen efter en helt fantastisk oplevelse. Lørdag bød på 3. tur i vandet sammen med Andrew Ryan, Stuart og en englænder, jeg aldrig fik navnet på 🙂

Men inden da var der 450 meter diciplinen, som havde mange danske deltagere. Kæft nogen seje tøser! Nadja Joy, Mette BL Thomsen, Dorte Ussing gjorde det bare så hamrende godt. Igen stod jeg med følelsen af…det kunne jeg måske godt have gjort, hvis ellers jeg havde haft mulighed for at koncentrere mig 100% om træningen. Men 2 måneder er ikke lang tid. Om to år i Tallinn er jeg 100% på.

Men altså…de der 4 x 25 m fri var simpelthen så sjovt. Der var ren feststemning. Da vi kom op af vandet dansede vi rundt. Gangnam Style har bestemt fået en renæssance under dette VM.

oo5 — Princess Mary´s Union. Engelske John, danske mig, australske Stuart og australske Andrew. Vi var det BEDSTE team…til at have det sjovt!

Sauna-street blev også sjovere og sjovere som dagene gik og som jeg lærte flere og flere af de udenlandske deltagere at kende. Lørdag var der høj stemning, fællessang, snak og high fives. Igen en skøn blanding af os “amatører” og elite-folkene. Det gjorde så også at jeg gik glip af show-programmet og bla en interessant udgave af Svanesøen – godt Ole nappede et par billeder. Det har været et ømt syn.

Og angående syn, så var jeg vidne til noget helt utrolig, smuk svømning, fra noget jeg tror er det russiske mandlige landshold, under 450 meteren. 5 minutter og 28 sekunder for den hurtigste og arme med elastik i skulderen, så de virkede næsten uendelige i vandet. 16 svømmetag på 25 meter og med en kraft, der sendte store bølger efter dem. Det er sådan noget jeg kun har set på TV under OL før. Det var virkelig facinerende, at kikke på….

Men planerne for forbundet er også at få Vinter-is-svømning godkendt som en OL diciplin, så jeg tror der var indhentet forstærkninger fra “ordinære” svømmere, men jeg ved det ikke. Jeg håber det lykkes, for det var da virkelig noget, jeg gad kikke på til vinter-OL.

Efter omklædning var det tid at sige farvel til de andre danske deltagere. Vi havde allerede hjemmefra bestemt at droppe afslutnings-gallamiddagen. Vi skulle flyve 4.45 søndag morgen, og fest til kl. 01 var nok ikke lige en god idé med 18 timers rejse foran os.

Så der blev uddelt knusere og en forsikring om at vi ses igen igen om 2 år, hvis ikke før. Til januar er der et stævne i Tyskland….ICY1K…fuck det kunne være stort at svømme den! Jeg lover ikke noget, men så er der noget at træne mod.

Dag 2 i vandet – WSWC2016

17. oktober 201611. marts 2016 Af Dorte

001 — Mette, Jacob og Gustav – mine holdkammerater på 4 x 25 m brystsvømning

Jeg var jo simpelthen så heldig igår at få en plads på Mette, Gustav og Lars´ stafethold i 4 x 25 m bryst, så det blev til en ekstra dag i vandet i forhold til hvad jeg havde planlagt hjemmefra.

Men inden det blev til en ekstratur i vandet, var jeg assistent for Mette i hendes 200 m fri. (Sådan noget med at skulle kalde livredder, hvis hun kom i problemer og passe på hende bagefter, til hun kom til hægterne igen). Det var ihvertfald opgaven på papiret, men altså…vi var begge enige om at det var ret meget proforma fordi reglerne foreskriver det. Det pis har Mette fuldstændig styr på 🙂

Men det gav mig en enestående chance for at være courtside og med hvor det sneede (hvilket det nu ikke gjorde i bogstavelig forstand). Jeg fik også smækket vores “medievest” over hovedet og stukket Mettes videokamera i hånden.

Så hele hendes løb blev filmet og og jeg forsøgte at dæmpe min råben, skrigen og heppen, men jeg fik da råbt placeringen et par gange.

Så altså…jeg tænker….som assistent har jeg også en lille bitte del af æren for den bronzemedalje Mette nappede….ikke? Dermed har Dorte fået 1½% bronze i dag!! 😀 Wup Wup! (Tillykke Mette – du har så mange efterhånden, jeg pynter mig lige med lidt lånte fjer)

Det var forøvrigt ret genialt med den medievest. Mette er fænomenal til at få ting til at ske. Der findes ikke 5 gram hæmninger i den kvinde – så ved at sige ” Filming for Danish Television” så fik vi medieadgangen, der gik lidt på skift, så ret mange danskerløb er blevet videofilmet eller foreviget af Oles kamera tæt på. Og det er altså heller ikke løgn – der sendes video/billeder hjem til DK undervejs.

Medievesten gav mig 2 timer ved bassinkanten på den modsatte side af “tribunen” aka kanten af floden. Jeg fik videofilmet en masse – bl.a. nogen af de unge, spændstige, muskuløse svømmemænner i speedos…altså for at kunne studere svømmeteknik forståes!

Vores 4 x 25 m brystsvømning var en fest fra ende til anden 😀 Jeg er ved at være fortrolig med bassinet og omgivelserne, så den smule nervøsitet, der prægede mig i min første disciplin igår, er nu fuldstændig væk. Jeg ved hvor der klædes om, hvor der er venteområde og hvordan tingene fungerer, så nu handler det om at nyde, havde det sjovt og så ellers give den fuld gas i bassinet.

Jeg skulle svømme som nr. 3, og jeg stod og overvejede hvor tidligt jeg mon kunne hoppe i vandet. Så da Gustav som nr. 2 satte igang i den modsatte ende, kravlede jeg ned så jeg kunne tiltuske mig så mange sekunder i vandet som muligt.

Det var vildt fedt at hænge der i vandoverfladen og heppe Gustav (72 år) til kajs – jeg havde lyst til at give en high five inden jeg satte igang.

Ole havde været så uforsigtig at stille sig nede i den ende, hvor jeg kom op (hurra medievest igen igen), så han fik en ordentlig knuser og et kys, hvilket han mærkeligt nok ikke synes var superfedt. Bare fordi han blev en smule våd….!

Vi svømmede i dagens sidste heat og ingen af os have specielt travlt med at komme væk fra down town stadion. Som sædvanlig var jeg helt overstadig og kom til at råbe til en af de andre: “Ej, bare jeg måtte tage et par ture til” – og igen kickede Mettes fanden-i-voldskhed ind: “Det skal du da…selvfølgelig skal du det”. Heldigvis har vi Lars med – russisklærer fra…sjælland et sted. Han fik spurgt Hr. Overdommer om jeg måtte smutte en tur og jo….men kun frem og tilbage. Banetovene skulle pilles op.

Så jeg tog lige turen alene i bassinet frem og tilbage – rygcrawl den ene vej og bryst tilbage. Just for the fun of it. Jeg kunne snilt være fortsat. Igen…øv at jeg ikke havde stillet op i 200 meteren i dag. Jeg kunne sagtens have været med, men igen var mit konkurrencegen hjemmefra for stort.

003 — En solotur, hvor jeg lige skulle prøve rygcrawlen…

004 — …og bryst tilbage til ære for fotografen.

Som eksempel kan jeg nævne 2 ældre damer, der krabbede sig sidelæns gennem samtlige 200 meter. Meget langsomt gik det – men de gennemførte. Det var SÅ sejt gjort. Så selvom man aldrig har lært at svømme “rigtigt”, så er det jo ikke for ingenting det hedder “freestyle”. Så jeg kunne sagtens have været med, selvom jeg ikke ville kunne svømme så hurtigt, som jeg gerne ville.

Nok en meget god lære – sommetider handler det netop om bare at være med 🙂

Og….med…det er jeg også i morgen!!! Der var jubel, da Russisklærer-Lars tilfældigt stødte ind i 2 australiere, der forsøgte at samle et hold til 4 x 25 meter fri i morgen. For det mente han da, jeg ville være frisk på! Og frisk kan vist ikke gøre det. Den røde gummibold tog lige en hoppetur 😀

Så i morgen bliver dag 3 i vandet, og det er ligefør, jeg vil kunne kalde mig kongelig hofsvømmer – de to australske gutter har døbt vores hold “Princess Mary´s Union”, der også kommer til at tælle en belgier.

Jeg kan simpelthen ikke være gladere!

Dag 1 i vandet – WSWC2016

15. marts 201610. marts 2016 Af Dorte

Ja – der er ligerøget nogen dage uden opdateringer, men fakta er at jeg lige nu befinder mig midt i det hele:

Winter Swimming World Championship 2016

Jeg hopper direkte ud i dagens opdatering:

Så kom dagen endelig, hvor det var min tur til at komme i vandet. 25 m fri var første diciplin, og jeg tror nok jeg hoppede som en lille glad rød gummibold, hele vejen ud. Jeg var ihvertfald totalt glad i låget.

Og ja – de andre havde ret. Vandet føltes ikke koldt – på trods af at mit heat lå så tidligt og luften var så kold, at der stadig var et lille lag grødis på toppen.

Og der skete altså bare noget med den gamle cirkushest aka gamle S68 svømmer, da hun kom i vandet. Kæft der blev sat spurt ind fra første svømmetag – det resulterede så også i, at da der var 5 meter tilbage kunne jeg godt mærke farten gik af raketten. Ole var superskarp og sms´ede min tid til mig bagefter. Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til den store resultattavle – jeg havde alt for travlt med at highfive en finne og en argentiner. 21.52 sek er personlig rekord i isvand. I DK lå jeg på mellem 22 og 24 sekunder, de gange jeg har taget tid. Jeg blev bedste dansker i min aldersklasse og det var målet hjemmefra.

I mellem mine dicipliner blev jeg ringet op af Niels Viberg fra Skaga FM – man er vel verdensstjerne, tøhø – til et interview. Jeg vil rigtig gerne takke Niels for at stille spørgsmålet “Hvordan disponerer man sådan et 50 m løb”….øhhhh…disponere? Det havde jeg sådan set ikke tænkt over at jeg skulle. Dengang jeg svømmede i S68 var alt op til 100 m jo bare spurt fra ende til anden. Men det er jo både 30 år og 30 kg (shh 40) siden, så mit hoved begyndte lige at disponere ret kraftigt.

Hvilket resulterede i, at jeg svømmede i et jævnt pænt tempo fra start til slut og det gik langt bedre end jeg havde forventet. Disponerering…der kan man bare se…I alle mine forberedelser havde jeg havde lige glemt, jeg var blevet ældre, og ikke bare kunne gøre “som a plejr å gjør” 🙂

Det er faktisk også grunden til, at jeg allerede hjemme valgte at springe over 100 m. “Du har jo ikke luft til at spurte 100 m = så kan du jo ikke svømme 100 m”. Jo jeg kan – jeg kan også svømme 200, 300 og måske endda 450 i isvand 🙂

Pis, hvor var jeg træt af det, da jeg stod efter de 50 m og det hele pludselig var ovre. Jeg ville gerne have svømmet både 100 og 200 m. Men det må blive om to år.

Muligvis får jeg en plads på en af stafetterne enten i morgen eller lørdag – så må I lige nappe livestreamingen herfra og heppe 🙂

Jeg ved godt, mange siger at det handler om at være med, men det ligger bare så dybt i mig fra årerne i S68, at konkurrence er konkurrence. Så det var fantastisk at møde mit sidestykke i Anita, der er gammel svømmer fra Aabybro. Vi har helt sikkert konkurreret mod hinanden som teenagere, selvom jeg er i aldersgruppen under. Til næste VM er vi i samme aldersgruppe, så der bliver det rigtig sjovt 😉

Efter svømningen var der adgang til saunaområdet – den ene lækre tøndesauna efter den anden. Der var også rift om vildmarksbadet, der vist opringelig er beregnet til 4 personer, men efter en gang menneskelig tetris lykkedes det at være 9. Jeg tog frivilligt pladsen på gulvet med benene ind under bænken – så var det kun lige hovedet, der var ovenvande. Nice!

Vi var hjemme på hotellet igen ved 16-tiden, tror jeg og efter en velfortjent gang sushi og en øl, sov jeg fuldstændig bedøvet i 4 timer. Der var jeg måske ok glad for at jeg ikke også lige havde nappet de 100 m i dag 🙂

I morgen skal jeg være assistent for Mette BL Thomsen på 200 m fri – der skal være en,der kan holde øje/følge hende under løbet og blive indtil til hun er tøet op 🙂 – og så krydser jeg fingre for en stafet, jeg er slet, slet ikke færdig med at lege cirkushest (eller blåhval som min kære svoger (John), sikkert vil kalde det 😉 )

Alt i alt – nok en af de fedeste dage jeg har haft i mange, mange år!

Strikker og stresser af

1. marts 2016 Af Dorte

Mit tæppe har fået en på hatten i dag. Jeg har taget mig en af de der dage, jeg skrev om i mit sidste indlæg.

Sofa, Netflix og strikketøj. Hvilken velsignelse 🙂

Tæppet er det mest geniale jeg længe har strikket på i forhold til afstressning. Endeløse rækker af retmasker kun afbrudt af farveskift indimellem.

Love it!

Er psykisk influenza okay?

27. februar 201627. februar 2016 Af Dorte

For noget tid siden var der fokus på familieliv/arbejdsliv osv i medierne – og der kom temmelig mange kommentarer om, at folk bare må tage sig sammen. Der var også kommentarer omkring sygedage og specielt en kommentar ramte mig i første omgang: ”Det er fandeme ikke i orden at pjække. Melder man sig syg så bliver man på sofaen under dynen!”

Så i dag vil jeg tage jer tilbage til den tid hvor ungerne var små og jeg havde fuldt tryk på karrieren. Der var en stor pærevælling og logistisk helvede i børnenes sportsaktiviteter, forældremøder, salgskonferencer, flyverdragter der SKULLE vaskes, aftenmøder, 72.000+ km om året på landevejen, spændende madpakker, og…og…og…

Når jeg ser tilbage, misbrugte jeg mig selv og min krop i helt ekstrem grad for at nå det hele og få alt til at hænge sammen.
Selv om jeg tit var segnefærdig, gjorde jeg netop det, som psykisk syge tit får skudt i skoene: ”hvorfor tager du dig ikke bare sammen?”. De gjorde jeg faktisk i helt ekstrem grad hele tiden. Eller næsten hele tiden.

Engang imellem tog det, som jeg dengang anså som en pjækkedag.

”Æhhh…host…host…jeg har simpelthen så ondt i halsen…host…host…her til morgen.”

Jeg vil hermed gerne sige ”Undskyld chef” – men ikke for at jeg meldte mig syg, men for at have løjet om årsagen. For gu´ var de da ej en pjækkedag! Det var en psykisk influenzadag!!!

Der var selvfølgelig nogen ikke-diagnostiserede, periodevise hypomanier ind over alle mine succeser på jobbet, men det blev holdt i skak med de der ”pjækdage” ind imellem, hvor jeg havde den sorteste samvittighed over at være blevet hjemme.

Men det gik faktisk rigtig godt et langt stykke hen ad vejen med de der klat-sygedage. De gjorde at jeg performede fænomenalt, havde høje salgstal, fik bonusser, vandt salgskonkurrencer, holdt mange aftenmøder og var seriøst god til at skabe tætte relationer til mine kunder. Og blev kåret til nordisk wow-vinder, årets sælger mv. Jeg var faktisk et kæmpe aktiv for salgsafdelingen! Punktum!

Men da den øverste salgsdirektør pludselig skulle til at strømline salgsafdelingen, og der blev sat fuld fokus på performance, effektivitet og fleksibilitet (men sørme kun var vores side) begyndte tingene at skride. Min nærmeste chef var faktisk temmelig frustreret – hun forstod til fulde, hvordan man får det bedste ud af folk, men blev altså fuldstændig overtrumfet.

Nu tillod jeg ikke mig selv de her sygedage længere. Og fordi fokus nu var rettet SÅ meget ind på at yde max., knoklede jeg mig selv ind i en langvarig hypomani, måske endda grænsende til mani og efterfølgende kæmpe depression og alt var tabt på gulvet.

Ser man samlet set på tingene så var jeg ekstremt effektiv de første 3 år af min ansættelse og tjente gode penge hjem til firmaet. Der var balance i tingene, presset ja, men balance.

Det sidste år endte med først 3 måneders mærkelig adfærd (jeg er sikker på mine kolleger husker det stadig her 12 år efter), 6 måneders virkeligt ineffektivt salgsarbejde, kognitive evner på linje med en skål kold havregrød og til sidst sygemelding. En sygemelding som jeg igen begrundede fysisk. Dengang anede jeg ikke, at man rent faktisk godt kunne blive sygemeldt af andre årsager – det var jo pjæk! Så da min forstuvede fod ikke rigtig længere kunne forsvare, at jeg blev hjemme, fandt jeg mig hovedkulds et nyt job, sagde op og løb nærmest ud af døren. Jeg skulle bare væk – uden jeg vidste hvorfor.

Og dette sidste år af min ansættelse dengang, har helt sikkert kostet firmaet langt, langt flere penge end at betale for de der 8-10 ”psykiske influenza” sygedage, jeg havde om året.

Så… næste gang du er irriteret på en af dine kolleger/medarbejdere over lidt klatsygedage, så overvej bare et kort sekund, om de måske kan puttes i kassen ”psykisk influenza”. Det kunne jo være, der skulle tages en snak om firmaets tilrettelæggelse af arbejdsdagen, hvad der kan gøres anderledes og om der måske kan iværksættes forebyggende foranstaltninger. Det kan også være at de bare skal accepteres fordi samlet set performer medarbejderen langt over forventligt.

Sygdom behøver altså ikke være lig med dynen på sofaen, varm the, varmedunk og halsbolcher!!!

Brug Pippi-metoden :)

15. februar 2016 Af Dorte

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!

Pippi Langstrømpe

Jeg skrev forleden om at tænke som Pippi. Men et er at tænke…se her hvordan du kan komme fra tanke til handling.

Det kan være en stor mundfuld at kaste sig ud i nyt alene, når man ikke aner hoved eller hale i hvor man skal starte eller ende. Så nu får du den model, jeg plejer at følge:

Google – internettet er efterhånden så gammelt at der helt 100% er en derude, der har siddet og undret sig over samme problem.
Youtube er en guldgrube af viden, der er meget nem at gå til. Der ligger et uendeligt antal af “how-to-do”-videoer, der trin for trin guider dig igennem, om du vil lære at lægge fliser i baggangen eller ja, indsætte en kontaktformular på din hjemmeside.
Spørg i dit netværk – spørg på Facebook, ring til en ven. Har folk ikke selv tid til at hjælpe dig, så kan de næsten altid pege dig i en ny retning. Det kan være lidt af et detektivarbejde, men det er jo også sjovt i sig selv.
Prøv dig frem – vær ikke bange for at eksperimentere lidt. Du kan få nogen værdifulde erfaringer i hvad du IKKE skal gøre – så er du straks tætter på, hvad du SKAL gøre 😀

Det er en kæmpe tilfredsstillelse (ihvertfald for mig), selv at kunne løse et problem, klare en udfordring, eller fremstille et produkt, som jeg ikke anede noget om inden, jeg gik i gang.

Det er altså vigtigt for mig med sådanne små sejre ind imellem, og jeg sørger for at gemme dem i min mentale rygsæk til en dag hvor alt bare er trist, gråt og håbløst indeni mig.

Og jeg tror også på at det er vigtigt for andre. Fx. har jeg en strikkeveninde – Sisse -, der virkelig tog min “jeg kan alt”-prædiken til sig og for en 2-3 år siden kastede sig fra begynderniveau med huer på tykke pinde, direkte ud i et stort, mønsterstrikket sjal med dobbeltkant.

Det første blev der kæmpet med men….hold nu kæft hvor var det flot! Og hold nu kæft hvor var hun med al mulig rette stolt. Og jeg med.

Men det var intet imod, da jeg 6 måneder senere modtog endnu et billede – dennegang med hendes eget designede sjal og med farver hun selv havde valgt ud. Jeg har aldrig set så smukt en version af de stor-sjaler før!

sisse1 — Sisses første sjal, som hun kastede sig ud i efter kun at have strikket huer på store pinde osv. Kanten er dobbelt og det er bare så smukt håndværk. Foto: Sisse Pia Hedegaard Thomassen

sisse2 — Sjal nr. to som Sisse selv komponerede og valgte farver til. Det er så ubeskriveligt smukt, synes jeg. Foto: Sisse Pia Hedegaard Thommasen

Så….kast dig ud i det..du kan godt!

Cryoheating!

13. februar 2016 Af Dorte

Jeg har mailet med et par kapaciteter i den psykiatriske lægestand, og de synes sgu mine observationer om kulde/varme er interessante!!! Og de er enige i min teori om, at det er en fysiologisk reaktion, der har en direkte og øjeblikkelig indvirkning på psyken.

Jeg forsøgt at finde en forsker, der kunne have lyst til at kikke nærmere på det her, men som en læge sagde til mig:

Det er jo sådan set ligegyldigt med at få det videnskabeligt bevist, så længe det virker i praksis!

Og det har han jo fuldstændig ret i!

Så hvor ville jeg ønske Hjørring kommune ville lavet et pilotprojekt omkring det her, for det er jo hul i hovedet at bruge tusindvis af kommunale kroner på “stress-, angst- og depressionskurser”, kognitiv terapi og psykologer, hvis der er noget fysiologisk, der simpelthen bremser for, at man kan tage den (guldgrube af) viden ind, der er i disse tiltag. For slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger, der er ved at have det så hamrende elendigt mange, mange uger i træk.

Tænk….bare tænk…hvis et par betalte ture i wellness-centeret med en fokuseret brug af faciliteterne, kunne hjælpe bare en lille del overnight!