En spurgte mig i går hvad forskellen er på koldt vand og strik – for det er jo ikke første gang jeg har “fundet de vises sten” i forhold til stress. Og det er helt rigtigt. I 2006 udgav jeg bogen “Strik og stress af”, om hvordan jeg havde strikket mig ud af et voldsomt stressnedbrud – faktisk det nedbrud, der ledte til min diagnose.
Den meget korte forklaring på forskellen er, at hvor strik er en langvarig proces, der langsomt og gradvist nedsætter niveauet af den alt for forhøjede cortisiol-mængde, så kan 2-3 timer i skiftevis koldt og varmt vand “fikse” mig på ja…de 2-3 timer!
Der er en øjeblikkelig effekt efter sådan et par timer og jeg har aldrig nogensinde før oplevet noget være så effektfuldt, så hurtigt.
Jeg har flere gange erfaret at noget, der før i tiden ville have ledt til 4 uger i sengen med ryggen ud mod verden og 1 års efterfølgende sygemelding og restitution med strikkepindene i sofaen, nu kan reddes i land ved en enkelt dag i Romulus eller i Frederikshavns Vinterbaderklub, med meget bevidst brug af kulden og varmen. Så kraftfuld er afgiftningen og udrensningen af stresshormonerne.
Som jeg nævnte i indslaget i går, så har jeg indsamlet en hel del videnskabelige artikler omkring nedkøling af kroppen – cryotherapy – som den form for terapi kaldes. Det er en ny terapiform, der bruges af topatleter. Deres ydeevne øges og den tid, de skal bruge på at komme sig over skader, reduceres.
Sammenholdt med den viden, der findes omkring ophold i sauna giver de to ting et meget klart billede af hvad, hvorfor og hvordan, den her vekslen virker. Jeg har også fundet et par studier, der direkte ser på den kombinerede effekt af sauna og vinterbadning.
Og det er virkelig kraftfulde ting, der sker i kroppen. Jeg har forsøgt at sammenfatte de forskelige teorier og facts på følgende grafik. Mit håb er at få gjort andre end min egen praktiserende læge og psykiater interesserede i det her, så er kan laves noget ordentligt forskning, der kan bekræfte at sådan er det.
Jeg er helt sikker på at mange mennesker kan hjælpes – og ikke bare folk med psykiske problemer. Ophobning af affaldsstoffer / inflammation har en finger med i spillet i SÅ mange sygdomme – lige fra gigt til chrons.
Men indtil da vil jeg arbejde videre med, at få beskrevet og underbygget det, som jeg har besluttet at kalde Cryoheating Therapy. På et tidspunkt må jeg også lave en grundig beskrivelse af, hvordan jeg er kommet til at elske, at ligge/svømme/sidde 10-15 minutter i træk i koldt vand. Sådan lidt en “how to do”-manual, hvis nogen skulle blive fristet til at tjekke et ud selv 🙂
Effekter af Cryoheating terapien. Stort set alt øger afgiftningen af kroppen og fjerner stresshormoner. Så selvom kroppen kortvarigt bliver udsat for “det gode”-stressrespons, så vil 2-5-8 timers vekselvirkning nedsætte det generelle stressniveau betragteligt – både fysisk og psykisk.
Så har jeg været en smut i studiet hos TV2Nord – og tænk…jeg kunne godt hænge ved. Faktisk synes jeg, det blev til et helt godt indslag omkring hvor godt det kolde vand er.
Her er billedet fra optagelserne i onsdags lige igen… Jeg var i vandet ca . et kvarter får fotografen fik alle de optagelser, han skulle bruge. Og som I kan høre på min stemme i indslaget, var det måske nok liiiiige rigeligt koldt 😀
Jeg er simpelthen så heldig! Rigtig mange har gerne ville støtte op om projekt VM i issvømning og har jeg fået en hel del sponsorater.
Nogen økonomiske og andre er ting, jeg har behov for.
Fx. har Klinik UniQue fra Odense, sendt mig en detox-kur. De har faktisk ikke bedt mig om – og jeg har heller ikke lovet at – skrive et blogindlæg omkring detox-kuren, så ifgl. markedsføringsloven kan jeg vel godt sige det modsatte: “denne post er ikke sponsoreret“, tøhø…og så alligevel. Nu ved I, at Klinik UniQue har bidraget – følg dem evt. på Facebook😀
Detox-kuren er udviklet af min rigtig gode studieveninde fra min tid på universitetet, da jeg læste molekylær- og cellebiologi og hun biomedicin. Anne og jeg har i den mullionard år, der er gået siden uni-dagene haft et supergodt samarbejde om rigtig mange forskellige projekter – men det er en helt anden historie.
Detox-kuren er udviklet og sammensat af de urter, der sørger for at kroppen bliver afgiftet mest muligt. Dvs. leverfunktionen støttes, nyrerne aktiveres osv. således at kroppen har langt bedre mulighed for at optage de kosttilskud, jeg hver dag giver den. Det er sgu da smart! – Og så dufter den fuldstændig himmelsk af de forskellige urter, den indeholder!
Jeg nævner i flæng – og ikke fyldestgørende:
Marietidsel, Ingefær, Mælkebøtte, Artiskok, Agerpaderokke, Pebermynte og meget, meget mere. De gamle munke og deres klosterhaver var bestemt ikke helt galt på den!
Jeg startede op i forgårs – og jeg ved ikke om det er sådan at man kan mærke en forskel eller om forskellen bare er “indvendig”. Men jeg skal nok vende tilbage sidst på måneden med en status.
Jeg glæder mig bare over at min krop nu bliver top-tunet på biokemi og byggesten!
Efterskrift: Detox-kuren kan bestilles hos Lone fra Klinik UniQue – bare sms eller ring på 22 21 56 33
Endnu engang har jeg tilbragt dagen sammen med en fotograf og journalist fra TV2Nord – og endnu engang var det dygtige Pia Stuckert, der var sat på opgaven. Hvor heldig kan man være 🙂
Pia var også den journalist, der lavede indslaget om Strik og Stress af i sin tid… det kan du se her.
Nu vil de lave et indslag omkring is-svømning som sportsgren og hvor gavnligt det er for mit velbefindende, at komme en tur i det kolde vand. Hvor strikketøjet har en gavnlig virkning på længere sigt ala meditation, så har vandet en instant virkning på en lurende katastrofe – og det er altså værd at tale lidt om også 🙂
Vi mødtes i mit lille hjørne af Paradis aka Rønnerhavnen i Frederikshavn kl. 10.45 og vejret var helt fantastisk! Det var som en sommerdag – høj sol, vindstille og stort set blikstille vand.
Det var jo fuldstændig perfekte forhold, når nu jeg så gerne vil promovere svømning i det kolde vand. Jeg fik rent faktisk også lokket fotografen i vandet – eller dvs. han gik nu helt frivilligt derud. Muligvis havde det noget at gøre, med de vaders han havde på 🙂
Der blev svømmet adskillige baner frem og tilbage til ære for fotografen. Først med kamera i en lang bøjle, så med GoPro tæt på overfladen (og måske også under?) og til sidst med stativ fra klittoppen. 15 minutter i streg blev det til og journalist-Pia var helt blåfrossen på mine vegne. Jeg kunne heldigvis tage en hurtig tur i saunaen, og så var jeg klar til interview på en af stenene.
Desværre glemte jeg helt, at få Pia til at fotografere, at han stod langt ude i vandet og filmede – det ville ellers have gjort sig godt på bloggen. Men vi må vente til mandag, hvor det kommer i Nordjylland Live.
Edit! Pia havde sørme taget et par skud af fotogra-fyren og mig i vandet. Så tada….
Min kære gemal havde meget sødt sagt, inden jeg tog hjemmefra, at jeg nok burde bede dem om ikke at filme, før jeg var kommet under vandet: “Skat….jeg tror du vil blive ked af, at se dig selv i badedragt på TV” – og det har han ganske givet helt ret i, i og med at der er fordelt 15 kg ekstra rundt omkring det sidste års tid. Men altså…tingene er som tingene er, og det er de kg jeg kan takke for, at jeg er SÅ eminent til at udholde kulden. Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget….vel? Men Pia lovede at hun nok skulle prøve at klippe det sammen, som hun selv gerne ville have haft det. Det er sgu også ret sødt af hende, selvom der nok ikke er så meget at gøre 🙂
Da TV2Nord bilen var kørt igen, havde klokken sneget sig hen omkring 12.30 og jooo…jeg kunne da godt lige nappe en bette halv time i saunaen. Den halve time blev så til flere og pludselig var klokken 15 og “almindelig åbningstid” og livlig snak fyldte saunaen.
Og igen – det er bare så skide hyggelige folk, at jeg var nødt til at blive et par timer mere 🙂
Så alt i alt endte det med at jeg først kørte fra mit yndlingsudendørssted da solen begyndte at farve himlen i rød. En dag i det skønneste solskinsvejr blev perfekt afsluttet med en køretur hjem under den skønneste aftenhimmel.
Min hjerne er indrettet sådan, at den går helt i baglås, når der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Eller dvs. den går ikke i baglås – den bliver stædig.
Så i dag har jeg siddet og nørdet rundt i sådan noget hjemmesidehalløj, for at komme lidt ud over “jeg skriver lige et indlæg og indsætter et billede”.
Og dælanduleme…jeg har både fået fundet, installeret og tilpasset en kontaktformular, så der ikke bare står “enter your email”.
Der er sørme også kommet en slider i toppen af bloggens forside med de seneste indlæg. Ikke fordi det måske er så brugbart – man kan jo bare scrolle – men fordi jeg kan! 😀 (edit: den er så blevet fjernet igen, fordi den bare var grim, dum og i vejen 😀 )
En af mine kæpheste (af ret mange efterhånden) er, at man kan alt…men sommetider har man bare ikke lært endnu, hvordan man gør!
“Det kan jeg ikke finde ud af” har jeg tit hørt, når jeg tidligere lavede workshops eller underviste i strikketeknikker. Og det er altså bare ikke rigtigt og ubevidst siger vi til os selv at vi er dumme og uduelige, og det har jeg oplevet flere gange, kan være med til at trække folk i den forkerte retning.
Vi er nødt til at vende vores tankegang og sige som fantastiske Pippi Langstrømpe:
DET HAR JEG IKKE PRØVET FØR, SÅ DET KAN JEG SIKKERT GODT
Faktisk så kan man ret meget. Man har bare ikke lært hvordan endnu…..
For et par dage siden var jeg ved lægen, for at blive tjekket igennem – næsten i hoved og rumpet – ej, blodtryk, kolesterol, hjerte osv, for at se om det også er lægeligt forsvarligt at hoppe i den der tilfrosne flod i Sibirien.
Det er det så! På trods af min overvægt og pt. “kunne-være-temmelig-meget-bedre”-kondition, så er min grundlæggende fysik helt tip-top i orden.
Faktisk var mit kolesteroltal meget lavet og værdierne mellem LDL, HDL og triglycerider helt perfekt. Det var jeg ret overrasket over, da jeg… shhh…må indrømme, at jeg har ædt mig til 15 kg ekstra det sidste år (!!!).
Men det er sundt mad, jeg har overspist af, incl. de fede madvarer, der indeholder det sunde fedt.- Masser af nødder, avokado, bananer, fede fisk – men også bacon og fløde har ligget tungt i madpyramiden.
Hvidt brød, kartofler, pasta, ris har været holdt på et minimum – og jeg tror sådan set bare jeg fortsætter med den strategi, dog uden helt så store mængder.
At tøjet strammer lidt pt. betyder ikke det store, når jeg ved at jeg ikke har forhøjet risiko for, at falde død om af en blodprop i morgen. Så hellere få opbygget noget kondition og styrke.
En ting dog….jeg ville dæleme gerne slippe for de der appelsinlår! De matcher ikke helt min nye smarte badedragt, sølvfarvede badehætte og turbo-triatlon-svømmebriller 😀
Det her er simpelthen paradis på jord! Intet mindre!
Jeg nåede aldrig i Romulus i går, men kl. 14 satte jeg kursen mod Frederikshavn Vinterbaderklub. Vandet er lunt for tiden – 7 grader – ca. det samme som i Romulus, så jeg kunne jo lige så godt kombinere med træning til Sibirien. (Det projekt har fået sit eget menupunkt i toppen, hvis du vil læse mere om det)
Jeg nåede tre træningspas. Første gang 180 meter, det samme næste gang og sidste gang svømmede jeg 360 meter, dog med pauser i vandet undervejs.
7-8 grader er min totale yndlingstemperatur i forhold til at få sat hovedet på plads. Under nul kan man ikke have hovedet under ret længe, men 7-8 grader….ahhhhhh!
Det er helt vildt så meget stærkere, jeg er blevet på så kort tid. I dag er det præcis 3 uger siden, jeg fik mailen fra Mette med invitationen – og dengang var jeg vildt stolt at, at jeg kunne svømme 25 meter i det kolde!
Nå men – det var hovedet, der skulle sættes på plads og det blev det. I går aftes kæmpede jeg en brav kamp for at holde mig vågen til 22.30, men så var det også godnat!
Jeg vågnede på et tidspunkt i løbet af natten og tænkte PIS – nu er kl. 00.30 igen og jeg er lysvågen. Nej…klokken var så 5.45 og jeg har sovet som en sten.
Det kan godt være koldt vand lyder afskrækkende og “nej fandeme nej” – men det virker!
Slam-Bam! Lige i synet. 03.31 og ikke lukket et øje endnu! En søvnløs nat, det er prisen for to dage, hvor jeg har haft lidt for mange aftaler. Der er sateme kontant afregning ved kasse 1.
Alle umiddelbart tilgængelige tricks i bogen er prøvet uden held.
Jeg er dødhamrende træt, men hjernen er ikke søvnig, jvf. mit sidste indlæg.
Men jeg genkender heldigvis symptomet og kender kuren.
Kl. 9 i morgen tidlig står jeg som den første, når Romulus åbner….
Jeg har efterhånden skrevet en del om mine søvnproblemer her på bloggen. Jeg kan have så umanerligt svært ved at falde i søvn, selvom mit hoved er DØDtræt. Og når jeg endelig falder i søvn, så sover jeg så let, at jeg kan vågne ved at Ole trækker vejret!!
(Jeg har spurgt om ikke godt han vil lade være med det, men det mener han ikke er en helt holdbar løsning)
Men nu har jeg fundet kombinationen, der gør mig SØVNIG istedet for træt!
Issvømning/vinterbadning kombineret med min nyerhvervede kædedyne er fuldstændig fænomenalt!
Sådan en tur i bølgerne gør mig simpelthen så søvnig, og når jeg så bliver trykket godt ned i sofaen/sengen af kædedynen, så er der godt nok dømt godnat.
Her i weekenden har jeg sovet, sovet, sovet – og været frisk, frisk, frisk. I går (lørdag) faldt jeg i søvn på sofaen lige efter aftensmaden. Det plejer at betyde en vågen nat fra kl. ca 23.30 og en ødelagt næste dag.
Jeg dukkede lige kort op til overfladen omkring midnat, men tumlede bare ind i seng og sov snorkede ifgl Ole videre…helt til kl. 7, hvor jeg var totalt klar til søndagen 🙂
Jeg er SØVNING, når jeg falder i søvn, og jeg er UDHVILET, når jeg vågner.
NB – nederst i dette indlæg er links til en hel del af mine blogposts, der handler om hvordan jeg tager mig sammen på den gode og konstruktive måde.
Jeg har sommetider fået det lidt undrende spørgsmål “Hvorfor er det at du ikke bare kan tage dig sammen, når du får det skidt?”.
Ikke som sådan dømmende “tag dig nu sammen”, men en ægte undren over hvorfor man ikke KAN – for det gør almindelige mennesker jo, når livet er svært og “vi har jo alle ups and downs”.
Jeg har gjort mig nogen tanker om emnet og har følgende betragtninger.
Ja – til et helt almindeligt liv hører op- og nedture. Det kan slet ikke undgåes og i perioder kan man være stresset, ked af det, sorgfyldt, forelsket osv. Disse yderpoler stresser kroppen både fysisk og psykisk, men man kan godt tage sig sammen i en periode og fungere nogenlunde normalt i hverdagen. Fælles for disse perioder er, at de som regel går over igen.
Deadlinen på jobbet eller eksamen bliver overstået, uoverensstemmelserne med manden bliver løst, sorgen over et dødsfald bliver bearbejdet og erstattes af et savn, forelskelsen brænder ud eller går over i dyb kærlighed. Men kan har taget sig sammen i en periode for at klare skærerne.
Figur 1 viser sådan et almindeligt liv med det spænd, som raske mennesker har i deres følelser.
Figur 1: Det følelsesspekter en rask person svinger indenfor. I det spekter er der stort set altid mulighed for at tage sig sammen i en kortere periode indtil omstændighederne normaliseres igen. Derfor har mange raske en fornemmelse af, at det ikke er så svært at “tage sig sammen”, for det gør man fra tid til anden, for at klare udfordringer i livet. Inden for dette spekter kan hjernen og viljen styre og bestemme hvordan vi agerer.
En med bipolar lidelse er udstyret meget et meget videre spænd. Der er et følelsesmæssigt område både over og under normal-området, hvor hjernen og viljen ikke har noget at skulle have sagt. Det er ren biokemi, der raser rundt i kroppen, når først en bipolars yderpoler nåes. Dette ekstra spænd i følelser vil jeg sammenligne med den psykiske sårbarhed, som er beskrevet i stress/sårbarhedsmodellen. Se indlægget om her:
Figur 2 illustrerer dette ekstra spænd. I det røde felt findes hypomanier/manier og i det blå depressionerne. Når vi ser på det billede er det jo ret tydeligt, hvor meget længere os med bipolar lidelse KAN komme ud.
Derfor er normales version af “tag dig sammen” også helt anderledes end en bipolars version – eller andre psykisk sårbares version. Faktisk tager vi os tit helt gevaldigt sammen uden nogen overhovedet ved det – eller kan se det.
Figur 2: En med bipolar lidelse har et meget videre spænd i følelser og energiniveau. Det røde/ping illustrerer hypomanier/manier og det blå/sorte depressionerne.
Her på figur 3 har jeg forsøgt at illustrere forløbet af de forskellige episoder – hypomanier, manier og depressioner, og at vi i ret lang tid ligger højt på “tage sig sammen”-skalaen alene af den stress, vores indre udfordringer skaber. Jeg har ikke som sådan noget videnskabeligt belæg for at sige, at dette er den endegyldige sandhed om alle med bipolar lidelse, men det er heller ikke helt forkert 🙂 Jeg vælger dog at skrive “jeg” fra nu af, da jeg jo i bund og grund kun kan tale for mig selv.
Figur 3: De forskellige forløb for episoder. Jeg har en enkelt gang haft en mani (røde kurve) og derfor er min bipolaritet type 1. Det var dog efter en helt ekstrem situation, som jeg tror alle – også almindelige mennesker – ville have reageret psykisk på. Derudover har jeg kun oplevet hypomanier og depressioner.
Som regel startede en episode for mig med en form for stress eller pres, som jeg også nævnte under figur 1 – forelskelsen, eksamen, nyt job eller lignende. Som alle andre mennesker reagerer jeg ved at tage mig sammen, klare situationen og opretholde en normal hverdag. Jeg tog mig faktisk ofte så meget sammen, at jeg var totalt on-top, klarede meget mere end andre på kortere tid og udadtil virkede voldsomt stærk i situationen.
Det store problem var tidligere, at jeg ikke i tide formåede at stoppe op og geare ned, blive hjulpet og lade folk tage lidt over. Ved pres og stress reagerer jeg ved at løbe endnu hurtigere – tage mig sammen, om du vil – uagtet at jeg godt kan mærke indeni, at jeg kører på pumperne og de sidste reserver. Hjernen er stadig med og ved måske godt at der BURDE stoppes op, men altså…jeg er jo skidegod til at “tage mig sammen” og smække et overskudsagtigt smil på læberne.
Ingen så, at jeg i de perioder rent faktisk tog mig voldsomt sammen, bare for at komme ud af døren. Bare for at tage telefonen. Bare for at åbne døren, når det ringede på. Andre ser kun det at alting går fint. Og sådan ved jeg også at mange af mine medfæller har det. Vi går jo ikke og siger – “jeg brugte lige to timer på at tage mig sammen til at turde tage bussen hen til dig”. Nej, man dukker bare op og lader som om alt er fint.
På et eller andet tidspunkt rammer jeg så “point of no return” og biokemien tager over – enten opad eller nedad.
Og så er det at det pludselig at ordene “jamen tag dig nu sammen og…whatever det nu er” lyder. Og DERFOR er det så forkert at sige dette til en der fx er dybt deprimeret. For det første har man gjort det meget længe og nu er der bare ikke mere tilbage, og for det andet, er der jo ikke noget man hellere ville – hvis man kunne.
Så istedet for som pårørende eller arbejdsgiver, at være uforstående overfor hvorfor man ikke bare kan…. , ja så skal man hellere anerkende, at personen faktisk har taget sig sammen temmelig længe. Og rose til skyerne og bakke op, hvis der tages en enkelt “forebyggende sygedag” hvor pilen sidder
Figur 4: “Tag dig sammen” bliver oftest brugt, når kurven er knækket enten den ene eller anden vej og det er tydeligt for andre, at der er noget galt. I manien – tag dig dog sammen og sæt dig ned og slap af eller depressionen: tag dig sammen og gå en tur. Problemet er bare, at man har taget sig sammen i flere uger, ja måneder, og nu er man ude over “tage sig sammen-spektret”.
I dag holder jeg mig stabil og indenfor “tage mig sammen”-spektret ved både at have opmærksomhed på kosten, kosttilskud/vitaminer, motion, koldtvandstræning og meget mere.
Jeg er overhovedet ikke bleg for, at tage mig sammen på den måde at jeg trækker stikket og melder fra til noget vigtigt med ½ times varsel – eller melder mig “forebyggende syg”. Hellere det end at ende med 2-4-6 måneders sygemelding igen.
Samtidig er mine pårørende også blevet meget mere opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe mig til at undgå pres og stress. Og allervigtigst – der er ingen længere der siger “tag dig sammen”, og hvis nogen gør, så reagerer jeg ikke på anden måde, end at slå hælene i, sætte mig og strikke i sofaen eller tage ud i Romulus eller Østersøen 🙂
Faktisk tager jeg mig ret meget sammen hele tiden – på den gode måde – så jeg holder mig i tage-mig-sammen-spektret 🙂
