Så er det sørme blevet sommer og endnu en evaluering flyder ud af mine fingre via tastaturet og ud i cyberspace…. Det er en glimrende måde at holde mig selv fokuseret på 🙂
Jeg har den forgangne måned gjort en temmelig interessant observation. Sidst fortalte jeg om, at jeg for første gang i nok 20 år havde følelsen af mæt inden tallerkenen var tom.
Der gik ikke mange dage, før et brev fra Jobcenteret udløste den velkendte panik-stress-angst-fuck reaktion (det var bare en indkaldelse til en opfølgningssamtale på mit fleksjob – intet farligt, men fortæl lige det til mit autonome system, specielt fordi formuleringerne kredsede om ”op i tid”, ”varetage flere opgaver” osv – og ikke et ord om ”trivsel”, ”jobglæde” eller andre parametre, som burde være det væsentlige).
Jeg havde lige en uges tid i max alarmberedskab, hvor tankemylder, stress og katastrofetanker hobede sig op. Og samtidig blev jeg sulten, sulten, sulten! Jeg blev smaskforvirret over den sult, for det var virkelig voldsomt at opleve efter 4-5 måneder med et tiltagende mindre hul i maven.
Heldigvis havde jeg min app, hvor jeg kunne se sort på hvidt, at jeg havde fået nok næring og kalorier. Men det som holdt min krop mæt og i balance 14 dage tidligere, efterlod mig nu med en glubende, allestedsnærværende sult.
Jeg kunne heldigvis med Oles hjælp se det hele lidt fra oven. Jeg fik ro på systemet, forberedt mig fornuftigt til mødet (som først er på tirsdag) og fik styr på mit kost-indtag igen. Men dæleme tankevækkende at stress´en gik direkte i maven på den måde, og det bekræfter mig i, at mit indre system simpelthen ikke er til at stole på endnu i de situationer.
Min hjerne og krop fucker virkelig med mig i forhold til appetit/sult/mæthed osv.
Måneden har også budt på Royal Run! Og sikke en oplevelse at løbe afsted sammen med 5-6000 andre i lilla trøjer. Og ikke mindst have Ole med ved startstregen. Jeg nåede lige at se ryggen af ham inden han løb fra mig. Heldigvis var der dobbeltrettet lige før/efter kirken, hvor jeg fik sendt et high five afsted mod ham og fik et ”Der er vand ved kirken” tilbage. Det gav energi til flere andre omkring mig, og jeg kunne høre hvordan ordene ”der er vand ved kirken”, bredte sig ned gennem feltet. Alle var varme, støvede og tørstige.
Jeg havde håbet og satset på at kunne løbe hele vejen, men vejret 2. pinsedag var simpelthen så varmt og stillestående, at det var totalt utopi. Jeg døjer stadig med at min krop tror, at træning er lig med issvømning og at der skal holdes på varmen for enhver pris. Dvs jeg overopheder fra 0-100 på ingen tid. Men på trods af at jeg zigzaggede ruten igennem for at holde mig mest muligt i skyggen og gik flere steder, så er jeg stadig virkelig tilfreds med at komme ind 4 minutter før planlagt 💪
Jeg er stadig ikke fan af at løbe, men jeg indrømmer at det trækker at tage afsted til løbsarrangementer. Så der er nok ikke andet for end at prøve, at tage det lidt mere seriøst. Jeg kunne jo heller ikke rigtig lide at bike i starten. Det var lidt sådan….argh det er svært, det her. Men her efter 8 mdr hvor både min kondi og min styrke i benene er ved at være på plads, så er jeg så kæmpefan. Det kunne være fedt at blive det af løb også 🙂
Der har også været diverse fester med god mad og drikke i løbet af måneden. Og hver gang koster det på lidt vægten. Men kun for en kort overgang, for hverdagene kører som de har gjort de sidste 8 mdr. Og så betyder det ikke noget om månedens vægttab er 1½ kg eller 4 kg. Det, der er vigtigt er, at det enten er status quo eller pil nedad. Og det er vigtigt at leve, hygge og spise pizza!
Som jeg har skrevet før, så går tiden jo alligevel, så det er retningen, man går i, der skal være fokuspunkt. Er retningen rigtig, så skal man nok nå sit mål på et eller andet tidspunkt.
Og der er jeg alt for mange gange før snublet, fordi jeg ikke syntes, det gik hurtigt nok eller at et eller andet lige fik vægten til at hoppe et kg eller to opad. Og så kom “så kan det sgu også være ligemeget”-tankerne.
Men det ER ikke lige meget. Rom blev ikke bygget på en dag. Men lur mig, om de ikke arbejdede en smule på byggeriet hver dag 🙂
Små skridt bliver til store skridt. Og her efter 8 mdr så er status minus 16 kg, en markant øget muskelmasse, en markant bedre balance og en FTP i bike-appen på 200!
Og en sommerkjole købt i 2001, som jeg kan passe igen 😍
